Si Ananias kag si Safira
1May ara nga mag-asawa nga nagbaligya man sang ila duta. Ang ngalan sang bana si Ananias, kag ang iya asawa si Safira. 2Pero gintago ni Ananias ang iban nga kantidad sang bili sang duta para sa ila kaugalingon. Ang iya asawa nagsugot man. Kag ginhatag niya ang nabilin nga kantidad sa mga apostoles, kag nagsiling siya nga amo gid ini tanan ang bili sang iya duta. 3Dayon nagpamangkot si Pedro, “Ananias, ngaa nagpadaog ka kay Satanas? Nagabutig ka sa Espiritu Santo tungod nga ang iban nga kuwarta nga bili sang imo duta gintago mo! 4Indi bala nga sa wala mo pa mabaligya ang imo duta ikaw ang tag-iya sina? Kag sang nabaligya mo na ina indi bala ara sa imo pagbuot kon anhon mo ang kuwarta? Ngaa bala naghunahuna pa gid ikaw sa paghimo sini? Wala lang ikaw nagbutig sa tawo kundi labi na gid sa Dios.” 5-6Pagkabati sadto ni Ananias, natumba siya kag napatay. Dayon ginpalapitan siya sang mga pamatan-on kag ginputos nila ang iya bangkay. Pagkatapos gindala nila siya paguwa kag ginlubong. Kag ang tanan nga nakabati sa natabo hinadlukan gid.
7Pagkaligad sang mga tatlo ka oras, nagsulod ang asawa ni Ananias. Wala siya kahibalo kon ano ang natabo sa iya bana. 8Ginpamangkot siya ni Pedro, “Sugiri ako sang matuod, amo gid bala ini tanan ang kantidad nga inyo nabaton sa inyo ginbaligya nga duta?” Nagsabat si Safira, “Huo, amo gid ina tanan ang amon nabaton.” 9Gani nagsiling si Pedro sa iya, “Ngaa nagsugtanay kamo nga mag-asawa nga tilawan ang Espiritu sang Ginoo? Tan-awa, ara na sa puwertahan ang mga pamatan-on nga naglubong sang imo bana, kag ikaw ila man nga tuwangan kag ilubong.” 10Hinali lang natumba si Safira sa atubangan ni Pedro kag napatay. Pagsulod sang mga pamatan-on nakita nila nga patay na si Safira. Gani gintuwangan nila siya paguwa kag ginlubong sa tupad sang iya bana. 11Tungod sa mga natabo nga ato, dako gid ang kahadlok sang bug-os nga iglesya5:11 iglesya: Tan-awa ang Lista sang mga Pulong sa likod. kag sang tanan nga nakabati sini.
Mga Milagro kag Makatilingala nga mga Butang
12Madamo nga mga milagro kag makatilingala nga mga butang ang ginhimo sang mga apostoles sa mga tawo. Nagatipon permi ang tanan nga tumuluo didto sa Balkon ni Solomon. 13Bisan tuod nga ginatahod sila sang mga tawo, ang iban wala nangisog sa pagsimpon sa ila. 14Nagdugang pa gid ang mga tumuluo sang Ginoo, mga lalaki kag mga babayi. 15Tungod sa mga milagro nga ginpanghimo sang mga apostoles, gindala sang mga tawo ang ila mga masakiton sa higad sang mga dalan kag ginbutang nila sa mga hiligdaan, agod nga kon mag-agi si Pedro maagyan sila bisan sang iya landong na lang. 16Indi lang ina, kundi madamo man nga mga tawo sa mga baryo sa palibot ang nag-abot sa Jerusalem nga nagadala sang mga masakiton kag mga tawo nga may malaot nga mga espiritu. Kag nag-alayo sila tanan.
Ang Paghingabot sa mga Apostoles
17Nahisa gid ang pangulo nga pari kag ang iya mga kaupod nga mga miyembro sang sekta nga Saduceo. 18Gani gindakop nila ang mga apostoles kag ginsulod sa prisohan. 19Pero pagkagab-i, ginbuksan sang anghel sang Ginoo ang puwertahan sang prisohan kag ginpaguwa niya sila. Nagsiling ang anghel sa ila, 20“Magkadto kamo sa templo kag tudluan ninyo ang mga tawo parte sa bag-o nga kabuhi nga ginahatag sang Dios.” 21Gintuman nila ang ginsiling sang anghel, gani pagbutlak sang adlaw nagkadto sila sa templo kag nagpanudlo sa mga tawo.
