Nueva Versión Internacional (Castilian)

Salmos 31

Al director musical. Salmo de David.

1En ti, Señor, busco refugio;
    jamás permitas que me avergüencen;
    en tu justicia, líbrame.
Inclina a mí tu oído,
    y acude pronto a socorrerme.
Sé tú mi roca protectora,
    la fortaleza de mi salvación.
Guíame, pues eres mi roca y mi fortaleza,
    dirígeme por amor a tu nombre.
Líbrame de la trampa que me han tendido,
    porque tú eres mi refugio.
En tus manos encomiendo mi espíritu;
    líbrame, Señor, Dios de la verdad.

Odio a los que veneran ídolos vanos;
    yo, por mi parte, confío en ti, Señor.
Me alegro y me regocijo en tu amor,
    porque tú has visto mi aflicción
    y conoces las angustias de mi alma.
No me entregaste al enemigo,
    sino que me pusiste en lugar espacioso.

Ten compasión de mí, Señor, que estoy angustiado;
    el dolor está acabando con mis ojos,
    con mi alma, ¡con mi cuerpo!
10 La vida se me va en angustias,
    y los años, en lamentos;
la tristeza está acabando con mis fuerzas,
    y mis huesos se van debilitando.
11 A causa de todos mis enemigos,
    soy el hazmerreír de mis vecinos;
soy un espanto para mis amigos;
    de mí huyen los que me encuentran en la calle.
12 Me han olvidado, como si hubiera muerto;
    soy como una vasija hecha pedazos.
13 Son muchos a los que oigo cuchichear:
    «Hay terror por todas partes».
Se han confabulado contra mí,
    y traman quitarme la vida.

14 Pero yo, Señor, confío en ti,
    y digo: «Tú eres mi Dios».
15 Mi vida entera está en tus manos;
    líbrame de mis enemigos y perseguidores.
16 Que tu faz irradie luz sobre tu siervo;
    por tu gran amor, sálvame.

17 Señor, no permitas que me avergüencen,
    porque a ti he clamado.
Que sean avergonzados los malvados,
    y acallados en el sepulcro.
18 Que sean silenciados sus labios mentirosos,
    porque hablan contra los justos
    con orgullo, desdén e insolencia.

19 Cuán grande es tu bondad,
    que atesoras para los que te temen,
y que a la vista de la gente derramas
    sobre los que en ti se refugian.
20 Al amparo de tu presencia los proteges
    de las intrigas humanas;
en tu morada los resguardas
    de las lenguas contenciosas.

21 Bendito sea el Señor,
    pues mostró su gran amor por mí
    cuando me hallaba en una ciudad sitiada.
22 En mi confusión llegué a decir:
    «¡He sido arrojado de tu presencia!»
Pero tú oíste mi voz suplicante
    cuando te pedí que me ayudaras.

23 Amad al Señor, todos sus fieles;
    él protege a los dignos de confianza,
    pero a los orgullosos les da su merecido.
24 Cobrad ánimo y armaos de valor,
    todos los que en el Señor esperáis.

Bibelen på hverdagsdansk

Salme 31

Tillid i kriser

1Til korlederen: En sang af David.

Herre, jeg søger ly hos dig,
    for du svigter mig aldrig.
Kom og red mig,
    for du er altid trofast.
Bøj dig og lyt til min bøn,
    grib ind og red mig hurtigt.
Vær du min fæstning og mit tilflugtssted,
    hvor mine fjender ikke kan nå mig.
Ja, du er min klippeborg og min fæstning.
    Hjælp mig igen, og jeg vil ære dig.
Gør mig fri af den fælde, mine fjender har sat,
    for du er mit håb og min tilflugt.
Mit liv er i dine hænder.[a]
    Frels mig, Herre, min trofaste Gud.

Jeg hader dem, der dyrker jammerlige afguder.
    Jeg stoler altid selv på dig og din magt.
Jeg jubler over din trofaste nåde,
    for du kender mine problemer,
        og du har set mine lidelser.
Du udleverede mig ikke til fjenden,
    men førte mig til et sikkert sted.
10 Herre, vær mig nådig,
    for jeg er i nød.
Mine øjne er røde af gråd,
    mit indre fortæres af smerte.
11 Jeg er døden nær af sorg,
    mine dage går med at sukke.
Mit livsmod er brudt,
    min krop sygner hen.
12 Mine fjender håner mig,
    mine naboer spotter mig.
Mine venner frygter mig,
    de flygter, når de ser mig på gaden.
13 De har afskrevet mig, som var jeg allerede død,
    jeg er kasseret som en krukke, der blev knust.
14 Jeg hører, hvad der hviskes i krogene,
    jeg ved, jeg er omringet af fjender.
De rotter sig sammen imod mig,
    de planlægger at slå mig ihjel.
15 Men Herre, jeg stoler på dig.
    Jeg siger: „Du er min Gud!
16 Mit liv er i dine hænder.
    Red mig fra alle mine fjender.
17 Se i nåde til din stakkels tjener,
    frels mig, min trofaste Gud.”
18 Herre, lad mig ikke i stikken,
    når jeg råber til dig om hjælp.
Gør det af med de onde mennesker,
    lad dem synke stumme i graven.
19 Sæt en stopper for deres falske anklager,
    luk munden på de hovmodige løgnere,
    som anklager de gudfrygtige uden grund.

20 Hvor er din godhed dog stor,
    du velsigner alle, der ærer dig.
Enhver kan se din nåde
    over dem, der søger din hjælp.
21 Du beskytter dem, der adlyder dig,
    de er skærmet mod vold og overgreb.
Du holder din hånd over dem
    og renser dem fra de falske anklager.

22 Jeg priser dig, Herre, for din trofaste nåde.
    Du reddede mig, da jeg var omringet af fjender.
23 Jeg sagde i min angst,
    „Herren har forladt mig.”
Men du hørte min bøn,
    da jeg råbte om hjælp.

24 Følg Herren, alt hans folk,
    for han beskytter de lydige,
        men straffer de oprørske.
25 Hold ud og tab ikke modet,
    I, der stoler på Herren.

Notas al pie

  1. 31,6 Mere ordret: „I dine hænder betror jeg min ånd.”