Ginpatawag ni Zedekia si Jeremias
1Si Zedekia nga anak ni Josia ginhimo ni Haring Nebucadnezar sang Babilonia nga hari sang Juda bilang bulos kay Jehoyakin nga anak ni Jehoyakim. 2Pero si Zedekia kag ang iya mga opisyal, kag ang mga tawo nga iya ginadumalahan, wala magpamati sa mensahi sang Ginoo nga ginhambal ni Propeta Jeremias.
3Karon, ginsugo ni Haring Zedekia si Jehucal nga anak ni Shelemia kag ang pari nga si Zefanias nga anak ni Maasea nga magkadto kay Propeta Jeremias sa pagpangabay sa iya nga magpangamuyo siya sa Ginoo nga ila Dios para sa ila. 4Sadto nga tion wala pa si Jeremias napriso, gani hilway siya sa pagkadto bisan diin. 5Sa sina man nga tion nagasalakay ang mga taga-Babilonia37:5 taga-Babilonia: sa literal, Kaldeanhon. Amo man sa bersikulo 8, 9, 11, 13 kag 14. sa Jerusalem, pero sang mabatian nila nga nagapadulong na ang mga soldado sang hari sang Egipto,37:5 hari sang Egipto: sa Hebreo, Faraon. Amo man sa bersikulo 6 kag 11. nag-untat sila sa pagsalakay.
6-7Dayon nagsiling ang Ginoo, ang Dios sang Israel, kay Jeremias, “Silinga si Haring Zedekia sang Juda nga nagsugo sa imo sa pagpamangkot sa akon kon ano ang matabo, ‘Nagapadulong ang mga soldado sang hari sang Egipto sa pagbulig sa inyo, pero magabalik sila sa Egipto. 8Dayon magabalik ang mga taga-Babilonia sa sini nga siyudad. Sakupon nila ini kag dayon sunugon. 9Amo pa gid ini ang ginasiling sang Ginoo: Indi ninyo pagdayai ang inyo kaugalingon paagi sa paghunahuna nga indi na magbalik ang mga taga-Babilonia. Kay magabalik gid sila. 10Bisan mapierdi pa ninyo ang bug-os nga kasoldaduhan sang Babilonia nga nagasalakay sa inyo, kag ang nabilin lang sa ila amo ang pilason nga ara sa ila mga tolda, magasalakay gihapon sila sa inyo kag sunugon nila ini nga siyudad.’ ”
Ang Pagpriso kay Jeremias
11Sang magpalagyo ang mga soldado sang Babilonia halin sa Jerusalem tungod sa mga soldado sang hari sang Egipto, 12naghalin si Jeremias sa Jerusalem kag nagkadto sa duta ni Benjamin sa pagkuha sang iya bahin sa duta sang iya pamilya. 13Pero pag-abot niya sa Puwertahan ni Benjamin, gindakop siya sang kapitan sang mga guwardya nga si Iria nga anak ni Shelemia kag apo ni Hanania. Ginsilingan siya sang kapitan, “Nagaapin ka sa mga taga-Babilonia!” 14Nagsabat si Jeremias, “Indi ina matuod! Wala ako nagaapin sa mga taga-Babilonia.” Pero indi gid magpati si Iria, gani gindakop niya si Jeremias kag gindala sa mga opisyal. 15Naakig sila kay Jeremias, kag ginpahanot nila siya kag dayon ginpriso didto sa balay ni Jonatan nga sekretaryo. Ato nga balay ginhimo nila nga prisohan. 16Ginsulod nila si Jeremias sa selda nga ara sa idalom sang duta kag dugay siya didto.
17Sang ulihi ginpakuha siya ni Haring Zedekia kag gindala sa palasyo. Nagpamangkot si Zedekia sa iya sa sekreto, “May mensahi ka bala halin sa Ginoo?” Nagsabat si Jeremias, “Huo, may ara. Itugyan ka sa hari sang Babilonia.”
