Nueva Versión Internacional (Castilian)

Salmos 22

Al director musical. Sígase la tonada de «La cierva de la aurora». Salmo de David.

1Dios mío, Dios mío,
    ¿por qué me has abandonado?
Lejos estás para salvarme,
    lejos de mis palabras de lamento.
Dios mío, clamo de día y no me respondes;
    clamo de noche y no hallo reposo.

Pero tú eres santo, tú eres rey,
    ¡tú eres la alabanza de Israel!
En ti confiaron nuestros padres;
    confiaron, y tú los libraste;
a ti clamaron, y tú los salvaste;
    se apoyaron en ti, y no los defraudaste.

Pero yo, gusano soy y no hombre;
    la gente se burla de mí,
    el pueblo me desprecia.
Cuantos me ven, se ríen de mí;
    lanzan insultos, meneando la cabeza:
«Este confía en el Señor,
    ¡pues que el Señor lo ponga a salvo!
Ya que en él se deleita,
    ¡que sea él quien lo libre!»

Pero tú me sacaste del vientre materno;
    me hiciste reposar confiado
    en el regazo de mi madre.
10 Fui puesto a tu cuidado
    desde antes de nacer;
desde el vientre de mi madre
    mi Dios eres tú.
11 No te alejes de mí,
    porque la angustia está cerca
    y no hay nadie que me ayude.

12 Muchos toros me rodean;
    fuertes toros de Basán me cercan.
13 Contra mí abren sus fauces
    leones que rugen y desgarran a su presa.
14 Como agua he sido derramado;
    dislocados están todos mis huesos.
Mi corazón se ha vuelto como cera,
    y se derrite en mis entrañas.
15 Se ha secado mi vigor como una teja;
    la lengua se me pega al paladar.
    ¡Me has hundido en el polvo de la muerte!
16 Como perros de presa, me han rodeado;
    me ha cercado una banda de malvados;
    me han traspasado[a] las manos y los pies.
17 Puedo contar todos mis huesos;
    con satisfacción perversa,
    la gente se detiene a mirarme.
18 Se reparten entre ellos mis vestidos
    y sobre mi ropa echan suertes.

19 Pero tú, Señor, no te alejes;
    fuerza mía, ven pronto en mi auxilio.
20 Libra mi vida de la espada,
    mi preciosa vida del poder de esos perros.
21 Rescátame de la boca de los leones;
    sálvame de[b] los cuernos de los toros.

22 Proclamaré tu nombre a mis hermanos;
    en medio de la congregación te alabaré.
23 ¡Alabad al Señor los que lo teméis!
    ¡Honradlo, descendientes de Jacob!
    ¡Veneradlo, descendientes de Israel!
24 Porque él no desprecia ni tiene en poco
    el sufrimiento del pobre;
no esconde de él su rostro,
    sino que lo escucha cuando a él clama.

25 Tú inspiras mi alabanza en la gran asamblea;
    ante los que te temen cumpliré mis promesas.
26 Comerán los pobres y se saciarán;
    alabarán al Señor quienes lo buscan;
    ¡que vuestro corazón viva para siempre!
27 Se acordarán del Señor y se volverán a él
    todos los confines de la tierra;
    ante él se postrarán
    todas las familias de las naciones,
28 porque del Señor es el reino;
    él gobierna sobre las naciones.

29 Festejarán y adorarán todos los ricos de la tierra;
    ante él se postrarán todos los que bajan al polvo,
    los que no pueden conservar su vida.
30 La posteridad lo servirá;
    del Señor se hablará a las generaciones futuras.
31 A un pueblo que aún no ha nacido
    se le dirá que Dios hizo justicia.

Notas al pie

  1. 22:16 me han traspasado (LXX, Siríaca y algunos mss. hebreos); como el león (TM).
  2. 22:21 sálvame de (lectura probable); me respondiste desde (TM).

