1Mũndũ ũrĩa wothe wendete ũtaaro nĩendete ũmenyi,
no ũrĩa ũthũire gũkaanio nĩ mũndũ mũkĩĩgu.
2Mũndũ ũrĩa mwega nĩatugagwo nĩ Jehova,
no mũndũ mwara Jehova amũtuaga mũndũ mwĩhia.
312:3 Thim 10:25Mũndũ ndangĩhota kwĩhaanda na maũndũ ma waganu,
no ũrĩa mũthingu ndangĩenyenyeka.
412:4 Ruth 3:11Mũtumia ũrĩa ngatha nĩwe thũmbĩ ya mũthuuri wake,
no mũtumia ũconorithagia mũthuuri wake atariĩ ta ũbuthu mahĩndĩ-inĩ make.
5Mĩbango ya andũ arĩa athingu nĩ ya kĩhooto,
no ũtaaro wa andũ arĩa aaganu nĩ wa maheeni.
612:6 Thim 11:9Ndeto cia andũ arĩa aaganu nĩ cia kuohia andũ mamaite thakame,
no mĩario ya andũ arĩa arũngĩrĩru nĩĩmahonokagia.
7Andũ aaganu mangʼaũranagio magathira biũ,
no nyũmba ya mũndũ ũrĩa mũthingu ĩtũũraga ĩrĩ nũmu.
812:8 Isa 19:14Mũndũ agaathagĩrĩrio kũringana na ũũgĩ wake,
no andũ marĩ meciiria mogomu nĩmamenagwo.
9Kaba mũndũ ũrĩa wonagwo ta atarĩ bata no nĩ arĩ ndungata,
gũkĩra ũrĩa wĩtuaga atĩ nĩ mũndũ wa bata, na ndarĩ gĩa kũrĩa.
1012:10 Ndar 22:29Mũndũ mũthingu nĩamenyagĩrĩra muoyo wa nyamũ yake,
no maũndũ marĩa ma tha ma ũrĩa mwaganu nĩ ma kũnyariirana.
1112:11 Thim 28:19Mũndũ ũrĩa ũrĩmaga mũgũnda wake nĩarĩkoragwo na irio nyingĩ,
no ũrĩa ũhanyũkanagia na maũndũ ma tũhũ nĩagĩte gũkũũrana maũndũ.
12Arĩa aaganu meriragĩria indo iria itahĩtwo nĩ andũ arĩa ooru,
no mĩri ya arĩa athingu nĩĩgaacagĩra.
13Mũndũ mũũru ategagwo nĩ mĩario ya wĩhia wake,
no mũndũ mũthingu nĩahonokaga kuuma thĩĩna-inĩ.
1412:14 Thim 13:2Mũndũ nĩaiyũragwo nĩ maciaro mega ma kanua gake,
ti-itherũ, o ta ũrĩa agunagwo nĩ wĩra wa moko make.
15Njĩra ya mũndũ mũkĩĩgu yonekaga yagĩrĩire harĩ we,
no mũndũ mũũgĩ nĩathikagĩrĩria mataaro.
1612:16 1Sam 25:25; Thim 29:11Mũndũ mũkĩĩgu onanagia marakara make o rĩmwe,
no mũndũ mũbaarĩrĩri aarumwo ndatindanagĩrĩra.
17Mũira wa ma arutaga o ũira wa ma,
no mũira ũtarĩ wa ma aaragia maheeni.
1812:18 Thab 55:21Ciugo iteciirĩtio itheecaga ta rũhiũ rwa njora,
no rũrĩmĩ rwa mũndũ ũrĩa mũũgĩ nĩkũhonia rũhonagia.
19Mĩromo ĩrĩa yaragia ma ĩtũũraga nginya tene,
no rũrĩmĩ rwa maheeni nĩ rwa kahinda o kanini.
2012:20 Arom 14:19Ngoro cia arĩa mathugundaga gwĩka ũũru ciyũrĩtwo nĩ maheeni,
no gĩkeno nĩ kĩa andũ arĩa matũmaga thayũ ũgaacĩre.
