Ang Pulong Sang Dios

Genesis 50:1-26

1Ginhakos dayon ni Jose ang iya amay kag ginhalukan nga nagahibi. 2Dayon ginsugo niya ang iya mga manugbalsamar nga balsamaron ang iya amay. Gani ginbalsamar nila siya. 3Ang kalawigon sang pagbalsamar sa iya 40 ka adlaw, suno sa kinaandan sang mga taga-Egipto. Nagpangasubo ang mga Egiptohanon para kay Jacob sa sulod sang 70 ka adlaw.

4Sang matapos ang ila pagpangasubo, nagsiling si Jose sa mga opisyal sang hari sang Egipto, “Kon mahimo hambala ninyo ang hari 5nga tugutan niya ako nga ilubong ko ang akon amay sa Canaan. Kay antes siya mapatay, ginpasumpa niya ako nga ilubong ko siya sa lulubngan nga iya ginpahimo sa Canaan. Pagkatapos lubong mabalik man dayon ako.” 6Pagkahibalo sang hari, nagsiling siya kay Jose, “Tumana ang imo ginsumpa sa imo amay. Lakat ka kag ilubong siya.”

7Gani naglakat si Jose kaupod ang madamo nga mga opisyal sang hari: ang mga manugdumala sang palasyo kag ang mga manugdumala sang Egipto. 8Kaupod man ang panimalay ni Jose kag ang panimalay sang iya mga utod, ang bilog nga panimalay ni Jacob. Ang nabilin sa Goshen amo lang ang ila magagmay nga mga kabataan kag ang ila mga kasapatan. 9Kaupod man nila ang mga karwahe kag mga manugkabayo. Madamo gid sila.

10Pag-abot nila sa linasan sa Atad, malapit sa Suba sang Jordan, nagpangasubo sila didto para kay Jacob kag puwerte gid ang ila paghibi. Nagpangasubo si Jose sing pito ka adlaw para sa iya amay. 11Pagkakita sang mga Canaanhon sang ila pagpangasubo sa may linasan sa Atad, nagsiling sila, “Puwerte gid ang pagpangasubo sang mga Egiptohanon.” Gani ato nga lugar nga malapit sa Suba sang Jordan gintawag nga Abel Mizraim.50:11 Abel Mizraim: buot silingon, pagpangasubo sang mga Egiptohanon.

12Gintuman sang mga anak ni Jacob ang iya ginbilin sa ila. 13Kay gindala nila ang iya bangkay sa Canaan kag ginlubong sa kuweba nga ara sa uma sa Macpela, sa sidlangan sang Mamre. Ginbakal ni Abraham ang ini nga uma kay Efron nga Hithanon para himuon nga lulubngan. 14Pagkatapos sang lubong, nagbalik si Jose sa Egipto upod ang iya mga utod kag ang tanan nga nag-upod sa paglubong.

Nagpasalig si Jose sa Iya mga Utod

15Karon nga patay na ang ila amay, nagsiling ang mga utod ni Jose, “Basi nagadumot pa si Jose sa aton kag balusan niya kita sa ginhimo naton sa iya.” 16Gani nagpadala sila sang mensahi kay Jose nga nagasiling, “Nagbilin ang aton amay antes siya mapatay 17nga hambalon ka nga patawaron mo kami sa malain nga ginhimo namon sa imo. Gani karon, kabay pa nga patawaron mo kami nga alagad man sang Dios sang aton amay.” Sang makaabot ang ila mensahi kay Jose, naghibi siya.

18Sang ulihi nagkadto mismo ang iya mga utod sa iya. Pag-abot nila, nagluhod sila sa iya atubangan bilang pagtahod. Dayon nagsiling sila, “Handa kami nga mangin ulipon mo.” 19Pero nagsabat si Jose sa ila, “Indi kamo magkahadlok. Dios bala ako para magsilot sa inyo? 20Matuod nga nagplano kamo sang malain sa akon, pero ginplano na sang Dios nga magaresulta ato sang kaayuhan nga amo ang pagluwas subong sang madamo nga tawo sa gutom. 21Gani indi kamo magkahadlok. Sustentuhan ko kamo sang pagkaon pati ang inyo mga kabataan.” Ginpasalig sila ni Jose kag napahamtang ang ila balatyagon.

Ang Pagkapatay ni Jose

22Nagtiner si Jose sa Egipto upod ang bug-os nga panimalay sang iya amay. Nagkabuhi siya sing 110 ka tuig, 23kag iya pa nakita ang iya mga apo sa tuhod sa iya anak nga si Efraim kag sa iya apo nga si Makir nga anak ni Manase. Ginkabig niya bilang kaugalingon nga anak ang mga anak ni Makir.

