Fidelidad de Dios
1Entonces, ¿qué se gana con ser judío, o qué valor tiene la circuncisión? 2Mucho, desde cualquier punto de vista. En primer lugar, a los judíos se les confiaron las palabras mismas de Dios.
3Pero entonces, si a algunos les faltó la fe, ¿acaso su falta de fe anula la fidelidad de Dios? 4¡De ninguna manera! Dios es siempre veraz, aunque el hombre sea mentiroso. Así está escrito:
«Por eso, eres justo en tu sentencia,
y triunfarás cuando te juzguen».3:4 Sal 51:4
5Pero, si nuestra injusticia pone de relieve la justicia de Dios, ¿qué diremos? ¿Que Dios es injusto al descargar sobre nosotros su ira? (Hablo en términos humanos). 6¡De ninguna manera! Si así fuera, ¿cómo podría Dios juzgar al mundo? 7Alguien podría objetar: «Si mi mentira destaca la verdad de Dios y así aumenta su gloria, ¿por qué todavía se me juzga como pecador? 8¿Por qué no decir: Hagamos lo malo para que venga lo bueno?» Así nos calumnian algunos, asegurando que eso es lo que enseñamos. ¡Pero bien merecida se tienen la condenación!
No hay un solo justo
9¿A qué conclusión llegamos? ¿Acaso los judíos somos mejores? ¡De ninguna manera! Ya hemos demostrado que tanto los judíos como los gentiles están bajo el pecado. 10Así está escrito:
«No hay un solo justo, ni siquiera uno;
11no hay nadie que entienda,
nadie que busque a Dios.
12Todos se han descarriado,
a una se han corrompido.
No hay nadie que haga lo bueno;
¡no hay uno solo!»3:12 Sal 14:1-3; 53:1-3; Ec 7:20
13«Su garganta es un sepulcro abierto;
con su lengua profieren engaños».3:13 Sal 5:9
«¡Veneno de víbora hay en sus labios!»3:13 Sal 140:3
14«Llena está su boca de maldiciones y de amargura».3:14 Sal 10:7
15«Veloces son sus pies para ir a derramar sangre;
16dejan ruina y miseria en sus caminos,
17y no conocen la senda de la paz».3:17 Is 59:7,8
18«No hay temor de Dios delante de sus ojos».3:18 Sal 36:1
19Ahora bien, sabemos que todo lo que dice la ley, lo dice a quienes están sujetos a ella, para que todo el mundo se calle y quede convicto delante de Dios. 20Por tanto, nadie será justificado en presencia de Dios por hacer las obras que exige la ley; más bien, mediante la ley cobramos conciencia del pecado.
La justicia mediante la fe
21Pero ahora, sin la mediación de la ley, se ha manifestado la justicia de Dios, de la que dan testimonio la ley y los profetas. 22Esta justicia de Dios llega, mediante la fe en Jesucristo, a todos los que creen. De hecho, no hay distinción, 23pues todos han pecado y están privados de la gloria de Dios, 24pero por su gracia son justificados gratuitamente mediante la redención que Cristo Jesús efectuó.3:24 redención … efectuó. Lit. redención en Cristo Jesús. 25Dios lo ofreció como un sacrificio de expiación3:25 un sacrificio de expiación. Lit. propiciación. que se recibe por la fe en su sangre, para demostrar así su justicia. Anteriormente, en su paciencia, Dios había pasado por alto los pecados; 26pero en el tiempo presente ha ofrecido a Jesucristo para manifestar su justicia. De este modo, Dios es justo y, a la vez, el que justifica a los que tienen fe en Jesús.
27¿Dónde, pues, está la jactancia? Queda excluida. ¿Por cuál principio? ¿Por el de la observancia de la ley? No, sino por el de la fe. 28Porque sostenemos que todos somos justificados por la fe, y no por las obras que la ley exige. 29¿Es acaso Dios solo Dios de los judíos? ¿No lo es también de los gentiles? Sí, también es Dios de los gentiles, 30pues no hay más que un solo Dios. Él justificará por la fe a los que están circuncidados y, mediante esa misma fe, a los que no lo están. 31¿Quiere decir que anulamos la ley con la fe? ¡De ninguna manera! Más bien, confirmamos la ley.
Gud er retfærdig og vil dømme al ondskab
1„Jamen, er omskærelsen da til ingen nytte? Har vi jøder da slet ingen fortrin?” er der måske nogle af jer, der vil spørge. 2Jo, vi har mange fortrin. Først og fremmest var det os, der fik Guds ord betroet. 3Ganske vist var mange jøder ikke lydige mod det, Gud sagde til dem, men deres manglende trofasthed betyder ikke, at Gud holder op med at være trofast. 4Gud står ved sit ord, om så alle andre svigter. Som David sagde til Gud: „Du anklager mig med rette, din dom er retfærdig.”3,4 Sl. 51,6 LXX.
