Ang Miting sa Jerusalem
1May mga tawo halin sa Judea nga nagkadto sa Antioc kag nagtudlo sa mga tumuluo didto nga sila nga mga indi Judio indi maluwas kon indi sila magpatuli suno sa kinabatasan nga gintudlo ni Moises. 2Mainit ang pagpakigbais ni Pablo kag ni Bernabe kontra sa ila parte sini. Gani nagsugtanay ang mga tumuluo didto nga pakadtuon sa Jerusalem si Pablo kag si Bernabe, kag ang iban nga mga tumuluo sa Antioc, agod magpakigkita sa mga apostoles kag sa mga manugdumala sang iglesya parte sa sini nga butang.
3Dayon ginpadala sang iglesya sila ni Pablo. Sang pag-agi nila sa Fenicia kag sa Samaria, ginsugid nila sa mga tumuluo didto nga may mga indi Judio nga nagtuo man kay Cristo. Pagkabati nila sini, nalipay gid sila. 4Pag-abot nila ni Pablo sa Jerusalem ginbaton sila sang iglesya, sang mga apostoles, kag sang mga manugdumala sang iglesya. Ginsugid nila ang tanan nga ginhimo sang Dios paagi sa ila. 5Karon, may mga tumuluo didto nga mga miyembro sang grupo sang mga Pariseo. Nagtindog sila kag nagsiling, “Kinahanglan tulion ang mga indi Judio kag silingon sila nga magtuman sa Kasuguan ni Moises.”
6Gani nagmiting ang mga apostoles kag ang mga manugdumala sang iglesya agod hambalan ini nga butang. 7Malawig ang ila diskusyon. Sang ulihi nagtindog si Pedro kag nagsiling, “Mga utod, nahibaluan na ninyo nga ginpili ako sang Dios halin sa inyo sang una pa agod itudlo ko ang Maayong Balita sa mga indi Judio, agod makabati man sila kag magtuo. 8Nahibaluan sang Dios ang tagipusuon sang mga tawo. Kag ginpakita niya nga ginabaton man niya ang mga indi Judio, tungod nga ginhatag man niya ang Espiritu Santo sa ila pareho sang iya ginhimo sa aton sang una. 9Sa panulok sang Dios, kita nga mga Judio kag sila nga mga indi Judio palareho lang. Kay gintinluan man niya ang ila mga tagipusuon tungod nga nagtuo sila. 10Ngaa ginapaakig ninyo ang Dios? Ngaa gusto ninyo nga pasundon ang aton kapareho nga mga sumulunod ni Jesus sa mga pagsulundan nga bisan gani ang aton mga katigulangan kag kita wala man makasunod? 11Nagatuo kita nga maluwas kita paagi sa bugay ni Ginoong Jesu-Cristo, kag amo man ini sa mga indi Judio.”
12Pagkabati nila sadto naghipos sila tanan. Dayon ginpamatian nila ang ginsaysay ni Bernabe kag ni Pablo parte sa mga milagro kag makatilingala nga mga butang nga ginhimo sang Dios sa mga indi Judio paagi sa ila. 13Pagkatapos nila hambal, nagsiling si Santiago, “Mga utod, pamatii ninyo ako. 14Ginsaysay sa aton ni Simon Pedro ang una nga pagtawag sang Dios sa mga indi Judio agod may mga tawo man nga halin sa ila nga mangin iya. 15Ini suno man sa mga ginsulat sang mga propeta sang una, kay nagasiling ang Kasulatan,
16‘Pagkatapos sini magabalik ako,
kag patindugon ko liwat ang ginharian ni David nga pareho sang payag nga nawasak.
Pabangunon ko liwat ini sa iya pagkarumpag,
17agod ang iban nga mga tawo makapangita sa akon, ang tanan nga indi Judio nga akon gintawag nga mangin akon.
Ako, ang Ginoo, ang nagasiling sini,
18kag dugay ko na ini ginpahibalo.’ ”15:18 Amo. 9:11-12.
