Ang Pulong Sang Dios

Genesis 21:1-34

Ang Pagkatawo ni Isaac

1Karon, gindumdom sang Ginoo si Sara suno sa iya ginpromisa. 2Nagbusong si Sara kag nagbata sing lalaki bisan tigulang na si Abraham. Natawo ang bata sa tion gid nga ginsiling sadto sang Dios. 3Gin-ngalanan ni Abraham ang bata nga Isaac.

4Sang walo na ka adlaw ang bata, gintuli siya ni Abraham suno sa ginsugo sa iya sang Dios. 5Nagaedad si Abraham sang 100 ka tuig sang natawo si Isaac. 6Nagsiling si Sara, “Ginpakadlaw ako sang Dios sa kalipay, kag ang bisan sin-o nga makabati parte sining natabo sa akon magakadlaw man. 7Sin-o ang makahunahuna nga magsiling kay Abraham nga makapatiti pa ako sang bata? Pero nakabata pa ako bisan tigulang na siya.”

8Nagdako si Isaac, kag sang adlaw nga ginlutas siya naghiwat si Abraham sang isa ka dako nga punsyon.

Ginpalayas si Hagar kag si Ishmael

9Isa ka adlaw, nakita ni Sara nga ginasunlog ni Ishmael si Isaac. (Si Ishmael anak ni Abraham kay Hagar nga Egiptohanon.) 10Gani nagsiling si Sara kay Abraham, “Palayasa inang babayi nga ulipon kag ang iya anak, kay ang anak sinang ulipon indi dapat partihan sa palanublion sang akon anak nga si Isaac.” 11Naglain gid ang buot ni Abraham tungod kay anak man niya si Ishmael. 12Pero nagsiling ang Dios sa iya, “Indi maglain ang buot mo parte kay Ishmael kag kay Hagar. Tumana ang gusto ni Sara, tungod sa kay Isaac magahalin ang imo mga kaliwat nga akon ginpromisa. 13Kag kon parte kay Ishmael, hatagan ko man siya sang madamo nga mga kaliwat kag mangin isa man sila ka nasyon, tungod kay anak mo man siya.”

14Aga pa gid sang madason nga adlaw, nagkuha si Abraham sang pagkaon kag tubig nga nasulod sa panit nga suludlan, kag ginpapas-an niya ini kay Hagar. Dayon ginpalakat niya si Hagar kaupod ang bata. Nagpanglakaton sila sa kamingawan sang Beersheba nga wala kahibalo kon sa diin sila pakadto. 15Sang naubos na ang ila tubig, ginbilin niya ang iya bata sa idalom sang isa ka kahoy-kahoy 16kag naglakat siya sa unhan nga ang kalayuon mga 100 ka metros halin sa bata. Didto siya nagpungko kag naghilibion nga nagasiling sa iya kaugalingon, “Indi ako makaantos nga magtan-aw sa akon anak nga mapatay.”

17Karon, nabatian sang Dios ang hibi sang bata. Gani nagsiling ang anghel sang Dios kay Hagar halin didto sa langit, “Ano ang imo ginapaligban Hagar? Indi ka magkahadlok; nabatian sang Dios ang hibi sang imo anak. 18Tindog ka kag pabanguna ang bata, kay himuon ko nga dako nga nasyon ang iya mga kaliwat.” 19Dayon may ginpakita ang Dios sa iya nga isa ka bubon. Nagkadto siya didto kag ginsudlan sang tubig ang iya suludlan, dayon ginpainom niya ang iya anak.

20-21Wala pagpabay-i sang Dios si Ishmael hasta nga nagdako siya. Didto siya nag-estar sa kamingawan sang Paran kag nangin isa siya ka manugpana. Sang ulihi, ginpaasawa siya sang iya iloy sa isa ka Egiptohanon.

Ang Kasugtanan ni Abraham kag ni Abimelec

22Sang sadto nga tion,21:22 Sang sadto nga tion nga ginpahalin ni Abraham si Hagar kag si Ishmael, ukon sang nagapangabuhi na sila sa kamingawan sang Paran. nagkadto si Abimelec kay Abraham upod ang pangulo sang iya mga soldado nga si Ficol. Nagsiling si Abimelec kay Abraham, “Ginabuligan ka gid sang Dios sa tanan mo nga ginahimo. 23Gani, magsumpa ka diri sa ngalan sang Dios nga indi mo gid ako pagtraiduran pati ang akon mga kaliwat. Ipakita mo ang imo kaayo sa akon kag sa sining lugar nga sa diin nagaestar ka karon bilang dumuluong, subong nga nangin maayo man ako sa imo.” 24Nagsabat si Abraham, “Ginasumpa ko.”

25Pero nagreklamo si Abraham kay Abimelec parte sa bubon nga gin-agaw sang iya mga suluguon. 26Nagsiling si Abimelec, “Wala ako kahibalo kon sin-o ang naghimo sina. Wala mo man ako ginsugiran, kag subong ko lang nabatian ina.” 27Gani nagkuha si Abraham sang mga karnero kag mga baka kag ginhatag niya kay Abimelec, dayon naghimo sila nga duha sang kasugtanan. 28Nagkuha pa gid si Abraham sang pito ka babayi nga karnero kag iya ini ginpain. 29Nagpamangkot si Abimelec, “Para sa ano inang pito ka karnero nga imo ginpain?” 30Nagsabat si Abraham, “Batuna ining pito ka karnero bilang pamatuod nga ako ang nagkutkot sang sina nga bubon.” 31Tungod sining pagsumpaanay nila, ang ato nga lugar gintawag Beersheba.21:31 Beersheba: buot silingon sa Hebreo, ginsumpaan nga bubon.