Karon, ginpatawag sang pangulo nga pari kag sang iya mga kaupod ang tanan nga manugdumala sang mga Judio agod magmiting ang bug-os nga Korte sang mga Judio. May ginsugo man sila nga magkadto sa prisohan agod kuhaon ang mga apostoles kag dal-on didto sa ila. 22Pero pag-abot sang mga ginsugo didto sa prisohan, wala na didto ang mga apostoles. Gani nagbalik sila sa Korte sang mga Judio 23kag nagpanugid, “Pag-abot namon sa prisohan nakita namon nga may mga kandado pa ang mga puwertahan, kag ang mga guwardya didto pa sa mga puwertahan nga nagabantay. Pero pagbukas namon sang prisohan wala kami sing may nakita nga tawo sa sulod.” 24Pagkabati sadto sang opisyal sang mga guwardya sa templo kag sang manugdumala nga mga pari, naglibog ang ila ulo kag indi nila maintiendihan kon ano ang natabo sa mga apostoles. 25Sang ulihi may isa ka tawo nga nag-abot kag nagsugid, “Ang mga tawo nga inyo ginsulod sa prisohan didto na sa templo kag nagapanudlo sa mga tawo.” 26Dayon nagkadto sa templo ang opisyal sang mga guwardya kag ang iya mga tinawo kag gindakop nila liwat ang mga apostoles, pero wala nila sila pagpuwersaha tungod nga nahadlok sila basi kon batuhon sila sang mga tawo.
27Gindala nila ang mga apostoles didto sa Korte sang mga Judio. Nagsiling ang pangulo nga pari sa ila, 28“Indi bala nga ginmanduan namon kamo nga indi kamo magtudlo parte kay Jesus? Pero tan-awa ninyo ang inyo ginhimo! Naglapnag na ang inyo pagpanudlo sa bug-os nga Jerusalem, kag kami pa ang inyo ginapasibangdan nga nagpatay sa iya!” 29Nagsabat si Pedro kag ang iya mga kaupod, “Ang Dios ang dapat namon tumanon, kag indi ang mga tawo. 30Ginpatay ninyo si Jesus paagi sa paglansang sa iya sa krus. Pero ginbanhaw siya sang Dios, ang Dios nga ginsimba sang aton mga katigulangan. 31Ginbayaw sang Dios si Jesus, kag didto na siya sa iya tuo bilang Pangulo kag Manluluwas, agod kita nga mga Judio mahatagan sang kahigayunan nga maghinulsol agod mapatawad ang aton mga sala. 32Nagapamatuod kami nga ini tanan matuod gid. Kag ang Espiritu Santo nga ginhatag sang Dios sa tanan nga nagatuman sa iya nagapamatuod man sa sini nga mga butang.”
