Gin-ayo ni Jesus ang Masakiton nga Tawo
1Isa sadto ka Adlaw nga Inugpahuway, gin-imbitar si Jesus sang isa ka manugdumala sang mga Pariseo nga magkaon sa iya balay. Pag-abot ni Jesus didto, ginbantayan siya sang mga tawo nga nagakontra sa iya kon bala lapason niya ang Kasuguan. 2Karon, may tawo didto nga nagapalamanog ang bug-os niya nga lawas. 3Nagpamangkot si Jesus sa mga manunudlo sang Kasuguan kag sa mga Pariseo, “Ginatugot bala sang aton Kasuguan nga magpang-ayo sang mga masakiton sa Adlaw nga Inugpahuway ukon wala?” 4Pero naghipos lang sila. Dayon ginkaptan ni Jesus ang tawo kag gin-ayo. Pagkatapos ginpalakat niya. 5Kag nagsiling siya sa mga tawo didto, “Abi may bata kamo ukon baka nga mahulog sa bubon sa Adlaw nga Inugpahuway. Ano, pabay-an lang bala ninyo tungod kay Adlaw nga Inugpahuway? Siyempre, kuhaon ninyo!” 6Pero wala gid sing may nakasabat sa iya pamangkot.
Ang Pagpaubos kag ang Pagkamaabiabihon
7Napanilagan ni Jesus nga ang mga tawo nga ginpang-imbitar nagapili sang mga pulungkuan nga para sa dungganon nga mga tawo. Gani ginlaygayan niya sila, 8“Kon imbitaron ka sa punsyon sang kasal, indi mo pagpilion ang pulungkuan nga para sa dungganon nga mga tawo. Kay basi may gin-imbitar nga mas dungganon pa gid sang sa imo. 9Kag ang nag-imbitar sa inyo nga duha magapalapit sa imo kag magsiling, ‘Abi halin ka anay dira, kay napreparar na ini nga pulungkuan sa sini nga tawo.’ Ti mahuy-an ka kag mapungko ka na lang sa pulungkuan nga para sa ordinaryo nga mga tawo. 10Pero kon imbitaron ka, pilion mo ang pulungkuan nga para sa ordinaryo nga mga tawo, agod sa pag-abot sang nag-imbitar sa imo palapitan ka niya kag papungkuon sa pulungkuan nga para sa dungganon nga mga tawo. Kundi mapadunggan ka pa sa atubangan sang tanan nga ginpang-imbitar. 11Kay ang bisan sin-o nga nagapakataas sang iya kaugalingon paubuson, kag ang nagapaubos sang iya kaugalingon pataason.” 12Dayon nagsiling si Jesus sa tawo nga nag-imbitar sa iya, “Kon mag-imbitar ka sang mga tawo nga magpanyaga ukon magpanyapon sa inyo, indi lang pag-imbitara ang imo mga amigo ukon ang imo mga utod ukon ang imo mga paryente ukon ang imo mga kaingod nga manggaranon, kay basi kon imbitaron ka man nila kag mabaton mo na ang imo balos. 13Kon magpapunsyon ka, imbitaron mo man ang mga imol, ang mga pingkaw, ang mga piang, kag ang mga bulag. 14Mangin bulahan ka tungod kay indi sila makabalos sa imo. Ang Dios amo ang magabalos sa imo sa pag-abot sang panahon sang pagkabanhaw sang mga matarong.”