5„Jamen, hvis nu vores synder får folk til at kunne se Guds godhed, er det så ikke uretfærdigt af ham at straffe os?” Sikke noget sludder! 6Selvfølgelig ikke! Hvordan skulle Gud kunne være en retfærdig dommer, hvis han ikke straffer alt det onde? 7„Jamen, hvis nu mine små løgne sætter Guds sandhed i relief og dermed ophøjer ham, så burde han vel ikke se på mig som en synder?” 8Hvis det var rigtigt, kunne man lige så godt sige: „Lad os gøre det onde, for så kan folk lettere se det gode.” Der er ligefrem nogle, der ondskabsfuldt påstår, at vi siger sådan. De vil få deres velfortjente straf.
Også jøderne er under Guds dom
9„Hvad så?” spørger du måske. „Er vi jøder da ikke bedre end andre mennesker?” Nej, for jeg har jo allerede gjort rede for, at alle mennesker, både jøder og ikke-jøder, er under syndens magt. 10Det fremgår også af følgende citater fra Skrifterne:3,10 Henviser til Sl. 14,1-3 (= 53,2-4); Sl. 5,10b; Sl. 140,4b; Sl. 10,7a; Es. 59,7-8 og Sl. 36,2.
„Ingen gør Guds vilje,
ikke en eneste.
11Ingen er forstandig,
ingen søger Gud.
12Alle er kommet på afveje,
fordærvede af synd.
Ingen gør det gode,
ikke én eneste.”
13„Deres strube stinker som en åben grav,
deres tunge er belagt med smiger.”
„Deres ord dræber som slangegift.”
14„De har munden fuld af forbandelser og trusler.”
15„De kommer hurtigt ind i slagsmål og vold.
16Der er ødelæggelse og elendighed i deres kølvand.
17De kender ikke fredens vej.”
18„De har ingen respekt for Gud.”
19Vi ved, at Skriften3,19 Ordret: „Loven”. Det græske ord svarer til det hebraiske Torah, som nogle gange henviser til de fem første bøger i Bibelen, kaldet Mosebøgerne, nogle gange som her til hele den jødiske Skrift, vores Gamle Testamente. henvender sig til dem, der tror på den. Når Skriften på den måde udtaler dom over jøderne, forstår vi, at hele verden er under Guds dom, også jøderne. Ingen kan undskylde sig. 20Der er nemlig ingen mennesker, der kan blive accepteret af Gud ved at prøve at overholde Guds lov. Den afslører kun, at vi ikke kan overholde den.
Hvordan bliver man accepteret af Gud?
21-22Gud har nu åbenbaret en ny måde, hvorpå vi kan blive accepteret af ham, og den er allerede omtalt i Toraen3,21-22 På græsk „loven”, som er den almindelige oversættelse af det hebraiske Torah. Det henviser her til de fem Mosebøger. og de Profetiske Bøger. Det sker ikke ved at overholde den jødiske lov, men ved at tro på Jesus Kristus, og det gælder alle mennesker, uanset deres baggrund. 23Alle har jo svigtet og lever ikke op til Guds ideal.3,23 Eller: Guds herlighed. 24Men vi bliver erklæret skyldfri på grund af Guds nåde. Det er en gave til os. Gaven består i, at Jesus Kristus påtog sig den straf, vi skulle have haft. 25-26Gud sendte Kristus, for at han ved sin død skulle tage straffen for alle menneskers synder. Før Kristus døde, var Gud på grund af sin barmhjertighed villig til at udskyde straffen for de synder, som blev begået i fortiden. Nu, da Kristus er kommet, bliver alle, som tror på ham, erklæret skyldfri på trods af deres synd.3,25-26 „Synd” betyder manglende tillid til Guds godhed og kærlighed med deraf følgende oprør imod ham. Det er ikke i strid med Guds retfærdighed at gøre sådan, for Kristus har taget straffen for alle menneskers oprør og synd.
27Hvad har vi så at rose os af? Ingenting, for Gud accepterer os ikke på grund af vores gode gerninger, men på grund af vores tro. 28Et menneske bliver accepteret af Gud ved at tro på Kristus og ikke ved at skulle leve op til det, som den jødiske lov forlanger.
29Eller er Gud måske kun Gud for os jøder? Er han ikke også Gud for alle de andre folkeslag? Jo, det er han. 30For der er kun én Gud, og han accepterer alle mennesker som skyldfri, hvis de tror på Jesus, hvad enten de er jøder eller ej.
31Betyder vores tro så, at vi bare skal smide Guds lov væk? Nej, bestemt ikke, vi skal opfylde3,31 Eller: „give den sin rette plads”. Det græske ords betydning er omstridt. Oversættelsen her bygger på, at det samme ord bruges i Es. 44,26 (LXX), og det ser ud til at være den samme tanke, som findes i Matt. 5,17. Desuden må teksten sammenlignes med, hvad Paulus skriver i Rom. 8,4; 13,8-10 og Ef. 2,15. Det er også muligt at oversætte: „Men den skal bestå” eller „Men den skal fortsat eksistere.” Derimod er det næppe korrekt at oversætte med „vi hævder loven” (1907), „vi stadfæster loven” (1948) eller „vi gør loven gældende” (1992). den.
