Nueva Versión Internacional (Castilian)

Salmos 81

Al director musical. Sígase la tonada de «La canción del lagar». Salmo de Asaf.

1Cantad alegres a Dios, nuestra fortaleza;
    ¡aclamad con regocijo al Dios de Jacob!
¡Entonad salmos!
    ¡Tocad ya la pandereta,
    la lira y el arpa melodiosa!

Tocad el cuerno de carnero en la luna nueva,
    y en la luna llena, día de nuestra fiesta.
Este es un decreto para Israel,
    una ordenanza del Dios de Jacob.
Lo estableció como un pacto con José
    cuando salió de la tierra de Egipto.

Escucho un idioma que no entiendo:
«Te he quitado la carga de los hombros;
    tus manos se han librado del pesado cesto.
En tu angustia me llamaste, y te libré;
    oculto en el nubarrón te respondí;
    en las aguas de Meribá te puse a prueba. Selah

»Escucha, pueblo mío, mis advertencias;
    ¡ay, Israel, si tan solo me escucharas!
No tendrás ningún dios extranjero,
    ni te inclinarás ante ningún dios extraño.
10 Yo soy el Señor tu Dios,
    que te sacó de la tierra de Egipto.
    Abre bien la boca, y te la llenaré.

11 »Pero mi pueblo no me escuchó;
    Israel no quiso hacerme caso.
12 Por eso los abandoné a su obstinada voluntad,
    para que actuaran como mejor les pareciera.

13 »Si mi pueblo tan solo me escuchara,
    si Israel quisiera andar por mis caminos,
14 ¡cuán pronto sometería yo a sus enemigos,
    y volvería mi mano contra sus adversarios!
15 Los que aborrecen al Señor se rendirían ante él,
    pero serían eternamente castigados.
16 Y a ti te alimentaría con lo mejor del trigo;
    con miel de la peña te saciaría».

Bibelen på hverdagsdansk

Salme 81

Sang ved en festival

1Til korlederen: Brug et strengeinstrument.[a] En sang af Asaf.

Lovpris vor Gud, som giver os styrke,
    bryd ud i jubel for Israels Gud.
Syng til lyden af tamburiner,
    til skønne toner fra harper og lyrer.
Vædderhornet indvarsler højtiderne,
    både nymånefest og løvhyttefest.
Det er fester, som Gud har forordnet,
    de er beskrevet i Israels love.
Han gjorde det til en regel i Israel,
    da han førte os ud af Egypten.

Jeg hørte en ukendt stemme sige til mig:[b]
„Jeg fjernede byrden fra din skulder,
    jeg befriede dig fra det hårde slid.
Du råbte til mig i din nød, og jeg frelste dig.
    Jeg talte til dig fra tordenskyen.
        Jeg prøvede din tro ved Meriba.
Lyt til mig, mit folk, for jeg advarer jer.
    Åh, Israel, ville I dog bare adlyde mig.
10 I må aldrig tilbede nogen anden gud
    eller bøje jer for et billede af en afgud,
11 for det var mig, jeres Herre og Gud,
    som førte jer ud af Egyptens land.
Bed til mig, når I har brug for min hjælp,
    og I skal opleve, hvor god og gavmild jeg er.

12 Men mit folk nægtede at adlyde mig,
    Israel ville ikke have med mig at gøre.
13 Så lod jeg dem gå deres egne veje,
    og de gjorde ganske som de ville.
14 Bare mit folk dog ville adlyde mig,
    gid de ville følge mine befalinger.
15 Så ville jeg hurtigt besejre deres fjender,
    feje alle deres modstandere bort.
16 Alle fjenderne ville krybe sammen af skræk,
    det ville være slut med dem for altid.
17 Men jer ville jeg give den bedste hvede
    og mætte jer med honning fra klippen.”

Notas al pie

  1. 81,1 Der bruges et ukendt hebraisk ord: Gittit.
  2. 81,6 Teksten uklar.