33Pagkabati sadto sang mga miyembro sang Korte sang mga Judio, naakig gid sila kag gusto nila nga patyon ang mga apostoles. 34Pero nagtindog ang ila kaupod nga si Gamaliel. Ini nga tawo Pariseo kag manunudlo sang Kasuguan. Ginatahod siya sang tanan. Nagsugo siya nga paguwaon anay ang mga apostoles. 35Sang nakaguwa na ang mga apostoles, naghambal si Gamaliel sa iya mga kaupod, “Mga kasimanwa ko nga mga Israelinhon, hunahunaa ninyo sing maayo kon ano ang inyo himuon sa sini nga mga tawo, kay basi kon magsala kamo. 36Kay sang una may tawo nga ang iya ngalan si Teudas nga nagapabugal nga daw si sin-o gid siya, kag may mga 400 ka tawo nga nagsunod sa iya. Pero sang ulihi ginpatay siya, kag ang iya mga sumulunod naglalapta, kag nadula man lang ato nga grupo. 37Pagkatapos sini, sang tion sang pagsensos sa mga tawo, si Judas naman nga taga-Galilea nakatipon sang mga tawo nga nagsunod sa iya. Pero ginpatay man siya kag naglalapta man ang iya mga sumulunod. 38Gani ang akon mahambal sa inyo amo ini: pabay-i lang ini nga mga tawo, kag indi sila pagsapaka. Kay kon ang ila mga ginahimo kag ginatudlo halin lang sa tawo, madula man lang ina. 39Pero kon ina halin sa Dios, indi ta sila mapunggan. Indi lang ina, kundi basi kon magguwa pa nga ang Dios na gid ang aton kontra.” Gani gintuman sang Korte ang laygay ni Gamaliel. 40Ginpatawag nila liwat ang mga apostoles kag ginpahanot. Pagkatapos ginmanduan nila sila nga indi na gid magpanudlo parte kay Jesus,5:40 parte kay Jesus: sa literal, sa ngalan ni Jesus. kag ginbuy-an dayon sila. 41Naghalin didto ang mga apostoles nga may dako nga kalipay, tungod nga ginhatagan sila sang Dios sang pribilehiyo nga mag-antos para sa ngalan ni Jesus. 42Adlaw-adlaw nagakadto sila sa templo kag sa mga balay, kag sige ang ila panudlo kag pagwali sang Maayong Balita parte kay Jesus nga siya amo ang Cristo.
Ananias og Safira
1En mand ved navn Ananias og hans kone, Safira, solgte et jordstykke, de havde. 2Derefter beholdt de selv en del af pengene, og Ananias bragte resten til apostlene under foregivende af, at det var hele salgssummen. 3Men Peter sagde: „Ananias, hvorfor har du ladet Satan friste dig til at lyve over for Helligånden og selv beholde nogle af pengene? 4Ingen tvang dig til at sælge din jord, og da den først var solgt, havde du stadig ret til at bruge pengene, som du ville. Hvordan kunne du finde på at gøre det her? Det er jo ikke os, du har løjet for, men Gud!” 5Da Ananias hørte det, faldt han om og døde. Alle de tilstedeværende var dybt rystede. 6Nogle unge mænd rejste sig og svøbte ham ind i et lagen. Så bar de ham udenfor og begravede ham.
7Cirka tre timer senere kom Safira ind uden at vide, hvad der var sket. 8Peter spurgte hende: „Er det beløb her den fulde pris, I solgte jorden for?” „Ja, det er det,” svarede hun.
9„Hvorfor er du og din mand blevet enige om at udfordre Herrens Ånd?” sagde Peter. „Kan du høre skridt uden for døren? Det er dem, som har begravet din mand, der kommer tilbage. De vil også bære dig ud.” 10Straks faldt hun om for fødderne af Peter og døde. Da de unge mænd kom ind, fandt de hende død. Så bar de hende ud for at begrave hende ved siden af hendes mand. 11Hele menigheden og alle, som ellers hørte om det, blev dybt rystede.
Helbredelser af syge og dæmonbesatte mennesker
12Apostlene holdt sammen og blev ved med at forkynde og undervise i Salomons Søjlegang, og de gjorde mange bemærkelsesværdige undere blandt folket. 13Ingen af de øvrige troende5,13 Den græske tekst er uklar med hensyn til hvem „de øvrige” er, og hvem „dem” henviser til. Oversættelsen her bygger på, at apostlene havde en særstilling, og selv om de kendte risikoen ved at trodse myndighederne og tale inden for templets område, så var de villige til at dø for deres tro. turde slutte op om dem der, men apostlene nød stor anseelse hos folket, 14og flere og flere kom til tro på Herren, både mænd og kvinder. 15Apostlene gjorde så mange mirakler, at folk bar de syge ud på gaderne på senge og måtter, der hvor Peter kom forbi, så i det mindste hans skygge ville falde på dem. 16Store skarer af mennesker strømmede ind fra de omkringliggende byer med syge og folk, som var plaget af dæmoner—og de blev alle helbredt!