19Nagpadayon si Santiago sa pagsiling, “Gani kon sa akon lang, indi na naton pagpabudlayan ang mga indi Judio nga nagatuo sa Dios. 20Sa baylo, sulatan ta sila nga indi magkaon sang mga pagkaon nga ginhalad sa mga dios-dios, tungod nga mahigko ato sa aton panulok. Indi sila maghimo sang imoral nga pagpakigrelasyon. Indi man sila magkaon sang dugo ukon sang karne sang sapat nga sang pagkapatay ang dugo wala nakaguwa. 21Amo ini ang mga sugo ni Moises nga dapat nila sundon agod indi mahigkuan ang mga Judio sa ila, tungod nga halin pa sang una, ginabasa na sang mga Judio kada Adlaw nga Inugpahuway sa ila mga simbahan ang nasulat nga Kasuguan nga ginbilin ni Moises. Kag ini ginatudlo nila sa kada banwa.”
Ang Sulat Para sa mga Indi Judio nga Nagtuo kay Cristo
22Dayon nagsugtanay ang mga apostoles kag ang mga manugdumala sang iglesya kag ang tanan nga tumuluo didto nga mapili sila sang mga lalaki sa grupo nila nga ila paupdon kay Pablo kag kay Bernabe sa Antioc. Si Judas nga kon tawgon Barsabas kag si Silas amo ang ila napilian. Ini nga mga tawo ginatahod sang mga tumuluo. 23Ang sulat nga ginpadala sa ila nagasiling:
“Kami nga mga apostoles kag mga manugdumala sang iglesya diri, nga inyo mga utod kay Cristo, nagapangamusta sa inyo nga mga indi Judio nga dira sa Antioc, Syria, kag Cilicia. 24Nakabati kami nga may mga tawo nga halin diri sa amon nga nagkadto dira sa inyo kag ginpalibog nila ang inyo mga hunahuna tungod sang ila mga gintudlo dira. Wala kami nagsugo sa ila nga magkadto dira kag magtudlo sang pareho sina. 25Gani pagkabati namon sadto nagtipon kami diri kag nagsugtanay nga magpili sang mga tawo nga amon ipadala dira agod magsaysay sa inyo sang amon ginkasugtan. Kaupod sila ni Pablo kag ni Bernabe nga aton mga pinalangga nga mga utod kay Cristo. 26Si Bernabe kag si Pablo nga ini nagtaya sang ila kabuhi sa pag-alagad sa aton Ginoong Jesu-Cristo. 27Si Judas kag si Silas nga amon ginpadala sa inyo magasugid man sang parte sa mga butang nga nasambit diri sa amon sulat. 28Nagsugtanay kami suno sa pagtuytoy sang Espiritu Santo nga indi na pagdugangan ang inyo mga sulundon luwas sa masunod nga mga kinahanglan gid nga tumanon ninyo: 29Indi kamo magkaon sang mga pagkaon nga ginhalad sa mga dios-dios; indi kamo magkaon sang dugo ukon sang karne sang sapat nga sang pagkapatay ang dugo wala nakaguwa; kag indi kamo maghimo sang imoral nga pagpakigrelasyon. Maayo kon likawan ninyo ang mga butang nga ini. Hasta na lang diri.”
30Dayon naglakat ang mga tawo nga ila ginpadala. Pag-abot nila didto sa Antioc, gintipon nila ang mga tumuluo kag ginhatag nila dayon ang sulat. 31Pagkabasa sang mga tumuluo sang mga pagpabaskog sa ila, nalipay gid sila. 32Si Judas kag si Silas mga propeta man, kag madamo ang ila mga gintudlo sa mga tumuluo sa pagpalig-on sang ila pagtuo. 33Sa tapos sila makapabilin didto sing pila ka adlaw, nagbalik sila sa Jerusalem sa mga nagpadala sa ila. Pero sa wala pa sila maglakat, ginpangamuyuan anay sila sang mga tumuluo nga mangin maayo gid ang ila pagpanglakaton. [34Pero si Silas nagdesisyon nga magpabilin didto.] 35Nagtiner si Pablo kag si Bernabe sing pila ka adlaw sa Antioc. Madamo ang ila kaupod nga nagpanudlo kag nagwali sang pulong sang Ginoo.
