Ũũgĩ Ũkĩrĩte Indo Ciothe
14:1 Thim 1:8; Ayub 8:10Atĩrĩrĩ, inyuĩ ariũ akwa, ta thikĩrĩriai ũrũtani wa thoguo;
njiguai nĩguo mwĩgĩĩre na kũmenya maũndũ.
2Tondũ ngũmũhe ũrutani mwega,
nĩ ũndũ ũcio mũtigatirike ũrutani wakwa.
3Rĩrĩa ndaarĩ mwana nyũmba-inĩ ya baba,
ndĩ o mũndũ mwĩthĩ, na ndĩ mwana wa mũmwe wa maitũ-rĩ,
44:4 Thim 2:12baba nĩandutire, akĩnjĩĩra atĩrĩ,
“Wĩgwatĩre ciugo ciakwa na ngoro yaku yothe;
rũmia maathani makwa, na nĩũgũtũũra muoyo.
5Gĩa na ũũgĩ, gĩa na kũmenya maũndũ;
ndũkanariganĩrwo nĩ ciugo ciakwa, kana wahũke kuuma harĩ cio.
64:6 2Athe 2:10Ndũkanatirike ũũgĩ, naguo nĩũrĩkũgitagĩra;
74:7 Math 13:44-46; Thim 23:23Ũũgĩ ũkĩrĩte indo ciothe; nĩ ũndũ ũcio wĩgĩĩre na ũũgĩ.
Ĩĩ, kaba kũruta indo ciaku ciothe wĩgĩĩre na kũmenya maũndũ.
8Tũũgagĩria ũũgĩ mũno, naguo nĩũrĩkwambararagia;
ũhĩmbagĩrie, naguo nĩũrĩgũtĩĩithagia.
94:9 Thim 1:8-9Nĩũgagwĩkĩra ithaga rĩa ũtugi mũtwe waku,
na ũkũhe thũmbĩ thaka mũno.”
104:10 Thab 34:11-16; Gũcook 11:21Thikĩrĩria, wee mũrũ wakwa, na wĩtĩkĩre ũrĩa ngũkwĩra,
nĩgeetha mĩaka ya muoyo waku ĩingĩhe.
114:11 1Sam 12:23; Thab 5:8Nguonetie njĩra ya ũũgĩ,
na ngagũtongoria njĩra-inĩ iria nũngarũ.
12Rĩrĩa ũgũthiĩ, makinya maku matikahĩngĩcwo;
rĩrĩa ũkũhanyũka-rĩ, ndũkahĩngwo.
13Rũmia ũrutani wakwa, na ndũkanareke ũkweherere;
ũgitagĩre wega, nĩgũkorwo nĩguo muoyo waku.
144:14 Thab 1:1; Thim 1:15Ndũkanagerere njĩra ya andũ arĩa aaganu,
kana ũthiĩre njĩra ya andũ arĩa ooru.
15Mĩĩtheemage, na ndũkanamĩgerere;
mĩhutatĩre, na wĩthiĩre na njĩra yaku.
164:16 Thab 36:4; Mik 7:3Nĩgũkorwo andũ arĩa aaganu matingĩkoma nginya meeke ũũru;
mooragwo nĩ toro nginya matũme mũndũ ahĩngwo, agwe.
17Marĩĩaga irio iria monete na ũmaramari,
na makanyua ndibei matunyanĩte na hinya.
184:18 2Sam 23:4; Afil 2:15Mĩthiĩre ya andũ arĩa athingu ĩhaana ta ũtheri wa gũgĩkĩa,
ũrĩa ũthiiaga ũgĩthererũkaga nginya mũthenya barigici.
194:19 Gũcook 32:35; Isa 8:15No mĩthiĩre ya andũ arĩa aaganu ĩhaana ta nduma ndumanu;
o matimenyaga kĩrĩa kĩamahĩnga.