Ang Paanggid Parte sa Punsyon
(Mat. 22:1-10)
15Sang pagkabati sadto sang isa nga nakaupod kay Jesus sa pagkaon, nagsiling siya, “Bulahan atong mga tawo nga magakaon sa punsyon sa paghari sang Dios!” 16Dayon gin-estoryahan siya ni Jesus, “May isa ka tawo nga nagpreparar sang dako nga punsyon, kag madamo ang iya ginpang-imbitar. 17Pag-abot sang oras nga inugkaon na, ginsugo niya ang iya suluguon nga kadtuan ang mga ginpang-imbitar kag silingon, ‘Magkadto na kamo kay preparado na ang tanan!’ 18Pero kada isa sa ila nagbalibad nga indi sila makakadto. Nagsiling ang isa, ‘Bag-o lang ako nakabakal sang duta kag kinahanglan nga kadtuan ko kag tan-awon. Gani pasensyaha lang anay ako.’ 19Nagsiling pa gid ang isa, ‘Indi ako makakadto kay bag-o lang ako nakabakal sang napulo ka baka kag tilawan ko na kon bala maayo iarado. Gani pasensyaha lang anay ako.’ 20Nagsiling pa gid ang isa, ‘Bag-o gid lang ako ginkasal, gani indi ako makakadto.’ 21Pagkatapos nagbalik ang suluguon sa iya agalon kag ginsugiran niya siya kon ngaa indi sila makakadto. Pagkabati sang agalon naakig siya. Gani nagsiling siya sa iya suluguon, ‘Kadto didto sa mga karsada kag mga kalye sang aton banwa kag dal-a diri ang mga imol, mga pingkaw, mga bulag, kag mga piang.’ 22Sang mahimo ato sang suluguon, nagsiling siya sa iya agalon, ‘Sir, natuman ko na ang imo sugo, pero may bakante pa gid sa kalan-an.’ 23Gani nagsiling ang agalon sa iya, ‘Kadto didto sa mga dalan sa guwa sang banwa kag piliton mo ang mga tawo nga imo makita nga magkadto diri agod mapuno ang akon balay. 24Sugiran ko kamo sang matuod, sa mga tawo nga akon gin-imbitar, wala gid sing may makatilaw sa ila sang akon ginpreparar nga pagkaon.’ ”
Ang Pagsunod sa Ginoo
(Mat. 10:37-38)
25Sang nagapadayon si Jesus sa iya paglakat pakadto sa Jerusalem, madamo nga mga tawo ang nag-upod sa iya. Ginbalikid niya sila kag nagsiling, 26“Kon may tawo nga luyag magsunod sa akon, pero mas palangga pa niya ang iya mga ginikanan, asawa, mga bata, mga utod, ukon ang iya kaugalingon sang sa akon, indi siya takos nga mangin akon sumulunod. 27Ang bisan sin-o nga indi magsunod sa akon tungod kay nahadlok siya nga mapatay para sa akon14:27 nahadlok siya nga mapatay para sa akon: sa literal, indi siya magpas-an sang iya krus. Ang krus diri nagasimbolo sang kamatayon, kay isa sa mga paagi sa pagsilot sa mga kriminal sadto nga panahon amo ang kamatayon sa krus. indi takos nga mangin akon sumulunod. 28Ang tawo nga luyag magsunod sa akon pareho siya sang isa ka tawo nga nagaplano nga magpatindog sang mataas nga balay. Una, bantaon niya anay kon pila ang magasto niya kag kon bala makaigo ang iya kuwarta nga gastuhon hasta mahuman ini. 29Kay kon indi niya ini paghimuon basi pundasyon pa lang ang iya maobra kag maubos na ang iya kuwarta kag indi na niya mahuman. Gani kadlawan gid siya sang mga tawo nga makakita. 30Magasiling sila, ‘Nagsagi lang patindog sang balay nga indi man lang makapahuman.’ 31Pareho man sa isa ka hari nga magapakig-away sa iban nga hari. Kinahanglan planohon niya anay kon bala ang iya mga soldado nga 10,000 makasarang magpakig-away sa hari nga may 20,000 ka soldado. 32Kon banta niya nga indi siya makasarang, maayo pa nga samtang wala pa ang away magsugo siya sang pila sang iya mga tinawo sa pagsiling sa iya kontra nga hari nga luyag na lang niya nga magpakighusay. 33Amo man ina ang dapat ninyo nga himuon. Binagbinagon ninyo anay ang inyo pagsunod sa akon, kay kon indi ninyo pagbayaan ang tanan nga inyo ginapasulabi diri sa kalibutan, indi man kamo takos nga mangin akon sumulunod.”
Ang Asin
(Mat. 5:13; Mar. 9:50)
34“Ang asin maayo, pero kon maglain ang iya sabor, wala na sing may mahimo agod mapabalik pa ang iya sabor. 35Indi na mapuslan bisan ilakot pa sa mga higko agod iabuno, gani ginapilak na lang. Kamo nga nagapamati, dapat intiendihon gid ninyo ining inyo nabatian.”
Konfrontationen fortsætter
1På en sabbat var Jesus indbudt til at spise hos en af de ledende farisæere, og alle hans modstandere holdt skarpt øje med ham. 2En mand, som led af vand i kroppen, kom hen til Jesus for at blive helbredt. 3Jesus vendte sig derfor til farisæerne og de skriftlærde og spurgte: „Har man lov til at helbrede på sabbatten eller ej?” 4Ingen turde svare. Så lagde Jesus hånden på den syge mand, helbredte ham og lod ham gå.
5Derefter sagde han: „Hvis et af jeres børn14,5 En del af de græske håndskrifter siger „æsel”, og et enkelt siger „får”, men de fleste siger „søn”. eller en ko faldt i en brønd på en sabbat, ville I så ikke med det samme trække det op?” 6Stadig intet svar.
