Holy Bible in Gĩkũyũ

Thimo 1:1-33

Ciugo cia Kwambĩrĩria: Gĩtũmi na Muoroto

11:1 Math 13:3; 1Ath 4:29-34Ici nĩ thimo cia Solomoni mũrũ wa Daudi, ũrĩa warĩ mũthamaki wa Isiraeli:

2nĩ thimo cia gũtũma mũndũ agĩe na ũũgĩ, na ataarĩke;

nĩ cia gũtũma ahote gũtaũkĩrwo nĩ ciugo cia ũũgĩ;

3nĩ cia gũtũma mũndũ ataarĩke ahote kũbarĩrĩra mũtũũrĩre wake,

ekage maũndũ marĩa magĩrĩire, na ma kĩhooto, na marĩa mega;

41:4 Thim 8:5; Thim 8:12nĩ cia gũtũma ũrĩa ũtarĩ na ũũgĩ agĩe na ũmenyo,

na cia gũtũma mũndũ mwĩthĩ agĩe na ũmenyo na ũgereri:

51:5 Thim 9:9arĩa oogĩ-rĩ, nĩmathikĩrĩrie na mongerere wĩruti wao,

nao arĩa akũũrani maũndũ metĩkĩre gũtongorio.

61:6 Thab 49:4; Atiir 14:12Ningĩ nĩ cia gũtũma mũndũ ataũkĩrwo nĩ thimo na ngerekano,

na ataũkĩrwo nĩ ciugo cia andũ arĩa oogĩ, na ndaĩ ciao.

7Kĩambĩrĩria kĩa ũmenyo nĩ gwĩtigĩra Jehova,

no arĩa akĩĩgu nĩ mathũire ũũgĩ na ũtaaro.

Mwĩmenyererei Kũheenererio

81:8 Thim 4:1; Jer 35:8Mũrũ wakwa, thikĩrĩria mataaro ma thoguo,

na ndũgatigane na ũrutani wa maitũguo.

9Maũndũ macio magaatuĩka ithaga rĩa kũgemia mũtwe waku,

na ta mũgathĩ wa kũgemia ngingo yaku.

101:10 Ayub 24:15; Gũcook 13:8Mũrũ wakwa, ehia mangĩgakũheenereria-rĩ,

ndũkanetĩkanie nao.

11Mangĩgakwĩra atĩrĩ, “Ũka ũthiĩ hamwe na ithuĩ;

reke tuoherie mũndũ tũite thakame yake,

reke tũcemaceeme mũndũ o na ũtehĩtie;

121:12 Thab 35:25ningĩ reke tũmamerie marĩ muoyo, o ta ũrĩa mbĩrĩra ĩĩkaga,

na marĩ agima, o ta arĩa maharũrũkaga irima;

13Na ithuĩ-rĩ, tũkĩgĩe na indo cia goro cia mĩthemba yothe,

na tũiyũrie nyũmba ciitũ na indo cia ndaho;

14rutithania wĩra na ithuĩ,

tũkorwo na mũhuko ũmwe ithuothe”;

151:15 Thab 119:101; Kĩam 49:6mũrũ wakwa, tiga gũtwarana nao,

ndũkagerere njĩra ciao;

161:16 Isa 59:7nĩgũkorwo magũrũ mao mahanyũkaga mathiĩ mehia-inĩ,

nao mahiũhaga magaite thakame.

17Kaĩ nĩ wĩra wa tũhũ kũiga gĩkerenge

nyoni ciothe igĩkuonaga-ĩ!

181:18 Thab 71:10Andũ aya mohagĩria thakame yao ene;

maceemaga o mĩoyo yao ene!

19Ũcio nĩguo mũthia wa arĩa othe magĩaga na indo na njĩra ya ungumania;

indo icio iniinaga mĩoyo ya arĩa magĩaga nacio.

Mwĩmenyererei Mũtikarege Ũũgĩ

201:20 Ayub 28:12Ũũgĩ nĩ aretana anĩrĩire njĩra-inĩ,

ningĩ agakayũrũrũka arĩ ihaaro-inĩ cia mũingĩ;

21Aragũthũka na mũgambo mũnene arĩ magomano-inĩ ma njĩra kũu kũrĩ inegene,

o na itoonyero rĩa itũũra inene akoria atĩrĩ:

221:22 Thim 6:32; Thab 50:17“Inyuĩ mũtarĩ ũũgĩ-rĩ, nĩ nginya rĩ mũgũtũũra mwendete njĩra cianyu itarĩ cia ũũgĩ?

Nĩ nginya rĩ anyũrũrania megũtũũra makenagĩra kĩnyũrũri,

na arĩa akĩĩgu mathũire ũmenyo?

23Korwo nĩmwetĩkĩrire kũigua ũtaaro wakwa-rĩ,

nĩingĩamũhingũrĩire ngoro yakwa,

ndũme mũmenye meciiria makwa.

