Ang Pulong Sang Dios

Genesis 3:1-24

Ang Pagpakasala sang Tawo

1Karon, sa tanan nga maila nga sapat nga ginhimo sang Ginoong Dios, ang man-og amo ang labing maayo magpadihot. Isa sadto ka tion, ginpamangkot sang man-og ang babayi, “Matuod gid bala nga ginadilian kamo sang Dios nga magkaon sang bisan ano nga bunga sang kahoy sa katamnan?” 2Nagsabat ang babayi, “Makakaon kami sang bisan ano nga bunga sang kahoy diri sa katamnan, 3luwas lang sang bunga sang kahoy nga ara sa tunga sang sini nga katamnan. Kay nagsiling ang Dios nga indi gid kami magkaon sang bunga sang sina nga kahoy ukon bisan magtandog lang sini. Kay kon himuon namon ina, mapatay kami.” 4Pero nagsiling ang man-og, “Indi matuod nga mapatay kamo! 5Nagsiling ang Dios sina tungod kay nahibaluan niya nga kon kaunon ninyo ina, masanagan kamo, kag mangin pareho kamo sa iya nga nakahibalo kon ano ang maayo kag ang malain.”

6Sang makita sang babayi nga ang kahoy manami tulukon kag ang iya mga bunga manamit kaunon, kag tungod nga naghandom siya nga mangin maalam, nagkuha siya sang bunga kag nagkaon. Ginhatagan man niya ang iya bana kag nagkaon man siya. 7Pagkatapos nila kaon, nakaintiendi sila kon ano ang maayo kag ang malain, kag natalupangdan nila nga hublas gali sila. Gani nagtambi-tambi sila sang mga dahon sang kahoy nga higera3:7 higera: Tan-awa ang Lista sang mga Pulong sa likod. para itabon sa ila lawas.

8Sang mabulubugnaw na sang hapon, nabatian nila nga nagalakat ang Ginoong Dios sa katamnan. Gani nagpanago sila sa kakahuyan. 9Pero gintawag sang Ginoong Dios ang lalaki kag ginpamangkot, “Diin ka?” 10Nagsabat ang lalaki, “Nabatian ko ikaw sa katamnan, gani nagpanago ako kay nahadlok ako tungod kay hublas ako.” 11Nagpamangkot ang Ginoong Dios, “Sin-o bala ang nagsiling sa imo nga hublas ka? Nagkaon ka bala sang bunga sang kahoy nga ginsiling ko sa imo nga indi mo pagkaunon?” 12Nagsabat ang lalaki, “Ang babayi abi nga ginpaupod mo sa akon ginhatagan niya ako sang bunga sang sadto nga kahoy kag ginkaon ko.”

13Ginpamangkot dayon sang Ginoong Dios ang babayi, “Ngaa bala ginhimo mo ato?” Nagsabat ang babayi, “Gindayaan abi ako sang man-og. Amo ato nga nagkaon ako.”

Naghatag ang Dios sang Silot

14Gani nagsiling ang Ginoong Dios sa man-og, “Tungod nga ginhimo mo ini, pagasilutan ko ikaw. Sa tanan nga sapat, ikaw lang gid ang magaagom sini nga sumpa: sa bug-os mo nga kabuhi magakamang ka paagi sa imo tiyan, kag ang imo baba permi lang masudlan sang yab-ok. 15Ikaw kag ang babayi magakontrahanay. Ang imo kaliwat kag ang iya kaliwat3:15 kaliwat: ukon, mga kaliwat. magakontrahanay man. Dunuton niya ang imo ulo kag kadton mo ang iya tikod.”

16Nagsiling man siya sa babayi, “Tungod sang imo ginhimo, dugangan ko ang imo pag-antos sa pagbusong kag ang imo kasakit sa pagbata. Pero sa pihak sina, handumon mo gihapon ang imo bana, kag magagahom siya sa imo.”3:16 handumon… sa imo: o, tinguhaan mo nga gamhan ang imo bana, pero magagahom siya sa imo.

17Nagsiling man siya sa lalaki, “Tungod kay nagpati ka sa imo asawa kag nagkaon sang bunga sang kahoy nga gindumili ko sa imo, pakamalauton ko ang duta. Gani sa bug-os mo nga kabuhi magapangabudlay ka sing tudo-tudo para makakaon ka. 18Magatubo sa duta ang tunukon nga mga tanom, kag magakaon ka sang mga gintanom sa uma. 19Kinahanglan nga magpangabudlay ka sing tudo-tudo agod makakaon ka, hasta nga magbalik ka sa duta nga amo ang imo ginhalinan. Tungod nga sa duta ka naghalin, gani sa duta ka man magabalik.”

20Gin-ngalanan ni Adan3:20 Adan: buot silingon sa Hebreo, lalaki; ukon, katawhan. ang iya asawa nga “Eva”3:20 Eva: posible ang buot silingon sa Hebreo, nagakabuhi. tungod kay siya ang mangin iloy sang tanan nga tawo. 21Dayon naghimo ang Ginoong Dios sang bayo nga halin sa panit sang sapat para kay Adan kag sa iya asawa.

