Ang Pagtawag sang Dios kay Abram
1Karon, nagsiling ang Ginoo kay Abram, “Bayai ang imo nasyon, mga paryente, kag ang pamilya sang imo amay, kag magkadto ka sa lugar nga akon itudlo sa imo. 2Himuon ko ang imo mga kaliwat nga isa ka bantog nga nasyon. Pakamaayuhon ko ikaw kag mangin bantog ang imo ngalan. Paagi sa imo, madamo ang makabaton sang pagpakamaayo. 3Pakamaayuhon ko ang nagapakamaayo sa imo. Pero pakamalauton ko ang nagapakamalaot sa imo. Pakamaayuhon ko ang tanan nga katawhan sa kalibutan paagi sa imo.”
4-5Gani naghalin si Abram sa Haran kag nagkadto sa Canaan, suno sa ginsiling sang Ginoo sa iya. Nagaedad sadto si Abram sing 75 ka tuig. Nag-upod sa iya ang iya hinablos nga si Lot. Gindala man niya ang iya asawa nga si Sarai kag ang tanan nila nga mga pagkabutang kag mga suluguon nga natipon nila sa Haran.
Pag-abot nila sa Canaan, 6nagpadayon sila hasta nga nakalambot sila sa dako nga kahoy12:6 dako nga kahoy: posible, oak tree. Siguro balaan ini nga kahoy sa ila. sang More didto sa Shekem. (Sadto nga panahon didto pa ang mga Canaanhon.) 7Dayon nagpakita ang Ginoo kay Abram kag nagsiling sa iya, “Amo ini nga duta ang ihatag ko sa imo mga kaliwat.”12:7 mga kaliwat: Ang Hebreo sini singular, pero puwede man nga plural ang iya kahulugan. Sa English ginatawag ini nga collective noun. Gani naghimo si Abram sang halaran para sa Ginoo nga nagpakita sa iya. 8Halin didto, nagsaylo sila sa bukid sa sidlangan12:8 sidlangan: sa English, east. sang Betel, kag didto sila nagpatindog sang tolda, sa tunga-tunga sang Betel kag Ai. Ang Betel sa nakatundan12:8 nakatundan: sa English, west. kag ang Ai sa sidlangan. Naghimo man didto si Abram sang halaran kag nagsimba sa Ginoo. 9Sang ulihi nagsaylo naman sila. Sige ang ila panglakaton pakadto sa Negev.
Nagkadto si Abram sa Egipto
10Pero may puwerte nga gutom sa Canaan, gani nagderetso si Abram sa Egipto agod didto lang anay mag-estar. 11Sang nagahinampot na sila sa Egipto, nagsiling si Abram sa iya asawa, “Sarai, matahom ka nga babayi. 12Kon makita ka sang mga Egiptohanon masiling sila nga asawa ko ikaw, gani patyon nila ako kag ikaw iya indi. 13Mas maayo pa siguro nga silingon mo sila nga mag-utod kita12:13 mag-utod kita: Mag-utod si Abram kag si Sarai sa amay suno sa Genesis 20:12. agod indi nila ako pagpatyon kag agod maayo ang ila pagtratar sa akon tungod sa imo.”
14Gani pag-abot nila sa Egipto, nakita sang mga Egiptohanon nga matahom gid si Sarai. 15Kag sang makita siya sang mga opisyal sang hari,12:15 hari: sa Hebreo, Faraon. Amo man sa bersikulo 15, 17, 18, 20. ginsugiran nila ang hari kon daw ano siya katahom. Gani gindala si Sarai didto sa palasyo. 16Tungod kay Sarai, maayo gid ang pagtratar sang hari kay Abram kag ginhatagan pa siya sang mga karnero, kanding, baka, asno,12:16 asno: Tan-awa ang Lista sang mga Pulong sa likod. kamelyo, kag mga suluguon nga lalaki kag babayi.