Apostlene er lige ved at blive slået ihjel
17-18Ypperstepræsten og hans venner, som alle var saddukæere, blev jaloux på apostlene og satte dem i fængsel. 19Men en engel kom om natten og åbnede fængselsportene og førte dem udenfor. Derpå sagde englen: 20„Gå tilbage til templet og tal til folk om alt det, som hører det evige liv til.”
21Derfor gik apostlene allerede næste dag ved daggry op på tempelpladsen og fortsatte med at undervise folk. I mellemtiden sammenkaldte ypperstepræsten og hans venner Rådet, som bestod af alle de jødiske ledere, og de sendte nogle folk fra tempelvagten hen til fængslet for at hente apostlene. 22Men de fandt dem ikke i fængslet. Derpå gik de tilbage til Rådet og rapporterede: 23„Fængslet var forsvarligt lukket og låst, og vagterne stod på deres poster uden for hver af dørene. Men da vi fik åbnet døren til fangernes celle, var der ingen derinde.”
24Da kommandanten for tempelvagten og ypperstepræsterne hørte det, vidste de ikke, om de skulle tage det alvorligt, eller hvad der var på færde. 25Så kom der en mand og fortalte, at de mænd, som var blevet fængslet dagen før, nu stod henne i templet og underviste folket. 26Kommandanten tog af sted med sit vagtmandskab og fik fat i dem—dog uden at bruge vold, for de var bange for, at folk så ville begynde at kaste sten efter dem.
27Apostlene blev nu ført frem for Rådet, hvorefter ypperstepræsten sagde: 28„Har vi ikke udtrykkeligt forbudt jer at tale mere om den mand? Nu har I fyldt hele Jerusalem med jeres propaganda! Det er tydeligt, at I er ude på at give os skylden for hans død.”
29Peter svarede på apostlenes vegne: „Vi må adlyde Gud mere end mennesker. 30Vores forfædres Gud oprejste Jesus fra de døde, efter at I havde fået ham hængt op på et kors og dræbt. 31Ham har Gud nu ophøjet og givet pladsen ved sin højre side, og ham har han gjort til leder og Frelser, således at Israels folk kan få anledning til at vende om fra deres synder og blive tilgivet. 32Vi kan bevidne alt, hvad der er sket. Og Helligånden, som Gud giver til dem, der vil adlyde ham, bekræfter det.”
33Da rådsmedlemmerne hørte det, blev de så rasende, at de ville slå apostlene ihjel med det samme. 34Men et medlem af Rådet, en farisæer ved navn Gamaliel, som underviste i Toraen og var højt respekteret af folket, rejste sig og anmodede om, at apostlene blev ført uden for rådssalen et øjeblik. 35Så vendte han sig til Rådets øvrige medlemmer og sagde: „Venner! Pas på, at I ikke gør noget overilet mod disse mennesker. 36For en del år siden var der en mand ved navn Teudas, som gav sig ud for at være noget stort, og der var ca. 400 mænd, der sluttede sig til ham. Men da han til sidst blev dræbt, opløstes det hele af sig selv, og hans tilhængere blev spredt for alle vinde. 37Efter ham dukkede så Judas fra Galilæa op, dengang vi havde den store folketælling.5,37 En berømt folketælling i år 6 e.Kr., som gav anledning til et jødisk oprør imod kravet om at betale skat til den romerske besættelsesmagt. Han fik også samlet en flok oprørere, men da han mistede livet, forsvandt hans tilhængerskare som dug for solen. 38Derfor vil jeg råde jer til at lade mændene være i fred. Hvis det her har sit udspring i menneskelige tanker og planer, så vil det hele snart gå i sig selv. 39Men hvis Gud står bag det, så kan I ikke standse det, tværtimod risikerer I at komme til at kæmpe mod Gud selv.”
Forsamlingen fulgte hans råd. 40Apostlene blev kaldt ind igen, blev pisket og endnu en gang advaret imod at tale om Jesus. Så blev de løsladt, 41og de gik fra stedet fyldt med glæde over, at Gud havde regnet dem for værdige til at lide for Jesu skyld. 42Men de fortsatte med hver dag at forkynde budskabet om, at Jesus er Messias, og undervise folk både på tempelpladsen og rundt omkring i hjemmene.