Bibelen på hverdagsdansk

Salme 22

En bøn om frelse med lovprisning af Herrens trofaste hjælp

1Til korlederen: Synges til melodien „Morgenrødens rådyr”. En sang af David.

Min Gud! Min Gud!
    Hvorfor har du forladt mig?
Hvorfor hjælper du mig ikke?
    Hvorfor lytter du ikke til mit skrig?
Dag efter dag råber jeg til dig,
    men du svarer mig ikke.
Hver nat hører du min røst,
    men du giver mig ingen trøst.
Du sidder på din hellige trone,
    du er den, som Israel lovsynger.
Vore forfædre stolede på dig,
    og du reddede dem.
Du hørte deres nødråb og befriede dem,
    du skuffede aldrig deres tillid til dig.

Men jeg føler mig som en ussel orm,
    jeg bliver hånet og foragtet af alle.
Enhver, der ser mig, griner ad mig,
    ryster på hovedet eller vrænger ad mig.
„Er det ham, der stoler på Herren?” håner de.
    „Så lad os se, om Herren redder ham.
Hvis Herren elsker ham så meget,
    så burde han gribe ind og frelse ham!”

10 Herre, du var der, da jeg blev født,
    du gav mig tryghed ved min mors bryst.
11 Fra fødslen har du været den, der hjalp mig,
    hele mit liv har du været min Gud.
12 Hold dig ikke borte fra mig nu,
    for jeg er undergangen nær,
        og ingen andre kan hjælpe mig.

13 Frygtindgydende fjender har omringet mig,
    som en hjord af vilde tyre fra Bashan.
14 Som sultne og brølende løver
    kommer de imod mig med åbent gab.
15 Min styrke er sivet bort som vand i sandet,
    alle mine knogler føles, som er de gået af led,
    mit hjerte hamrer i halsen på mig.
16 Mine læber er tørre som potteskår,
    min tunge klistrer til ganen,
        du har bragt mig til gravens rand.
17 Mine fjender kredser omkring mig som hunde,
    en bande af forbrydere omringer mig.
        De har gennemboret[a] mine hænder og fødder.
18 Jeg kan tælle alle mine knogler.
    Med skadefryd stirrer fjenderne på mig.
19 De deler mine klæder imellem sig
    og trækker lod om min kjortel.
20 Herre, hold dig ikke på afstand.
    Du er min redning, kom mig til hjælp.
21 Frels mig fra døden,
    red mig fra de vilde hunde.
22 Lad mig undslippe løvens gab,
    lad mig ikke blive dræbt af vildoksens horn.

Gud, du har hørt min bøn.
23 Jeg vil fortælle om dig til mine landsmænd,
    jeg vil synge din pris midt i en stor forsamling.
24 Pris Herren, I, der kender ham,
    giv ham ære, Jakobs efterkommere,
        vis ham ærefrygt, Israels folk,
25 for han lod ikke den fortvivlede i stikken,
    han vendte sig ikke bort og gik sin vej.
        Han lyttede til mit råb om hjælp.

26 Jeg vil lovsynge dig, når folket samles,
    jeg vil opfylde mine løfter for øjnene af dit folk.
27 De ydmyge skal spise og alle blive mætte,
    de, som beder dig om hjælp, skal prise dig.
        Må de altid leve under din velsignelse.

28 Alverden skal se det og vende sig til dig, Herre,
    alle folkeslag skal komme og tilbede dig.
29 For magten tilhører dig,
    du er Konge over alle nationer.
30 Alle de fornemme og rige skal bøje sig for dig.
    Alle dødelige mennesker skal knæle ned for dig.
31 Jeg vil leve for dig,
    og min slægt skal tjene dig.
De kommende generationer skal høre
    om dine underfulde gerninger.
32 De skal fortælle om din nåde og frelse
    til slægter, som endnu ikke er født.

Notas al pie

  1. 22,17 Teksten er usikker og meningen omstridt.