Pagapatyon ang mga Kamagulangan nga Lalaki sang mga Egiptohanon
1Nakasiling sadto ang Ginoo kay Moises, “Padal-an ko sang isa pa ka kalalat-an ang hari kag ang Egipto. Pagkatapos sina, palakton na niya kamo. Tabugon pa gani niya kamo tungod nga gusto na gid niya nga maghalin kamo. 2Silinga ang mga Israelinhon, lalaki kag babayi, nga magpangayo sila sa ila mga kaingod nga mga Egiptohanon sang mga alahas nga pilak kag bulawan.” 3(Ginbuot sang Ginoo nga magmaayo ang mga Egiptohanon sa mga Israelinhon. Kag gintahod gid si Moises sang mga opisyal sang hari kag sang mga pumuluyo sang Egipto.)
4Gani nagsiling si Moises sa hari, “Amo ini ang ginasiling sang Ginoo: ‘Magalabay ako sa Egipto sa mga tungang gab-i, 5kag magakalamatay ang mga kamagulangan nga lalaki sa Egipto, halin sa kamagulangan sang hari, nga amo ang magabulos sa trono, pakadto sa kamagulangan sang pinakakubos nga ulipon nga babayi. Pati ang tanan nga kamagulangan sang mga kasapatan magakalamatay man. 6Mabatian ang puwerte nga paghinibi sa bug-os nga Egipto nga wala pa gid matabo halin sang una, kag wala na sing may matabo pa nga pareho sini. 7Pero sa mga Israelinhon iya malinong; bisan taghol sang ido indi mabatian.’ Sa sini nga paagi mahibaluan ninyo nga lain ang pagtratar sang Ginoo sa mga Israelinhon sang sa mga Egiptohanon. 8Kag ang tanan mo nga opisyal magapalapit sa akon nga nagasaludo kag magasiling, ‘Lakat ka na upod sa mga tawo nga nagasunod sa imo!’ Pagkatapos sina, malakat ako.” Dayon naghalin si Moises sa atubangan sang hari nga puwerte ang iya kaakig.
9Nagsiling sadto ang Ginoo kay Moises, “Indi magpamati ang hari sa imo agod madamo pa nga milagro ang himuon ko sa Egipto.” 10Ini nga mga milagro ginhimo ni Moises kag ni Aaron sa atubangan sang hari, pero ginpatig-a sang Ginoo ang tagipusuon sang hari, kag wala pagtuguti sang hari nga maghalin ang mga Israelinhon sa iya nasyon.
Moses bekendtgør den sidste katastrofe
1Nu sagde Herren til Moses: „Jeg vil sende endnu en sidste katastrofe over Farao og egypterne. Når den kommer, vil han lade jer rejse. Ja, han vil være så opsat på at blive af med jer, at han vil jage jer ud af landet. 2Sig nu til alle israelitiske mænd og kvinder, at de skal bede deres egyptiske naboer om guld- og sølvsmykker.” 3Herren havde nemlig gjort egypterne venlig stemt overfor israelitterne. Desuden var Moses en mand, som både Faraos hoffolk og alle egypterne havde stor respekt for.
4Moses sendte så besked ind til Farao: „Herren siger: ‚Ved midnatstid vil jeg gå gennem Egypten. 5Da vil alle førstefødte sønner i hvert hjem dø, lige fra Faraos ældste søn, som er arving til tronen, til den førstefødte af den ringeste slavinde, som arbejder ved håndkværnen. Selv de førstefødte blandt jeres husdyr skal dø. 6Hjerteskærende dødsklager vil runge gennem natten i hele Egypten. Aldrig før har landet oplevet en sådan sorg, og aldrig siden skal det blive så slemt.
7Men hos israelitterne vil alt være så fredeligt, at ikke en eneste hund vil knurre, hverken mod mennesker eller dyr. Da vil du indse, at jeg gør forskel på egypterne og israelitterne.’
8Og alle dine embedsmænd skal komme løbende til mig og bøje sig til jorden og tigge: ‚Skynd jer at rejse—alle sammen!’ Når det sker, vil vi rejse!” Så forlod Moses Faraos palads i stor vrede.
9Herren havde jo sagt til Moses: „Farao vil ikke høre på jer før til allersidst, men det giver mig anledning til at vise min magt og gøre mange undere og tegn i Egypten.” 10Derfor gjorde Herren Farao stædig, så han ikke ville lade folket rejse—på trods af at Moses og Aron udførte alle de her undere for øjnene af ham.
