Nueva Versión Internacional (Castilian)

Salmos 50

Salmo de Asaf.

1Habla el Señor, el Dios de dioses:
    convoca a la tierra de oriente a occidente.
Dios resplandece desde Sión,
    la ciudad bella y perfecta.
Nuestro Dios viene, pero no en silencio;
    lo precede un fuego que todo lo destruye,
    y en torno a él ruge la tormenta.
Dios convoca a los cielos y a la tierra,
    para que presencien el juicio de su pueblo:
«Reunidme a los consagrados,
    a los que pactaron conmigo mediante un sacrificio».
El cielo proclama la justicia divina:
    ¡Dios mismo es el juez! Selah

«Escucha, pueblo mío, que voy a hablar;
    Israel, voy a testificar contra ti:
    ¡Yo soy tu Dios, el único Dios!
No te reprendo por tus sacrificios
    ni por tus holocaustos, que siempre me ofreces.
No necesito becerros de tu establo
    ni machos cabríos de tus apriscos,
10 pues míos son los animales del bosque,
    y mío también el ganado de los cerros.
11 Conozco a las aves de las alturas;
    todas las bestias del campo son mías.
12 Si yo tuviera hambre, no te lo diría,
    pues mío es el mundo, y todo lo que contiene.
13 ¿Acaso me alimento con carne de toros,
    o con sangre de machos cabríos?
14 ¡Ofrece a Dios tu gratitud,
    cumple tus promesas al Altísimo!
15 Invócame en el día de la angustia;
    yo te libraré y tú me honrarás».

16 Pero Dios le dice al malvado:
«¿Qué derecho tienes tú de recitar mis leyes
    o de mencionar mi pacto con tus labios?
17 Mi instrucción, la aborreces;
    mis palabras, las desechas.
18 Ves a un ladrón, y lo acompañas;
    con los adúlteros te identificas.
19 Para lo malo, das rienda suelta a tu boca;
    tu lengua está siempre dispuesta al engaño.
20 Tienes por costumbre hablar contra tu prójimo,
    y aun calumnias a tu propio hermano.
21 Has hecho todo esto, y he guardado silencio;
    ¿acaso piensas que soy como tú?
Pero ahora voy a reprenderte;
    cara a cara voy a denunciarte.

22 »Vosotros que os olvidáis de Dios,
    considerad lo que he dicho;
de lo contrario, os haré pedazos,
    y no habrá nadie que os salve.
23 Quien me ofrece su gratitud, me honra;
    al que enmiende su conducta le mostraré mi salvación».

Bibelen på hverdagsdansk

Salme 50

Sand tilbedelse

1En sang af Asaf.

Herren, den almægtige Gud,
    kalder menneskene sammen fra alle verdenshjørner.
Hans herlighed stråler omkring ham,
    han kommer fra Zion, det skønneste sted.
Vor Gud er på vej,
    og det sker ikke lydløst.
Foran ham går en fortærende ild,
    omkring ham raser et voldsomt uvejr.
Himmel og jord er hans vidner,
    når han sætter sig for at dømme sit folk.
„Lad hele mit folk komme sammen,
    dem, som med ofre har bekræftet min pagt.”
Gud er en retfærdig dommer,
    det bevidner den himmelske verden.

„Mit folk, hør hvad jeg har at sige.
    Israel, jeg anklager jer, for jeg er jeres Gud.
Jeg bebrejder jer ikke alle jeres ofre,
    som I til stadighed bringer til mit alter.
Men det er ikke tyre fra jeres huse
    og bukke fra jeres stalde, jeg har brug for.

10 Jeg ejer alle de dyr, der lever i skoven,
    og alle dem, der græsser på de tusindvis af høje.
11 Jeg har tal på alle bjergenes fugle,
    selv jordens insekter er mine.
12 Hvis jeg blev sulten,
    ville jeg ikke bede jer om noget,
for jorden er min med alt,
    hvad den indeholder.
13 Jeg spiser ikke kødet fra de tyre, I ofrer,
    jeg drikker ikke blodet fra de geder, I giver mig.
14 Kom hellere med en lovsang som takoffer,
    og opfyld jeres løfter til den almægtige Gud.
15 Råb til mig, når I har problemer,
    så jeg kan gribe ind, og I kan give mig ære.

16 Men til de ugudelige siger jeg:
Hvorfor opremser I mine bud
    og påstår, at I overholder min pagt?
17 I nægter jo at lade jer vejlede
    og blæser på, hvad jeg siger.
18 Når I ser en tyv, slutter I jer til ham.
    I godtager dem, der lever i utroskab.
19 Jeres mund udspyr onde ord,
    jeres tale er løgn og bedrag.
20 I sidder og bagtaler jeres egen familie
    og lægger onde planer imod dem.
21 Når I ter jer sådan, skal jeg så bare se på?
    I tror måske, jeg er ligeglad?
Nej, nu kan det være nok, nu bliver I straffet,
    jeg er nødt til at stille jer for retten.
22 Tænk over mine ord, I, der har glemt jeres Gud,
    ellers vil jeg gøre det af med jer,
        og der er intet, der kan redde jer.
23 Lovsang er et offer, som ærer mig.
    Jeg vil frelse alle, der adlyder mig.”