2112:21 Ayub 4:7Gũtirĩ ũũru ũngĩkora andũ arĩa athingu,
no arĩa aaganu maiyũrĩtwo nĩ thĩĩna.
22Mĩromo ĩrĩa ĩheenanagia nĩ kĩndũ kĩrĩ magigi harĩ Jehova,
no nĩakenagio nĩ andũ arĩa maaragia ma.
2312:23 Thim 10:14; Thab 38:5Mũndũ mũbaarĩrĩri nĩahithaga ũmenyi wake,
no ngoro cia andũ arĩa akĩĩgu ĩmemerekagia ũrimũ.
24Moko ma mũndũ ũrĩ kĩyo nĩmo magaathana,
no kĩgũũta gĩkaarutithio wĩra wa ũkombo.
2512:25 Thim 15:13Ũritũ wa ngoro nĩũhatagĩrĩria mũndũ,
no ciugo njega nĩitũmaga akene.
26Mũndũ mũthingu nĩataaraga arata ake,
no njĩra ya arĩa aaganu nĩ kũmahĩtithia ĩmahĩtithagia.
27Mũndũ kĩgũũta o na ndahĩhagia nyama cia ũguĩmi wake,
no mũndũ ũrĩ kĩyo onaga indo ciake irĩ cia goro.
28Muoyo wonekaga na njĩra ya ũthingu;
na njĩra-inĩ ĩyo-rĩ, kũrĩ muoyo ũtagaathira.
1Den, der elsker at blive vejledt, er klog,
det er tåbeligt at hade irettesættelse.
2Den gode bliver accepteret af Gud,
den, der har onde bagtanker, bliver dømt.
3Den onde lider altid af rodløshed,
den gudfrygtiges rødder stikker dybt.
4En dygtig kone er sin mands glæde og stolthed,
en dårlig kone tager livsmodet fra ham.
5Den gudfrygtige udtænker gode planer,
den gudløse udklækker løgn.
6Onde menneskers anklager bringer død med sig,
den retskafne reddes af sine kloge ord.
7De gudløse går til grunde, og deres slægt ophører,
de gudfrygtiges slægt skal bestå.
8Man beundrer et klogt menneske,
men foragter en fordærvet tankegang.
9Bedre at være beskeden, når man er velhavende,
end at være overlegen, når man intet ejer.
10Den retskafne har omsorg endog for sine dyr,
den onde er selv i bedste fald grusom.
11Den, der arbejder støt og trofast, har ressourcer nok,
den, der kun bygger luftkasteller, mangler sund fornuft.
12De onde misunder hinandens bytte,
den retskafne nyder frugten af sit arbejde.
13Den uærlige fanges i et spind af løgne,
den ærlige undgår den slags problemer.
14Fornuftig tale fører gode ting med sig,
et godt stykke arbejde resulterer i belønning.
15Den kloge tager gerne imod kritik,
en tåbe klapper sig selv på skulderen.
16En fornuftig person tager en fornærmelse i stiv arm,
en tåbe taber hovedet med det samme.
17Et ærligt menneske fortæller sandheden,
den upålidelige fylder alle med løgn.
18Skarpe ord skærer som en kniv i hjertet,
kloge ord bringer lægedom til sjælen.
19Ærlighed består tidens prøve,
løgn og bedrag afsløres hurtigt.
20De, der planlægger ondt, er fulde af bedrag,
de, der stifter fred, bliver fyldt med glæde.
21De retskafne rammes ikke af noget ondt,
de ondsindede har masser af problemer.
22Herren afskyr dem, der lyver,
men glæder sig over dem, man kan stole på.
23Den kloge praler ikke med sin viden,
en tåbe udbasunerer sin dumhed.
24Den, der arbejder trofast og godt, bliver en leder,
den dovne er i lommen på andre.
25Bekymring og ængstelse gør én nedtrykt,
et opmuntrende ord gør glad.
26De retskafne vælger deres venner med omhu,
de gudløses adfærd leder dem på afveje.
27Den dovne ender med at sulte,
den flittige samler sig ressourcer.
28Den gudfrygtiges vej fører til et godt liv,
den gudløses vej fører til død.
