Naghambal si Job
1Dayon nagsabat si Job, 2“Huo, matuod inang ginasiling mo. Pero paano makapamatuod ang tawo nga inosente siya sa atubangan sang Dios? 3Bisan baison pa niya ang Dios sa korte, wala siya sing may mahimo, kay sa isa ka libo nga pamangkot sang Dios bisan isa indi niya masabat. 4Maalam kag gamhanan gid ang Dios. Sin-o bala ang nagkontra sa iya kag nagmadinalag-on?
5“Sa wala sing paandam, ginauyog niya ang mga bukid kag nagakalatiphag ini sa iya kaakig. 6Ginapalinog niya ang duta halin sa pundasyon sini. 7Sa iya lang pagmando, puwede nga indi magbutlak ang adlaw kag indi magsiga ang mga bituon. 8Siya lang ang nagahumlad sang kalangitan, kag siya lang ang nagapauntat sang balod. 9Siya ang nagtuga sang mga grupo sang mga bituon nga ginatawag Oso, Orion, Pleades, kag sang mga bituon sa bagatnan. 10Nagahimo siya sang makatilingala nga mga butang kag mga milagro nga indi matungkad kag indi maisip. 11Kon maglabay siya sa akon, indi ko siya makita kag mabatyagan. 12Kon may gusto siya nga kuhaon, wala sing may makapugong sa iya. Sin-o bala ang makareklamo sa iya ginahimo? 13Wala ginapunggan sang Dios ang iya kaakig. Bisan ang mga kabulig sang dragon nga si Rahab nagaluhod sa kahadlok sa iya. 14Gani paano ko madepensahan ang akon kaugalingon sa Dios? Ano ang ihambal ko para makipagbais sa iya? 15Bisan inosente pa ako, indi ako makadepensa sang akon kaugalingon. Ang mahimo ko lang amo ang pagpakitluoy sa Dios nga akon Manughukom. 16Bisan pangabayon ko siya nga mag-atubangay kami kag magsugot siya, indi gihapon niya ako pagpamatian. 17Kay ginapaantos niya ako nga daw sa ginasalakay sang bagyo, kag ginadugangan niya ang akon mga kasakit sa wala sing rason. 18Daw halos indi niya ako pagpaginhawaon sing maayo sa mga kasakit nga ginapaantos niya sa akon. 19Kon sa pakusog lang, makusog gid siya! Kag kon sa akusaray, sin-o ang makaakusar sa iya? 20Bisan inosente pa ako, sentensyahan gihapon ako nga silutan tungod sang akon ginapanghambal sa pagdepensa sa akon kaugalingon. 21Bisan wala sing kasawayan ang akon kabuhi, baliwala na ini sa akon. Ginakaugtan ko ang akon kabuhi. 22Kay amo man lang gihapon; pareho lang nga laglagon sang Dios ang matarong kag ang malaot. 23Nagakadlaw lang siya kon mapatay gulpi ang matarong sa kalamidad. 24Gintugyan niya ang kalibutan sa mga malaot. Ginatabunan niya ang mata sang mga manughukom. Kon indi siya ang nagahimo sini, ti sin-o pa abi?
25“Kadasig magligad sang mga inadlaw sang akon kabuhi; daw mas madasig pa sang sa manugdalagan. Nagaligad ini nga wala gid sing kalipay. 26Huo, kadasig magligad sang akon kabuhi; pareho kadasig sang madasig nga sakayan ukon sang agila nga nagasibad. 27Bisan indi na ako magreklamo kag untatan ko na ang pagpangasubo, kag magyuhom na ako, 28mahadlok gihapon ako sa mga pag-antos nga mag-abot sa akon. Kay nahibaluan ko nga indi niya ako pagkabigon nga inosente. 29Sanglit ginakabig niya ako subong nga nakasala, ano pa ang pulos sa pagpaninguha ko nga depensahan ang akon kaugalingon? 30Bisan pa habunan ko ang akon bug-os nga lawas agod mangin matinlo ako, 31itum-oy niya gihapon ako sa lunangon nga buho, agod bisan ang akon bayo mangil-aran sa akon. 32Indi tawo ang Dios pareho sa akon, gani indi ako makabais sa iya kag makaakusar sa iya sa korte. 33Kuntani may makapatunga sa amon nga duha sa paghusay sa amon. 34Kag mapauntat niya ang paghanot sang Dios sa akon, agod indi na ako mahadlok. 35Dayon makahambal na ako sa iya nga wala sing kahadlok, pero sa karon indi ko pa ini mahimo.”