241:24 Isa 65:12; Jer 7:13No tondũ nĩmwaregire kũnjigua rĩrĩa ndetanire,

na gũtirĩ mũndũ werũmbũirie hĩndĩ ĩrĩa ndatambũrũkirie guoko gwakwa,

25na mũkĩagĩra mataaro makwa mothe bata,

na mũkĩaga gwĩtĩkĩra ikaanania rĩakwa-rĩ,

261:26 Thab 2:4; 2Ath 19:21niĩ na niĩ nĩngamũthekerera hĩndĩ yanyu ya mwanangĩko,

na ndĩmũnyũrũrie rĩrĩa mũgaakorererwo nĩ mũtino:

27ĩĩ hĩndĩ ĩrĩa guoya ũkaamũkorerera ta kĩhuhũkanio,

rĩrĩa mwanangĩko ũkaamũhaata ta rũhuho rwa kĩhuhũkanio,

rĩrĩa mũgaakinyĩrĩrwo nĩ mĩnyamaro na ruo rwa ngoro.

281:28 Gũcook 1:45; Ezek 8:18“Hĩndĩ ĩyo nĩmakangaĩra, no ndikametĩka;

nĩmakanjetha na kĩyo, no matikanyona.

291:29 Ayub 21:14Tondũ nĩmathũũrire ũmenyo,

na matiigana gũthuura gwĩtigĩra Jehova,

30tondũ matietĩkĩrire mataaro makwa,

na nĩmamenire ikaanania rĩakwa,

311:31 2Maũ 36:16; Jer 6:19makaarĩa maciaro ma mĩthiĩre yao,

na mahũũnio nĩ maciaro ma mathugunda mao.

321:32 Thim 5:22; Isa 66:4Nĩgũkorwo ũgenyũ wa arĩa matarĩ ũũgĩ nĩũkamooraga,

nakuo kwĩgangara kwa arĩa akĩĩgu nĩgũkamaniina;

331:33 Ndar 24:21; Thab 112:8no ũrĩa wothe ũnjiguaga arĩtũũraga na thayũ,

na atũũre ahooreire, atarĩ ũgwati angĩĩtigĩra.”

Bibelen på hverdagsdansk

Ordsprogenes Bog 1:1-33

Værdien af ordsprog

1Det følgende er ordsprog af Davids søn og Israels konge, Salomon. 2Formålet med ordsprogene er at vejlede folk og give dem visdom, at hjælpe dem til at skelne mellem rigtigt og forkert. 3De skal hjælpe folk til at handle klogt, ærligt og ret. 4De skal give de uerfarne kundskab og de unge indsigt og dømmekraft. 5Selv de erfarne kan lære noget, og de fornuftige kan blive vejledt. 6De kan lære at meditere over betydningen af ordsprog og billedtale samt de vises ordspil og gåder. 7Gudsfrygt fører til visdom. Kun en tåbe foragter visdom og vejledning.

En fars formaninger

8Hør efter din fars formaning, min søn,

og husk på din mors belæring.

9Værdsæt deres velmente vejledning

som et fornemt trofæ, et dyrebart smykke.

10Giv ikke efter, min søn, men sig nej,

når dårlige venner vil lokke dig på afveje.

11Måske siger de: „Kom, lad os finde et offer,

lægge os på lur og dræbe de uskyldige.

12Før de aner uråd, er de allerede døde,

selv de stærke klarer sig ikke imod os.

13Derefter plyndrer vi dem og bliver rige,

tænk på alle de ting, vi kan købe!

14Kom nu! Du skal nok få din andel.

Vi deler naturligvis byttet imellem os!”

15Gå ikke med dem, min søn!

Hold dig langt væk fra den slags venner.

16De er kun ude på at røve og plyndre

og viger ikke tilbage for mord.

17Hvis en fugl ser en fælde blive sat op,

holder den sig væk og går ikke i den.

18Men sådanne venner er ikke så kloge.

De sætter en fælde, men falder selv i den.

19De, der røver fra andre,

berøver sig selv et godt liv.

Visdommen kalder

20Visdommen råber til folk på gaden,

står på torvet og taler til dem,

21kalder på skaren, som haster forbi,

opsøger byens øverste ledere.

22„I mennesker uden forstand!” råber den,

„Hvor længe vil I forblive i uvidenhed?

Hvor længe vil spotterne blive ved med at spotte?

Hvor længe vil tåberne nægte at blive vejledt?

23Gid I ville lytte til min vejledning.

Så ville jeg dele mine tanker med jer

og øse ud af min visdom til jer.

24Men I ville ikke høre, når jeg kaldte på jer,

I afviste min udrakte, hjælpende hånd.

25I forkastede alle mine gode råd,

lyttede ikke til mine formaninger.

26Derfor vil jeg le, når ulykken rammer jer,

håne jer, når I gribes af rædsel,

27når I rammes som af et lyn fra en klar himmel,

når jeres mareridt bliver til virkelighed,

når angst og nød truer med at knuse jer.

28Da vil I råbe om hjælp, men ikke få svar.

I vil søge efter mig, men ikke finde mig.

29I forkastede jo kundskaben

og nægtede at vise Herren respekt.

30I var ligeglade med de råd, jeg gav jer,

I valgte at ignorere min vejledning.

31Derfor må I nu bide i det sure æble,

til I får kvalme af jeres egen dumhed.

32Stædig egenrådighed bliver jeres død,

naiv sorgløshed fører jer i ulykke.

33Men de, der lytter til mig, skal leve i tryghed,

de skal bo i fred og uden frygt.”