24Karon, nagsiling si Jose sa iya mga paryente, “Madali na lang ako mapatay, pero indi gid kamo pagpabay-an sang Dios. Kuhaon niya kamo sa sini nga lugar kag dal-on sa lugar nga iya ginpromisa kay Abraham, Isaac kag Jacob.” 25Dayon ginpasumpa ni Jose ang mga Israelinhon. Siling niya, “Ipromisa ninyo nga kon pahalinon na kamo diri sang Dios, dal-on man ninyo ang akon tul-an sa inyo paghalin sa sini nga lugar.”

26Napatay si Jose sa edad nga 110 ka tuig. Ginbalsamar siya kag ginbutang sa lungon didto sa Egipto.

Bibelen på hverdagsdansk

1. Mosebog 50:1-26

1Josef kastede sig over sin døde far og græd og kyssede ham. 2Derefter gav han sine bedemænd ordre til at balsamere liget. 3Balsameringen tog 40 dage, og der var landesorg i Egypten i 10 uger.

4Da sørgetiden var forbi, henvendte Josef sig til Faraos rådgivere og bad dem tale hans sag. 5„Sig til Farao, at min far lod mig sværge på, at jeg ville opfylde hans sidste ønske,” forklarede Josef. „Min far sagde til mig, at når han var død, skulle jeg bringe hans lig tilbage til Kana’an og begrave ham i den hule, hvor hans forfædre ligger begravet. Derfor er jeg nødt til at tage af sted og begrave min far. Når det er gjort, vil jeg straks vende tilbage hertil.”

6Farao gav Josef lov til at rejse. „Tag du bare af sted og begrav din far, som du har lovet,” sagde han.

7Så tog Josef af sted med et større følge af Faraos rådgivere og højtstående embedsmænd. 8Han tog også sine brødre og deres familier med. Men de lod deres mindre børn og fåre- og kvægflokke blive tilbage i Goshens land. 9Det var således et større følge af vogne og ryttere, som ledsagede Josef.

10Da de kom til tærskepladsen ved Atad nær ved Jordanfloden, holdt de en højtidelig sørgeceremoni, hvor de begræd Josefs far i syv dage. 11Senere kaldte de lokale indbyggere, kana’anæerne, det sted Abel-Mitzrajim,50,11 Det betyder: „egypternes sorg”. for de sagde: „På dette sted holdt egypterne dyb sorg!” 12Således gjorde Jakobs sønner, som deres far havde befalet dem: 13De bragte hans lig ind i Kana’ans land og begravede ham i hulen ved Makpela, som Abraham havde købt for at bruge den til familiegravsted. 14Derefter vendte Josef tilbage til Egypten sammen med sine brødre og alle dem, som var fulgt med ham til hans fars begravelse.

Fuld forsoning mellem Josef og hans brødre

15Efter at deres far var død, blev Josefs brødre ængstelige. „Måske bærer Josef nag og vil hævne sig på os for alt det onde, vi har gjort imod ham,” sagde de til hinanden. 16-17Derfor sendte de følgende budskab til Josef: „Før sin død pålagde din far os at give dig følgende besked fra ham: ‚Tilgiv dine brødre for alt det onde, de har gjort imod dig.’ Derfor beder vi, som er din fars Guds tjenere, om du vil tilgive os!” Da Josef hørte de ord, brød han sammen og græd.

18Derefter kom hans brødre personligt til ham og bøjede sig for ham. „Vi er dine slaver,” sagde de.

19Men Josef svarede: „I skal ikke være bange for mig. Er jeg måske Gud, så jeg skulle dømme og straffe jer? 20Selvom jeres hensigter var onde, ved jeg, at Guds hensigt var at vende det til noget godt, for han gav mig den position, jeg har i dag, så jeg kunne redde mange menneskers liv. 21Nej, I må ikke være bange. Jeg vil personligt tage mig af jer og jeres familier.” Han forsøgte på alle måder at berolige og opmuntre dem med venlige ord.

Josefs død

22Josef og hans brødre og deres familier blev boende i Egypten. Josef var efterhånden blevet 110 år gammel, 23og han nåede at se sin søn Efraims børnebørn og Manasses søn Makirs børn. Han betragtede sine børnebørn som sine egne.

24„Jeg skal snart dø,” sagde Josef til sine brødre, „men Gud vil helt sikkert føre jer ud af Egypten og bringe jer tilbage til det land, han lovede Abraham, Isak og Jakob.” 25Så fik Josef sine brødre til at sværge på, at de ville opfylde hans sidste ønske: „Når Gud leder jer tilbage til Kana’an, så skal I tage mit lig med.”

26Derefter døde Josef i en alder af 110 år. Han blev balsameret og lagt i en kiste.