Nagbulagay si Pablo kag si Bernabe
36Sang ulihi nagsiling si Pablo kay Bernabe, “Mabalik kita sa tanan nga banwa nga aton ginwalihan sang pulong sang Ginoo, kag bisitahan ta ang aton mga utod sa Ginoo agod mahibaluan ta kon ano ang ila kahimtangan.” 37Komporme si Bernabe, pero gusto niya nga dal-on si Juan nga ginatawag Marcos. 38Pero si Pablo indi luyag nga paupdon si Marcos, tungod nga sang una nangin kaupod nila si Marcos, pero sang ulihi ginbayaan niya sila didto sa Pamfilia. 39Mainit ang ila pagbinaisay, gani nagbulagay sila. Gindala ni Bernabe si Marcos kag nagpanakayon sila pa-Cyprus. 40Kag si Silas iya ang gindala ni Pablo. Sa wala pa maghalin si Pablo kag si Silas, nagpangamuyo ang mga tumuluo sa Ginoo nga buligan niya sila nga duha sa ila paglakat. 41Nagkadto sila ni Pablo sa Syria kag sa Cilicia kag ginpalig-on nila ang mga iglesya didto.
Apostelmødet i Jerusalem
1Mens Paulus og Barnabas opholdt sig i Antiokia, kom der nogle jøder fra Judæa på besøg, og de stod frem og sagde til menigheden: „I kan kun blive frelst, hvis I bliver omskåret efter de jødiske forskrifter.” 2Det førte til en heftig debat mellem Paulus og Barnabas på den ene side og de tilrejsende jøder fra Judæa på den anden. Til sidst blev det besluttet, at Paulus og Barnabas og nogle andre ledere fra menigheden i Antiokia skulle tage til Jerusalem for at diskutere sagen med apostlene og de øvrige ledere i menigheden der.
3Menigheden udrustede dem til rejsen, og på vej gennem Fønikien og Samaria gjorde de ophold i byerne for at besøge de Jesus-troende dér. Her fortalte de til alles store glæde, at mange ikke-jøder nu også havde vendt sig fra deres synd og havde taget imod budskabet om Jesus.
4Da de ankom til Jerusalem, blev de taget godt imod af hele menigheden med apostlene og de øvrige ledere i spidsen. Paulus og Barnabas berettede om de store ting, Gud havde udrettet gennem dem i deres arbejde blandt de ikke-jødiske folkeslag. 5Men nogle af de farisæere, der var kommet til tro, rejste sig op og sagde: „Disse mennesker skal omskæres, og de skal have besked på at overholde de love og forskrifter, Moses har givet os.”
6Apostlene og menighedens ledere holdt nu et særskilt møde for at drøfte spørgsmålet. 7Det førte til en længere diskussion, og til sidst rejste Peter sig. „Venner,” sagde han. „I ved jo godt alle sammen, hvordan Gud i begyndelsen udvalgte mig iblandt jer og brugte mig til at forkynde budskabet om Jesus for ikke-jøder, så også de kunne komme til tro. 8Og Gud, som kender hjertets indstilling, satte det blå stempel på dem ved at give dem Helligåndens kraft, ligesom han gav den til os. 9Han gjorde ingen forskel på dem og os, for vi har alle fået hjertet renset gennem troen. 10Skal vi nu til at gå i rette med Gud og lægge en byrde på disciplenes skuldre, som hverken vores forfædre eller vi selv har været i stand til at bære? 11Nej! Det er gennem Herren Jesu nåde, at vi kommer til tro og bliver frelst på samme måde som dem, der ikke er jøder.”
12Forsamlingen blev stille, og de lyttede nu til Barnabas og Paulus, der fortalte om de undere, som Gud havde udført gennem dem blandt de ikke-jødiske folkeslag.
13-14Da de var færdige med deres beretning, tog Jakob ordet og sagde: „Venner, jeg vil gerne sige noget. Simon har fortalt, hvordan Gud greb ind og åbnede døren for mennesker fra andre folkeslag til at blive et folk, der tilhører ham. 15Det stemmer helt overens med, hvad profeterne har sagt. Der står jo skrevet: 16‚Derefter vil jeg vende tilbage og genopbygge Davids rige.15,16 Ordet betyder egentlig: „dække, løvhytte, midlertidigt vagttelt eller kommandotelt”. Her er det sandsynligvis brugt om Davids kongelige kommandotelt og derfor symbolet på hans herredømme. Jeg vil genopbygge det, som blev revet ned, og få det op at stå igen. 17Det gør jeg, for at de øvrige må søge Herren, alle de andre folkeslag, som jo også tilhører mig. Det er Herren, der siger det, og han vil gøre det.’15,17 Frit citeret efter Amos 9,11-12. Den græske tekst er usikker, og det er ikke helt afgjort, hvor citatet slutter.”