32Pagkatapos sang ila pagsumpaanay didto sa Beersheba, nagbalik si Abimelec kag si Ficol sa duta sang mga Filistinhon. 33Nagtanom si Abraham sang isa ka kahoy nga tamarisko didto sa Beersheba kag nagsimba siya didto sa Ginoo, ang Dios nga wala sing katapusan. 34Nag-estar si Abraham sa duta sang mga Filistinhon sa malawig nga panahon.

Bibelen på hverdagsdansk

1. Mosebog 21:1-34

Isaks fødsel

1Herren velsignede Sara, som han havde lovet: 2Hun blev gravid og fødte Abraham en søn i hans alderdom—på det tidspunkt, som Gud havde sagt. 3Abraham kaldte sin søn Isak. 4På ugedagen21,4 I Mellemøsten og Afrika tæller man dagene inklusivt. Udtrykket „på den ottende dag” svarer derfor til „syv dage efter” på dansk. Det er ugedagen efter fødslen. efter fødslen omskar Abraham sin søn Isak, sådan som Gud havde pålagt ham. 5Abraham var på det tidspunkt 100 år gammel.

6Ved den lejlighed sagde Sara: „Gud har fået mig til at le! Og alle, som hører om det her, vil le sammen med mig. 7Hvem turde sige til Abraham, at jeg kunne få et barn? Men nu har jeg født ham et barn i hans alderdom.”

Hagar og Ishmael sendes væk

8Drengen voksede til og blev vænnet fra. I den anledning holdt Abraham en stor fest. 9Men da Sara opdagede, at Ishmael drillede hendes søn Isak, 10sagde hun til Abraham: „Jag den slavekvinde og hendes søn bort, for slavekvindens søn skal ikke have del i arven sammen med min søn, Isak.” 11Det blev Abraham meget oprørt over, for Ishmael var trods alt også hans søn.

12Men Gud sagde til Abraham: „Vær ikke bekymret for slavekvinden og hendes søn. Gør som Sara siger! For det er gennem Isak, din slægt skal opbygges. 13Men jeg vil også gøre slavekvindens søn til et stort folk, fordi han er din søn.”

14Tidligt næste morgen kom Abraham med en pose mad og en skindsæk med vand til Hagar og drengen. Han anbragte provianten på hendes skulder og sendte dem af sted. De vandrede rundt på lykke og fromme i Be’ershebas ørken. 15Da vandbeholdningen slap op, efterlod hun drengen udmattet i skyggen af en busk. 16Så gik hun omkring hundrede meter væk og satte sig ned. „Jeg kan ikke holde ud at se ham dø,” sagde hun og brast i gråd.

17Men Gud hørte drengens klynken, og Herrens engel råbte fra Himlen: „Hagar, hvad er der i vejen? Du skal ikke være bange! Gud har hørt drengens klynken, dér hvor han ligger. 18Gå hen og hjælp ham op og trøst ham. Hans efterkommere skal blive et stort folk.” 19I det samme åbnede Gud hendes øjne, så hun fik øje på en kilde med vand. Hun fyldte straks vandsækken og gav drengen noget at drikke.

20-21Gud velsignede drengen. Han voksede op i Parans ørken og blev en dygtig bueskytte. Hans mor fandt en pige til ham fra Egypten, som han giftede sig med.

En pagt mellem Abraham og Abimelek

22Omkring den tid blev Abraham opsøgt af kong Abimelek og hans hærfører Pikol. „Der er ingen tvivl om, at Gud er med dig i alt, hvad du foretager dig,” sagde Abimelek. 23„Jeg vil derfor bede dig sværge i Guds navn, at du aldrig vil handle forræderisk imod mig eller mine børn eller børnebørn. Jeg har været loyal over for dig, så sværg nu på, at du altid vil være loyal over for mig og mit land, hvor du bor som gæst.”

24„Det sværger jeg på!” svarede Abraham. 25Men derefter beklagede han sig over, at Abimeleks folk med vold havde tilranet sig en af hans brønde. 26Dertil svarede Abimelek: „Det havde jeg ingen anelse om! Siden jeg ikke har hørt om det før, ved jeg ikke, hvem der er ansvarlig i den sag. Hvorfor har du ikke sagt det til mig noget før?”

27Derpå gav Abraham kong Abimelek nogle får og køer som tegn på den pagt, han indgik med ham. 28Men da Abraham satte yderligere syv lam til side, 29spurgte Abimelek: „Hvad vil du gøre med dem?” 30„De syv lam er en særlig gave—og en offentlig bekræftelse på, at brønden tilhører mig,” svarede Abraham. 31Fra da af kaldte man brønden Be’ersheba,21,31 Det betyder: „pagtsbrønden” eller „syvbrønden”. for det var der, de indgik deres pagt.

32Efter at pagten var indgået, vendte Abimelek og hans hærfører Pikol tilbage til filistrenes land. 33Men Abraham plantede en tamarisk ved pagtsbrønden, og tilbad Herren, den evige Gud, på det sted. 34Abraham boede som fremmed i filistrenes land i lang tid.