1Nagsiling pa gid ang Ginoo sa akon, 2“Magkadto ka sa balay sang manughimo sang kolon, kag didto ko ihambal sa imo ang akon mensahi.” 3Gani nagkadto ako sa balay sang manughimo sang kolon kag nakita ko nga nagahimo siya sang kolon. 4Kon indi gani maayo ang korte sang kolon nga iya ginahimo, ginaliwat niya ini hasta nga maluyagan niya.
5Dayon nagsiling ang Ginoo sa akon, 6“Kamo nga katawhan sang Israel, indi bala nga mahimo ko sa inyo ang pareho sa ginhimo sang manughimo sang kolon sa lunang? Subong nga ang lunang ara sa kamot sang manughimo sang kolon, kamo ara man sa akon mga kamot. 7Kon gindeklarar ko na nga ang isa ka nasyon ukon ginharian mapukan kag malaglag, 8kag ina nga nasyon ukon ginharian magbiya sa iya kalautan, indi ko na pagdayunon ang kalaglagan nga akon ginplano para sa iya. 9Kag kon gindeklarar ko na nga magabangon kag magatindog liwat ang isa ka nasyon ukon ginharian, 10kag ina nga nasyon ukon ginharian maghimo sang kalautan kag indi magtuman sa akon, indi ko na pagdayunon ang kaayuhan nga akon ginplano para sa iya.
11“Gani silinga ang katawhan sang Juda kag sang Jerusalem nga amo ini ang akon ginasiling: ‘Pamati! May kalaglagan ako nga ginapreparar kag ginaplano kontra sa inyo. Gani magbiya na kamo sa inyo malaot nga pagginawi. Magbag-o na ang kada isa sa inyo sa iya mga pagginawi kag mga ginahimo.’ 12Pero magasabat18:12 magasabat: ukon, nagsabat. ang mga tawo, ‘Indi ina mahimo! Padayunon namon ang amon ginahimo; sundon namon ang katig-a sang amon malaot nga tagipusuon.’ ”
13Gani amo ini ang ginsiling sang Ginoo: “May ara bala sa iban nga mga nasyon nga nagsiling sang pareho sina? Ang Israel nga pareho sa isa ka birhen nga babayi naghimo sang makangilil-ad nga butang. 14Nagakatunaw bala ang snow sa batuhon nga mga bukid sang Lebanon? Nagakahubsan bala ang iya sini matugnaw nga mga sapa? Wala! 15Pero ang akon katawhan nalipat na sa akon. Nagasunog sila sang insenso sa wala sing pulos nga mga dios-dios. Ginbayaan nila ang husto kag dugay na nga dalan kag naglakat sa indi maayo nga dalan nga sa diin nasandad sila. 16Mangin mamingaw ang ila duta kag talamayon hasta san-o. Ang tanan nga magaagi maurungan gid kag magalungo-lungo. 17Laptahon ko sila sa atubangan sang ila mga kaaway, pareho sang yab-ok nga ginapalid sang hangin nga halin sa sidlangan. Talikdan ko sila kag indi pagbuligan sa tion sang ila kalaglagan.”
18Dayon nagsiling ang mga tawo, “Dali, mangita kita sang paagi nga mapauntat si Jeremias! May mga pari man kita nga magtudlo sa aton sang kasuguan, kag may maalamon kita nga mga tawo nga maglaygay sa aton, kag may mga propeta man kita nga magpahayag sa aton sang mensahi sang Dios. Gani maghimo-himo kita sang estorya kontra sa iya kag indi na kita magpamati sa iya mga ginahambal.”