18Jakob fortsatte: „Det har altså været kendt fra gammel tid, at de øvrige folkeslag også skulle med. 19Jeg mener derfor, at vi ikke skal lægge unødvendige byrder på de ikke-jøder, der vender sig til Gud. 20Nej, lad os blot skrive til dem, at de skal afholde sig fra al seksuel synd, og endvidere bør de ikke spise blod, kød fra kvalte dyr eller kød, som først har været ofret til afguderne.15,20 Ifølge 3.Mos. 17,10-16 gjaldt de to regler om ikke at spise blod eller kød med blod i også blandt de fremmede, som boede blandt jøderne. I en menighed, der bestod af en blanding af jøder og ikke-jøder, var der særlige hensyn at tage, jf. Rom. 14. Afgudsofferkød og seksuel umoral var et stort problem i de store græske byer, mens det med blodet var et problem for jøderne. 21Alle kender jo de love, vi har fra Moses, for de er blevet oplæst og forkyndt hver eneste sabbat gennem utallige generationer i synagogerne rundt omkring i de forskellige byer.”
22Da sagen dermed var afgjort, besluttede apostlene og lederne i samråd med hele menigheden at sende nogle repræsentanter til Antiokia sammen med Paulus og Barnabas. De mænd, der blev udvalgt til den opgave, var to af menighedens ledere, nemlig Judas Barsabbas og Silas. 23De fik følgende brev med:
Fra apostlene og menighedens ledelse i Jerusalem.
Til de ikke-jødiske troende i Antiokia, Syrien og Kilikien.
Mange hilsener til jer alle!
24Vi har fået at vide, at nogle folk herfra har skabt en del uro hos jer ved blandt andet at sætte spørgsmålstegn ved jeres frelse. Det har vi imidlertid aldrig bedt dem om, 25og vi er derfor blevet enige om at sende jer to udvalgte mænd fra menigheden her sammen med vores elskede Barnabas og Paulus, 26som jo har vovet livet i arbejdet for vores Herre, Jesus Kristus. 27Vi sender altså Judas og Silas, for at de mundtligt kan bekræfte det, som vi her skriver om.
28Helligånden og vi har besluttet, at der ikke skal lægges nogen større byrde på jer, end det er strengt nødvendigt. 29Det vil sige, at I skal holde jer fra at spise kød, som er ofret til afguderne, kød af kvalte dyr og blod. Desuden skal I holde jer fra al seksuel synd. Hvis I overholder det, handler I ret. Lev vel!
30De fire mænd tog så af sted til Antiokia, hvor de kaldte menigheden sammen og overrakte dem brevet. 31Da brevet var blevet oplæst, blev der glæde i hele menigheden over de opmuntrende ord. 32Judas og Silas var profeter, og de opmuntrede og styrkede menigheden gennem flere budskaber. 33De blev i byen et stykke tid, hvorefter de vendte tilbage til Jerusalem med hilsen og tak til dem, der havde sendt dem.15,33 Nogle håndskrifter har tilføjet vers 34: „Dog besluttede Silas at blive.” 35Paulus og Barnabas opholdt sig endnu en tid i Antiokia for sammen med mange andre at undervise og forkynde Herrens ord.
Paulus rejser ud med Silas, og Barnabas tager Markus med
36Nogen tid efter sagde Paulus til Barnabas: „Lad os nu vende tilbage for at se, hvordan det går med menighederne i de byer, hvor vi har forkyndt Herrens ord.” 37Men da Barnabas ønskede at tage Johannes Markus med, 38gjorde Paulus indsigelser. Han mente ikke, at Markus skulle med dem nu, eftersom han var rejst tilbage, da de kom til Pamfylien, i stedet for at fortsætte i arbejdet sammen med dem.
39De to mænds uenighed på det punkt blev så skarp, at de besluttede at tage hver sit sted hen. Barnabas tog Markus med sig og sejlede til Cypern. 40Men Paulus valgte at tage Silas med, og efter at menighedens ledere havde bedt om, at Gud i sin nåde ville være med dem, 41tog de af sted og rejste til provinserne Syrien og Kilikien for at styrke menighederne der.