20Mũrũ wakwa, ta thikĩrĩria ũrĩa ngũkwĩra;
tega gũtũ ũigue ciugo ciakwa.
214:21 Thim 3:21Ndũkanareke ciehere maitho-inĩ maku,
ciigage ngoro-inĩ yaku;
224:22 Thim 3:8nĩgũkorwo nĩcio itũũragia arĩa maciĩgwatĩire muoyo,
na igekĩra mwĩrĩ wao wothe ũgima.
234:23 2Ath 10:31; Luk 6:45Makĩria ya macio mothe, rangagĩra ngoro yaku,
nĩgũkorwo nĩyo gĩthima kĩrĩa gĩtherũkaga muoyo.
24Eheria rũnano kanua-inĩ gaku;
nacio ndeto cia ũmaramari-rĩ, nĩciikare kũraya na iromo ciaku.
254:25 Ayub 31:1Maitho maku nĩmarorage na mbere,
ũcũthagĩrĩrie mbere yaku wega.
264:26 Ahib 12:13Aragania njĩra iria magũrũ maku marĩthiiagĩra,
na ũthiiagĩre o njĩra iria ngiindĩrĩku.
274:27 Alaw 10:11; Gũcook 5:32Ndũkanaahũke na mwena wa ũrĩo kana wa ũmotho;
eheria kũgũrũ gwaku kuuma ũũru-inĩ.
En fars formaninger
1Min søn, lyt til din fars formaninger,
hør godt efter, så du kan blive klogere,
2for jeg giver dig mange gode råd.
Vig ikke fra mine retningslinier.
3Jeg har jo selv været ung engang,
min mors øjesten og min fars stolthed.
4Min far indprentede mig dengang:
„Hvis du følger de råd, jeg giver dig,
vil du få et langt og lykkeligt liv.
5Stræb efter visdom og søg efter indsigt,
husk på mine ord og gør, som jeg siger.
6Vig ikke fra visdommen, for den vil beskytte dig.
Elsker du visdom, vil den værne om dig.
7Visdom er det vigtigste, du kan vinde.
Du skal tilegne dig dømmekraft for enhver pris.
8Ærer du visdom, vil du selv blive æret.
Agter du visdom, vil du selv blive agtet.
9Den vil sætte en krone på dit hoved,
belønne dig med en sejrskrans.”
Visdommens vej
10Min søn, hør på mig og gør, hvad jeg siger,
så får du et langt og lykkeligt liv.
11Jeg viser dig visdommens vej
og leder dig ad de rette stier.
12På visdommens vej snubler du ikke,
på retfærdighedens vej vil du ikke falde.
13Hold fast ved mit råd og slip det ikke,
for mine ord vil føre dig sikkert gennem livet.
14Slå ikke følge med onde mennesker,
drej ikke ind på synderes vej.
15Hold dig langt væk fra ondskabens vej.
Vend dig bort og gå forbi.
16De onde får ingen ro, før de har forbrudt sig,
sover ikke, før de har bragt nogen til fald.
17De lever af ondskab, som var det brød,
og nyder vold, som var det vin.
18De, der følger Guds vej, ser hans lys,
og det vokser og vokser, som tiden går.
19Men den vej, de onde følger, ligger i mørke,
de ved ikke, hvad de falder over.
20Min søn, lyt til mine ord,
hør godt efter, hvad jeg siger.
21Hold godt fast ved dem,
og lad dem slå rod i dit hjerte,
22for de giver liv til alle, som følger dem,
de giver sundhed til krop og sjæl.
23Pas på dine tanker og motiver,
for det er dem, der former dit liv.
24Hold din tunge fra falsk tale,
lad ingen løgn komme over dine læber.
25Hav målet for øje, hvor du end går,
lad være med at se til siden.
26Vælg den rette vej,
og du vil opleve, at alt går godt.
27Bøj ikke af til højre eller venstre,
hold dig fra alt, hvad der er ondt.