19Gani nagpangamuyo ako, O Ginoo, buligi ako! Pamatii kon ano ang ginaplano sang akon mga kaaway kontra sa akon. 20Maayo ang ginahimo ko sa ila, pero ginabalusan nila ako sing malain. Nagkutkot sila sang buho agod mahulog ako, bisan nagdangop ako sa imo kag nagpakitluoy para sa ila agod indi mo sila pagsilutan tungod sa imo kaakig sa ila. 21Pero karon, pabay-i nga magkalamatay ang ila kabataan sa gutom kag sa inaway. Pabay-i nga mabalo ang ila mga babayi kag madulaan sang kabataan. Pabay-i nga magkalamatay ang ila mga lalaki sa balatian kag ang ila mga pamatan-on sa inaway. 22Pasiyagita sila sa kahadlok kon ipasalakay mo gulpi sa mga kaaway ang ila mga balay. Kay nagkutkot sila sang buho agod mahulog ako, kag nagbutang sang siod agod masiod ako. 23Pero nahibaluan mo, O Ginoo, ang tanan nila nga plano sa pagpatay sa akon. Gani indi sila pagpatawara sa ila mga sala kag kalautan. Ipapierdi sila sa ila mga kaaway samtang nagatulok ka. Siluti sila tungod sa imo kaakig.
I pottemagerens værksted
1En dag sagde Herren til mig: 2„Gå ned til pottemagerens værksted, så skal jeg fortælle dig noget.” 3Jeg gjorde, som Herren sagde, og fandt pottemageren i færd med at forme krukker på sin drejeskive. 4Af og til blev en krukke ikke, som han havde tænkt sig. Så begyndte han forfra for at lave en ny og bedre krukke.
5Så sagde Herren til mig: 6„Kan jeg ikke gøre med Israel, som pottemageren gør med sit ler? Som leret i pottemagerens hånd, sådan er mit folk i min hånd. 7Af og til truer jeg en nation eller et folkeslag med undergang og ødelæggelse. 8Men hvis de omvender sig fra deres synd og ondskab, gør jeg ikke alvor af min trussel.
9Hvis jeg lover at velsigne et folk, 10men det folk så gør, hvad der er ondt i mine øjne, og ikke adlyder mig, får de alligevel ikke den velsignelse, jeg havde lovet dem.”
11Derfor befalede Herren mig at sige til Judas folk og Jerusalems indbyggere: „Hør Herrens ord: Han har planer om at straffe jer. Derfor skal I omvende jer fra jeres ondskab og gøre, hvad der er ret.” 12Men folket svarede: „Nej, vi gør, hvad vi vil! Og vi har tænkt os at blive ved med at følge, hvad du kalder vores ondskab.”
13Da svarede Herren: „Har man hørt noget lignende? Ikke engang de gudløse folkeslag er så oprørske. Mit folks hovmod overgår enhver beskrivelse. 14Sneen på Libanons bjerge smelter aldrig helt, og vandløbene med det kolde smeltevand tørrer aldrig ud. 15Men med mit folk er det anderledes. De har svigtet mig og vendt sig til tåbelige afguder. De er drejet af fra den gamle og sikre lydighedsvej, og vader nu rundt på syndens mudrede stier. 16Derfor vil deres land opleve en frygtelig straf og blive et mindesmærke over deres tåbelighed. Alle, der kommer forbi, vil undre sig og ryste på hovedet over dets grufulde skæbne. 17Når fjenden kommer, vil mit folk blive spredt for alle vinde som støvet, der hvirvles bort af østenvinden. Når ulykken er over dem, vender jeg ryggen til dem. Jeg hjælper dem ikke.”
18Det fik folk til at udbryde: „Kom, lad os blive af med Jeremias! Vi har stadig vores præster til at undervise i loven, vismænd til at give os gode råd, og profeter til at fortælle os Guds vilje. Lad os anklage ham for domstolen, så vi bliver fri for at høre på ham.”
19Da bad jeg til Herren: „Hjælp mig, Herre. Hør, hvad mine fjender har planer om at gøre. 20Skal de have lov til at gengælde godt med ondt? De er ude på at slå mig ihjel, skønt jeg gik i forbøn for dem og prøvede at beskytte dem mod din vrede. 21Så lad dem da få, hvad de fortjener. Lad deres børn sulte ihjel eller blive dræbt med sværdet. Lad deres koner blive barnløse enker. Lad deres gamle mænd dø af sygdom og deres unge mænd falde i krigen. 22Lad skrigene høres fra deres hjem, når de tages på sengen af fjendens krigere. For de har gravet en faldgrube og sat fælder langs min vej. 23Herre, du kender deres morderiske planer. Tilgiv dem ikke, se ikke igennem fingre med deres synder. Lad dem få med dig og din vrede at bestille.”
