Si Jeremias kag si Pashur
1Ang pari nga si Pashur, nga anak ni Imer, amo sadto ang pinakamataas nga opisyal sa templo sang Ginoo. Sang mabatian niya ang mga ginpanghambal ni Jeremias, 2ginpahanot niya siya kag ginpapriso didto sa puwertahan sang templo sang Ginoo nga ginatawag Puwertahan ni Benjamin. 3Pagkaaga, ginpaguwa ni Pashur si Jeremias. Nagsiling si Jeremias sa iya, “Pashur, gin-ilisan na sang Ginoo ang imo ngalan. Tawgon ka na subong nga Magor Misabib.20:3 Magor Misabib: buot silingon sa Hebreo, napalibutan sang kahadlok. 4Kay amo ini ang ginasiling sang Ginoo: Kahadlukan mo ang imo kahimtangan kag ang kahimtangan sang tanan mo nga abyan. Makita mo mismo sila nga pamatyon sang ila mga kaaway sa inaway. Itugyan ko ang bug-os nga Juda sa hari sang Babilonia. Ang iban nga mga pumuluyo sini iya pamatyon kag ang iban pagabihagon. 5Ipaagaw ko sa mga kaaway ang tanan nga manggad sang sini nga siyudad sang Jerusalem—ang tanan nila nga pinangabudlayan, ang tanan nga malahalon nga mga butang pati ang tanan nga manggad sang mga hari sang Juda. Dal-on ini tanan sang mga kaaway sa Babilonia. 6Kag pati ikaw, Pashur, kag ang bug-os mo nga panimalay, pagadal-on sa Babilonia. Didto ka mapatay kag ilubong, pati ang tanan mo nga abyan nga imo gintagnaan sing butig.”
Nagreklamo si Jeremias sa Dios
7O Ginoo, gindayaan kag gindaog mo ako. Nangin kaladlawan ako sa mga tawo, kag wala sing untat ang ila pagyaguta sa akon. 8Kon maghambal ako ginasinggit ko gid ang mensahi parte sa pagpamintas kag pagpanglaglag. Kag ining imo mensahi amo ang naghimo sa akon nga kaladlawan kag talamayon permi. 9Kon kaisa nagasiling ako nga indi na ako maghambal parte sa imo ukon magsugid sang imo mga mensahi. Pero indi ko mapunggan, kay ang imo pulong daw sa kalayo nga nagadabdab sa akon tagipusuon kag mga tul-an. Ginakapoy na ako sa pagpugong sini. 10Nabatian ko ang mga pagyaguta sang mga tawo. Ginasunod-sunod nila ang akon mga ginahambal nga, “Makahaladlok ang nagapalibot sa aton!” Nagasiling pa sila, “Isugid ta siya sa iya nga pagtraidor.” Bisan ang tanan ko nga abyan nagahulat sang akon pagkapukan. Nagasiling sila, “Basi kon madayaan siya. Dayon madaog naton siya kag mabalusan.”
11Pero kaupod ko ikaw, Ginoo. Pareho ka sa maisog nga soldado, gani ang mga nagahingabot sa akon malaglag kag indi magdaog. Mahuy-an gid sila kag indi magmadinalag-on, kag indi gid malimtan ang ila kahuy-anan hasta san-o. 12O Ginoo nga Makagagahom, nahibaluan mo kon sin-o ang matarong. Nahibaluan mo ang tagipusuon kag hunahuna sang tawo. Ipakita sa akon ang imo pagtimalos sa ila, kay gintugyan ko sa imo ang akon kaso.
13Magkanta kita kag magdayaw sa Ginoo! Kay ginaluwas niya ang mga bululigan sa kamot sang malaot nga mga tawo.