Ginpahalin si Adan kag si Eva sa Katamnan sang Eden

22Dayon nagsiling ang Ginoong Dios, “Karon ang tawo nangin pareho na sa aton nga nakahibalo kon ano ang maayo kag ang malain. Kinahanglan nga indi gid siya pagtugutan nga magkaon sang bunga sang kahoy nga nagahatag sang kabuhi, kay kon magkaon siya, magapabilin siya nga buhi sa wala sing katapusan.” 23Gani ginpahalin siya sang Ginoong Dios sa katamnan sang Eden sa pagpanguma sang duta nga amo ang iya ginhalinan.

24Sang nakahalin na ang tawo, nagbutang ang Ginoong Dios sang mga kerubin3:24 kerubin: Tan-awa ang Lista sang mga Pulong sa likod. sa sidlangan dampi sang katamnan sang Eden. Kag nagbutang man siya sang espada nga nagadabadaba kag nagatiyog agod wala sing may makapalapit sa kahoy nga nagahatag sang kabuhi.

Bibelen på hverdagsdansk

1. Mosebog 3:1-24

Hvordan menneskets ulydighed begynder

1Slangen var den mest listige af alle de dyr, Gud havde skabt. Den kom til kvinden og sagde: „Har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af frugten fra noget som helst træ i haven?” 2„Nej, vi må da gerne spise frugt fra træerne i haven!” svarede kvinden. 3„Det er kun frugten fra træet midt i haven, vi ikke må spise. Gud sagde, at hvis vi spiser af den, eller bare rører den, så dør vi!” 4„I dør da ikke,” hvislede slangen. 5„Men Gud ved, at i samme øjeblik I spiser den frugt, bliver jeres øjne åbnet for ting, I ikke før har set, og I bliver som Gud med evne til at skelne mellem godt og ondt.”

6Kvinden lagde nu mærke til, hvor dejlig frugten så ud, lige til at spise og få forstand af. Hun plukkede en frugt og spiste af den. Derefter gav hun en til sin mand, som også var der, og han spiste af den. 7Straks lagde de mærke til, at de var nøgne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om sig.

8Henimod aften, da luften blev kølig, hørte Adam og kvinden, at Gud kom gående i haven, og de gemte sig inde mellem træerne. 9Gud kaldte: „Adam, hvor er du?” 10Adam svarede: „Jeg hørte dig komme, og så blev jeg bange, fordi jeg var nøgen. Derfor gemte jeg mig.” 11„Hvem fortalte dig, at du var nøgen?” spurgte Gud. „Du har vel ikke spist frugt fra det træ, jeg sagde, du ikke måtte spise af?” 12„Det var kvinden, som du satte ved min side, der gav mig den,” indvendte Adam, „og så spiste jeg.”

13Så vendte Gud sig til kvinden: „Hvor kunne du gøre det?” udbrød han. „Det var slangen, der lokkede mig til det,” forsvarede hun sig, „og så spiste jeg.”

Konsekvensen af ulydighed

14Nu talte Gud til slangen: „Som straf for det, du har gjort, skal du være den mest forbandede af alle jordens dyr! Så længe du lever, skal du krybe på din bug og æde støv! 15Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, og mellem dit afkom og hendes afkom.3,15 Det hebraiske ord for „afkom” kan forstås enten som hele slægten eller som en enkelt efterkommer. Det er sikkert en profetisk hentydning til den frelser, der engang skulle komme—Messias. Jf. 1.Mos. 22,18. Du skal hugge ham i hælen, men han skal knuse dit hoved!”

16Derpå sagde Gud til kvinden: „Jeg vil forstærke ubehaget ved din graviditet og smerten ved at føde børn. Du vil gerne have magt over3,16 Eller: „Du vil længes efter”. Mere ordret: „Du vil række ud efter”. Fortolkningen i teksten bygger på, at den samme konstruktion på hebraisk findes i 1.Mos. 4,7. din mand, men du skal underordne dig under ham.3,16 Mere ordret: „han skal regere over dig.” En anden mulig oversættelse er: „du vil søge at få magten over ham, men han er ansvarlig for dig/er sat over dig.”

17Til Adam sagde Gud: „Fordi du adlød din kone og spiste af frugten, som jeg sagde, du ikke måtte spise af, er du nu skyld i, at jorden bliver forbandet. Hele dit liv må du møjsommeligt slide for at skaffe dig føden. 18Nu må du leve af, hvad du kan dyrke på marken, hvor der også vil vokse tjørn og tidsler. 19Du kommer til at arbejde hårdt for føden, indtil du dør og bliver lagt i jorden, hvoraf du er formet. For af jord er du kommet, og til jord skal du blive.”

20Adam kaldte sin kone Eva3,20 Navnet Eva på hebraisk minder om et ord, der betyder „livgiver”., for hun blev hele menneskeslægtens mor. 21Derpå lavede Gud skindtøj til Adam og hans kone.

22Så sagde Gud: „Nu da menneskene er blevet som os i den forstand, at de kender både det gode og det onde, skal de ikke også spise frugten fra livets træ og leve evigt.” 23Derfor bortviste Gud dem fra Edens have og satte dem til at dyrke den jord, hvoraf de var taget. 24Han drev dem ud og satte keruber3,24 Keruber er engle, der ofte fungerer som vagtposter. I modsætning til andre engle har de vinger. øst for Edens have til at bevogte vejen til livets træ med glimtende og hvirvlende flammesværd.