17Pero ginhatagan sang Ginoo sang makangilidlis nga balatian ang hari kag ang mga sinakpan niya sa palasyo tungod kay Sarai. 18Sang mahibaluan sang hari ang kabangdanan sini tanan, ginpatawag niya si Abram kag ginpamangkot, “Ano bala ining ginhimo mo sa akon? Ngaa wala ka magsugid nga asawa mo gali siya? 19Ngaa nagsiling ka nga mag-utod kamo? Ti kundi ginkuha ko siya nga mangin akon asawa. Karon, ari ang imo asawa, kuhaa siya kag maglakat kamo!” 20Dayon nagsugo ang hari sa iya mga tinawo nga pahalinon na sila. Gani gindala nila si Abram paguwa sa sadto nga lugar kag ginpahalin upod ang iya asawa kag dala ang tanan niya nga pagkabutang.
Gud udvælger Abram
1Herren havde sagt12,1 Nogle oversættelser siger „Herren sagde”, men på grund af forskellen mellem hebraisk og dansk fortællestil er det misvisende. Det er mere nøjagtigt at sige „Herren havde sagt”. Abram modtog sit kald i Ur (ApG. 7,2), længe før Tera tog til Karan med en del af sin familie. På hebraisk er en fortælling ikke altid kronologisk, så begyndelsen af kap. 12 fandt sted før afslutningen af kap. 11. til Abram: „Forlad dit land, dine slægtninge og din fars hjem, og tag af sted til det land, jeg vil vise dig. 2Jeg vil velsigne dig og gøre dig til stamfar for et mægtigt folk. Jeg vil gøre dig kendt vidt omkring, og du skal blive til velsignelse for mange. 3Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og forbande dem, der forbander dig. Og gennem dig vil alle jordens folkeslag blive velsignet.”
4Abram rejste nu videre til det land, Herren havde talt om, og Lot fulgte med ham. Abram var 75 år, da han forlod Karan. 5Han rejste til Kana’ans land sammen med sin kone Saraj og sin nevø Lot, og han tog alle sine ejendele med og de slaver, han havde erhvervet sig i Karan. 6De fortsatte ind i landet og kom til Sikem, til Mores egetræ.12,6 Sikem var et helligsted, og et højt træ var ofte en vigtig del af et helligsted. Området var på det tidspunkt beboet af det kana’anæiske folk.
7Dér viste Herren sig for Abram og sagde: „Jeg vil give dette land til dine efterkommere.” På det sted byggede Abram et alter for Herren, som havde vist sig for ham. 8Derpå forlod Abram stedet og rejste sydpå, indtil han kom til bjerglandet med Betel mod vest og Aj mod øst. Der slog han lejr og byggede et alter for at tilbede Herren. 9Derefter rejste han fra sted til sted i sydlig retning, indtil han bosatte sig i Negev.
Abram og Saraj i Egypten
10Engang blev der hungersnød i landet, og det var så slemt, at Abram besluttede at rejse ned til Egypten med sin familie for at bo der en tid. 11-13Da de nærmede sig grænsen til Egypten, sagde Abram til Saraj: „Du er jo en virkelig smuk kvinde. Når nu egypterne ser dig, vil de sige: ‚Det er hans kone. Lad os slå ham ihjel og tage hende.’ Men hvis du så siger, at du er min søster, vil egypterne spare mit liv og behandle mig godt på grund af dig.” 14Og sådan gik det. Da de kom ind i Egypten, talte alle om Sarajs skønhed. 15Da embedsmændene ved paladset omtalte hende i rosende ord overfor Farao, blev Saraj hentet til hans harem. 16Abram blev godt behandlet på grund af Saraj. Farao gav ham får, køer, æsler, kameler og mange slaver, både mænd og kvinder.
17Men Herren ramte Farao og hans hof med frygtelige plager på grund af Saraj, Abrams kone. 18Farao sendte da bud efter Abram. „Hvad er det dog, du har gjort imod mig?” råbte han. „Hvorfor fortalte du mig ikke, at hun var din kone? 19Hvordan kunne du sige, hun var din søster, så jeg tog hende til mit harem? Her er hun! Tag hende og forsvind!” 20Så blev Abram og hans kone, deres slaver og al deres ejendom eskorteret ud af landet.