14Ginapakamalaot ko ang adlaw nga natawo ako! Wala ko ginapakamaayo ang adlaw nga ginbata ako sang akon iloy! 15Ginapakamalaot ko ang tawo nga nagbalita sa akon amay nga, “Lalaki ang imo anak!” nga nakapalipay gid sa akon amay. 16Kabay pa nga ina nga tawo mangin pareho sang mga banwa nga ginlaglag sang Ginoo nga wala sing luoy-luoy. Kabay pa nga mabatian niya ang mga singgit kag pag-ugayong sang mga tawo sa inaway sa bilog nga adlaw. 17Kay wala niya ako pagpatya sang ara pa ako sa tiyan sang akon iloy. Kuntani ang tiyan sang akon iloy amo na lang ang akon lulubngan, ukon ginbusong na lang niya kuntani ako hasta san-o. 18Ngaa nga natawo pa ako? Agod lang bala makita ko ang kagamo kag kalisod, kag mapatay ako sa kahuya?
Jeremias sættes i gabestok og beklager sig over en profets lidelser
1Præsten Pashhur, Immers søn, der var sikkerhedschef i Herrens tempel, hørte Jeremias’ ord. 2Derfor arresterede han ham, lod ham piske og satte ham i gabestokken ved Benjaminporten ind til templet. 3Næste dag, da Pashhur endelig løslod ham, sagde Jeremias: „Pashhur, Herren giver dig et nyt navn: Fra nu af skal du hedde ‚Omringet-af-rædsel’. 4Herren vil nemlig omringe dig og dine venner med rædsel, og du vil se dine venner blive dræbt af fjenderne. Han vil udlevere Judas befolkning til Babylons konge, så mange vil blive dræbt i krigen og resten ført bort som fanger til Babylon. 5Han giver fjenden tilladelse til at plyndre Jerusalem. Alle byens berømte skatte, de kongelige juveler, alt guld og sølv vil blive ført til Babylon som krigsbytte. 6Og hvad angår dig selv, Pashhur, skal du og din familie og alle dine tjenere ende som fanger i Babylon. Der skal du dø og begraves. Det gælder både dig og alle dem, der lod sig vildlede af dine falske profetier.”
7Da bad jeg: „Herre, du overtalte mig til at bringe dit budskab. Jeg lod mig overtale, fordi du er mægtigere end jeg er, men nu håner hele byen mig. 8Hver gang jeg åbner munden for at bringe dit ord, handler det om vold og ødelæggelse. Det er derfor folk er på nakken af mig. 9Jeg fristes til at give op som profet og ikke længere bringe de budskaber, du giver mig. Men budskaberne brænder som ild i mit indre, så jeg er tvunget til at komme frem med dem. 10Jeg hører, hvordan de hvisker bag min ryg og leder efter et påskud til at gøre det af med mig. Selv mine tidligere venner venter på en anledning til at fælde mig. ‚Før eller senere gør han noget strafbart,’ siger de, ‚så kan vi få ram på ham!’
11Men du står ved min side som en vældig kriger, og dig kan mine modstandere ikke magte. Derfor kan de ikke slå mig ud. Til sidst bliver de ydmyget på en måde, som aldrig bliver glemt. 12Almægtige Herre, du ved, hvem der er oprigtig, for du gennemskuer menneskets skjulte tanker og motiver. Derfor stoler jeg på dig og har overladt min sag i dine hænder. Jeg ser frem til, at du vil straffe dem. 13Jeg vil synge min tak og lovprisning til dig, Herre, for du redder de svage ud af onde menneskers kløer.
14Alligevel siger jeg: Gid jeg aldrig var blevet født! Det var ikke en velsignelse for mig at se dagens lys. 15Forbandet være den person, der gjorde min far glad med nyheden om, at han havde fået en søn. 16Må det gå den budbringer ligesom de oldtidsbyer, du udryddede uden skånsel. Må han høre advarselsråb om morgenen og kampråb ved middagstid, 17for han burde have dræbt mig ved fødslen. Gid jeg var død som foster eller aldrig kommet ud af min mors mave. 18Hvorfor skulle jeg fødes, når mit liv kun består af endeløse ydmygelser og fornedrelser?”