Jobs tredje tale: Et svar til Bildad
1Job gav Bildad følgende svar:
2„Du kan have ret i, hvad du siger,
for ingen kan retfærdiggøre sig over for Gud.
3Hvis man stævnede Gud for retten,
ville man aldrig klare frisag.
4Hans visdom og magt er grænseløs.
Ingen slipper godt fra at trodse ham.
5Han flytter bjerge så let som ingenting,
vælter dem omkuld i sin vrede.
6Han rusker i jorden, så den skælver,
ryster i hele sin grundvold.
7Han kan befale, at solen ikke skal stå op,
og at stjernerne skal indhylles i mørke.
8Det var ham, der udspændte himmelbuen,
og han kan gå på havets bølger.
9Han skabte Storebjørn og Orion,
Syvstjernen og Dyrekredsen.
10Han udfører utrolige mirakler
og gør talløse undere.
11Han bevæger sig lydløst og usynligt,
man hverken ser eller hører ham.
12Han tager, hvad han vil have,
og hvem tør sige: ‚Det må du ikke!’
13Gud holder ikke sin vrede tilbage,
ingen menneskelig magt kan standse ham.9,13 Ordret: „Selv Rahabs hjælpere må bøje sig”. Rahab er muligvis et søuhyre og kan symbolsk pege på den egyptiske stormagt.
14Hvordan skulle jeg kunne forsvare mig,
retfærdiggøre mig overfor ham?
15Selvom jeg mener, jeg er uskyldig,
kan jeg ikke gå i rette med ham.
Jeg må nøjes med at bede ham om nåde.
16Hvis jeg stævnede ham for retten,
mon han så ville høre på min klage?
17Han har udløst en orkan over mig
og givet mig sår på sår uden grund.
18Jeg har knap tid til at trække vejret,
før jeg oplever nye lidelser.
19Ingen kan måle sig med ham i styrke.
Hvem har magt til at anklage ham i retten?
20Selv om jeg måske var uskyldig,
ville min optræden i retten dømme mig.
21Jeg mener, jeg er uskyldig,
men hvem tør bedømme sig selv?
Mit liv har ikke længere nogen værdi.
22Derfor siger jeg: ‚Det kan være lige meget nu.
Gud straffer åbenbart uskyldige såvel som skyldige.’
23Når pisken pludselig slår til,
ignorerer han de uskyldiges fortvivlede råb.
24Når et land falder i en ond mands magt,
bliver dets dommere blinde for retfærdigheden.
Hvis det ikke er Gud, der står bag,
hvem er det så?
25Jeg ser dagene passere forbi som en hurtigløber,
de iler af sted uden at give mig nogen glæde.
26De glider forbi som sivbåde,
som ørne, der haster efter bytte.
27Hvad nu hvis jeg sagde: ‚Jeg vil glemme min smerte,
tage smilet på og se glad ud.’
28Ville det mon standse mine lidelser?
Nej, for i dine øjne, oh, Gud, er jeg åbenbart skyldig.
29Hvis jeg allerede er dømt skyldig,
hvad hjælper det så, at jeg forsvarer mig?
30Ja, selv om jeg vaskede mit ansigt i sne
og skrubbede mine hænder med skurepulver,
31ville du dog straks dyppe mig i mudder,
så mit tøj ville skamme sig over mig.
32Du er jo ikke et menneske som jeg,
derfor kan vi ikke mødes i retten.
33Var der dog bare en mellemmand,
der kunne skabe forsoning imellem os,
34en der kunne fjerne Guds straf over mig,
så jeg ikke skulle leve i angst for hans vrede,
35så jeg kunne tale med Gud uden at frygte.
Men det kan jeg umuligt opnå alene.