Om ydmyghed og gæstfrihed
7Jesus lagde mærke til, hvordan gæsterne udvalgte sig de bedste pladser ved bordet. 8„Hvis du er indbudt til en fest, skal du ikke prøve at få den bedste plads,” sagde han. „For hvis der er indbudt nogen, som er fornemmere end dig, 9vil værten sige: ‚Vær venlig at give plads for den gæst her.’ Så må du rejse dig og tage den plads, der er ledig ved den nederste ende af bordet, og det ville være flovt.
10Nej, når du bliver indbudt, må du hellere sætte dig nederst ved bordet. Så kommer værten måske og siger: ‚Kom her, kære ven, og sæt dig op på en mere fornem plads.’ De øvrige gæster vil da se, hvordan du bliver æret. 11For de, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, men de, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.”
12Derpå sagde Jesus til værten: „Når du inviterer gæster til spisning, skal du ikke kun indbyde dine venner, søskende, slægtninge eller rige naboer, for de inviterer dig jo bare til gengæld, og så har du fået din belønning. 13Indbyd hellere de fattige, lamme, blinde og andre handicappede. 14De kan ikke gøre gengæld, men Gud vil velsigne dig for det, og du vil få din løn, den dag de, som hører Gud til, genopstår fra de døde.”
Historien om den store bryllupsfest
Matt. 22,1-10
15En af gæsterne, som havde hørt, hvad Jesus havde sagt, udbrød nu: „Det må være en stor velsignelse at blive inviteret med til festen i Guds rige.” 16Jesus svarede med en historie: „Der var engang en mand, der ville holde en stor fest og sendte indbydelser ud til mange mennesker. 17Da tidspunktet for festen var kommet, sendte han sin tjener af sted for at sige til de indbudte: ‚Nu må I komme, for alt er parat!’ 18Men de begyndte alle som én at komme med undskyldninger. ‚Jeg har lige købt en mark, og jeg må ud at se på den,’ sagde den første. 19‚Jeg kan desværre ikke komme,’ sagde den anden, ‚for jeg har lige købt fem par okser, og jeg skal hen og prøve dem.’ 20‚Jeg er lige blevet gift,’ sagde den tredje. ‚Derfor kan jeg desværre ikke komme.’
21Da tjeneren vendte tilbage og meddelte, hvad de indbudte havde sagt, blev hans herre meget vred og sagde til ham: ‚Gå straks ud på byens gader og stræder og indbyd de fattige, de blinde, de lamme og andre handicappede, og bring dem herhen.’ 22Kort efter kom tjeneren tilbage og meddelte: ‚Jeg har gjort, som du sagde, men der er stadig plads til flere.’ 23Hans herre sagde da: ‚Så gå ud på landevejene og ved hegnene og overtal alle dem, du kan finde, til at komme, så mit hus kan blive fuldt.’
24Det siger jeg jer: Ingen af de først indbudte kommer med til mit festmåltid.”
Om at være discipel af Jesus
Matt. 10,37-39; 5,13; Mark. 9,50
25Store menneskemængder fulgte Jesus, og han vendte sig til dem og sagde: 26„Enhver, som vil være min discipel, skal sætte mig højere end sin far og mor, sin ægtefælle og sine børn, sine brødre og søstre—ja, højere end sit eget liv. 27De, der ikke er villige til at give afkald på deres eget liv14,27 Ordret står der: „Den, der ikke bærer sit eget kors.” Den dødsdømte måtte selv bære overliggeren til korset det sidste stykke vej, før han blev hængt op på det. Denne talemåde henviser derfor til at være villig til at dø og følge mig fuldt ud, kan ikke være mine disciple.
28Har I beregnet omkostningerne? Hvis nogen tænker på at starte et byggeri, sætter de sig så ikke først hen og regner ud, om de har penge nok til at gøre det færdigt? 29For hvis de lægger grunden uden at kunne bygge færdig, så vil alle, som ser det, gøre nar af dem og sige: 30‚Se! De begyndte at bygge, men kunne ikke gøre det færdigt.’
31Eller hvilken konge tør kaste sig ud i en krig uden først at have drøftet med sine rådgivere, om han med sine 10.000 mand er stærk nok til at slå de fjendtlige styrker på 20.000 mand? 32Og hvis han indser, at det ikke kan lade sig gøre, sender han folk ud for at forhandle om fredsbetingelser, mens fjenden endnu er langt borte.
33På samme måde,” sluttede Jesus, „kan I ikke være mine disciple, hvis I ikke er villige til at betale, hvad det koster, om det så er alt, hvad I ejer og har. 34Salt er godt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad kan man da salte det med?14,34 Se noten til Matt. 5,13. 35Det kan ikke bruges som gødning, og det ville ødelægge jorden. Man smider det væk, fordi det er værdiløst. Lad dem høre, som har øre!”