18Dayon nagpamangkot si Jeremias sa hari, “Ano bala ang sala nga akon nahimo sa imo, sa imo mga opisyal, kag sa mga tawo nga ginpapriso mo ako? 19Diin na bala ang inyo mga propeta nga nagpanagna nga indi pagsalakayon sang hari sang Babilonia ang ini nga siyudad? 20Mahal nga Hari, kon mahimo pamatii man ako. Nagapakitluoy ako sa imo nga indi na ako pag-ibalik didto sa balay ni Jonatan nga sekretaryo, kay mapatay gid ako didto.”
21Gani nagmando si Haring Zedekia nga ibutang na lang si Jeremias didto sa lagwerta sang mga guwardya sang palasyo. Nagmando man ang hari nga hatagan si Jeremias sang tinapay kada adlaw samtang may nabilin pa nga tinapay sa siyudad. Gani nagpabilin nga priso si Jeremias didto sa lagwerta sang mga guwardya.
Håbet om hjælp fra egypterne forsvinder
1Dengang Kong Nebukadnezar af Babylonien sendte Jekonja, Jojakims søn, i eksil, indsatte han Zidkija, Josias’ søn, som konge i Judas land. 2Hverken Zidkija, hans hoffolk eller den del af befolkningen, der var tilbage i landet, ville høre på de budskaber fra Herren, som jeg gav dem. 3Alligevel sendte kong Zidkija to mænd, nemlig Jukal, søn af Shelemja, og præsten Zefanja, søn af Ma’aseja, hen til mig med følgende anmodning: „Vær venlig at bede til Herren, vores Gud, om at redde os.” 4Det var før, jeg blev sat i fængsel, så jeg kunne færdes frit blandt folket.
5Den egyptiske hær var på vej mod nord, og da babylonierne fik det at vide, brød de op fra deres belejring af Jerusalem. 6Da sagde Herren til mig: 7„Sig til Judas konge, der sendte bud om, at du skulle bede mig om hjælp: Hør, hvad Herren siger: Faraos hær, som er rykket ud for at komme jer til undsætning, vil snart vende tilbage til Egypten, 8og så vil babylonierne komme tilbage hertil og angribe, indtage og brænde byen ned til grunden. 9Tro ikke, at babylonierne er færdige med jer nu. Nej, de kommer snart tilbage. 10Og selv om I ville være i stand til at besejre hele den babyloniske hær, så der kun var sårede krigere tilbage, ville de stadig vakle ud fra deres telte og sætte ild på byen.”
Jeremias sættes i fængsel og derefter i husarrest
11Da den babyloniske hær havde forladt Jerusalem for at rykke ud mod egypterne, 12begav jeg mig på vej ud af byen for at tage hjem til Benjamins land og få papirer på et jordstykke, jeg havde arvet.
13Men da jeg gik gennem Benjaminporten, blev jeg anholdt af portvagten, som troede jeg ville slutte mig til babylonierne. Portvagten hed Jirija, søn af Shelemja, der var søn af Hananja. 14„Det er en misforståelse!” protesterede jeg. „Det kunne aldrig falde mig ind at gå over til babylonierne.” Men Jirija ville ikke høre på mig og førte mig hen til hoffolkene. 15-16De blev rasende og lod mig piske, hvorefter de kastede mig i et fangehul i en kælder i sekretæren Jonatans hus, der var blevet omdannet til fængsel. Dér sad jeg i adskillige dage.
17Senere sendte kong Zidkija bud efter mig, og jeg blev bragt til paladset. Dér spurgte kongen mig i al hemmelighed, om jeg havde et budskab fra Herren. „Ja, det har jeg,” svarede jeg. „Du vil blive udleveret til den babyloniske konge.”
18Derpå sagde jeg til ham: „Hvilken forbrydelse har jeg gjort mig skyldig i, siden jeg er sat i fængsel? Har jeg måske forbrudt mig imod dig eller dine hoffolk eller andre mennesker? 19Og hvor er for øvrigt alle dine profeter, der påstod, at den babyloniske konge ikke ville angribe landet? 20Hør, herre konge: Jeg beder dig om ikke at sende mig tilbage til fangehullet, det er den visse død.”
21Så befalede kong Zidkija, at jeg skulle holdes i forvaring i den kongelige gardes boligkompleks, og hver dag skulle man bringe mig et frisk brød, så længe der var brød at få i byen. Derefter blev jeg holdt under opsyn af garden.
