Proverbios 17 – CST & BPH

Nueva Versión Internacional (Castilian)

Proverbios 17:1-28

1Más vale comer pan duro donde hay concordia

que hacer banquete17:1 banquete. Lit. sacrificios. donde hay discordia.

2El siervo sabio gobernará al hijo sinvergüenza,

y compartirá la herencia con los otros hermanos.

3En el crisol se prueba la plata

y en el horno se prueba el oro,

pero al corazón lo prueba el Señor.

4El malvado hace caso a los labios impíos,

y el mentiroso presta oído a la lengua maliciosa.

5El que se burla del pobre ofende a su creador;

el que se alegra de verlo en la ruina no quedará sin castigo.

6La corona del anciano son sus nietos;

el orgullo de los hijos son sus padres.

7No va bien con los necios el lenguaje refinado,

ni con los gobernantes, la mentira.

8Vara17:8 Vara. Lit. Piedra. mágica es el soborno para quien lo ofrece,

pues todo lo que emprende lo consigue.

9El que perdona la ofensa cultiva el amor;

el que insiste en la ofensa divide a los amigos.

10Cala más una reprensión en el hombre prudente

que cien latigazos en el obstinado.

11El revoltoso siempre anda buscando camorra,

pero se las verá con un mensajero cruel.

12Más vale toparse con una osa a la que le quitaron los cachorros

que con un necio empecinado en su necedad.

13El mal nunca se apartará

de la familia de aquel que devuelve mal por bien.

14Iniciar una pelea es romper una represa;

vale más retirarse que comenzarla.

15Absolver al culpable y condenar al inocente

son dos cosas que el Señor aborrece.

16¿De qué le sirve al necio poseer dinero?

¿Podrá adquirir sabiduría si le falta entendimiento?17:16 entendimiento. Lit. corazón.

17En todo tiempo ama el amigo;

para ayudar en la adversidad nació el hermano.

18El que es imprudente se compromete por otros,

y sale fiador de su prójimo.

19Al que le gusta pecar, le gusta pelear;

el que abre mucho la boca busca que se la rompan.17:19 el que abre … se la rompan. Lit. el que abre su puerta busca destrucción.

20El de corazón perverso jamás prospera;

el de lengua engañosa caerá en desgracia.

21Engendrar a un hijo necio es causa de pesar;

ser padre de un necio no es ninguna alegría.

22Gran remedio es el corazón alegre,

pero el ánimo decaído seca los huesos.

23El malvado acepta soborno en secreto,

con lo que tuerce el curso de la justicia.

24La meta del prudente es la sabiduría;

el necio divaga contemplando vanos horizontes.17:24 el necio … horizontes. Lit. y los ojos del necio en los confines de la tierra.

25El hijo necio irrita a su padre,

y causa amargura a su madre.

26No está bien castigar al inocente,

ni azotar por su rectitud a gente honorable.

27El que es entendido refrena sus palabras;

el que es prudente controla sus impulsos.

28Hasta un necio pasa por sabio si guarda silencio;

se le considera prudente si cierra la boca.

Bibelen på hverdagsdansk

Ordsprogenes Bog 17:1-28

1Bedre at spise tørt brød i fred

end festmad i splid og spektakel.

2En klog slave får autoritet over sin herres uvorne unger,

og han får del i arven, som var han en søn af familien.

3En smeltning kan afgøre kvaliteten af sølv eller guld,

men kun Herren kender et menneskes hjerte.

4En ballademager tiltrækkes af destruktive planer,

og en løgner lytter gerne til svig og bedrag.

5At foragte de fattige er at håne deres Skaber,

den, der er skadefro, vil selv komme i ulykke.

6Bedsteforældre er stolte af deres børnebørn,

ligesom børn er stolte af deres forældre.

7En tåbe bør holde sig fra store ord,

og den ædle bør holde sig fra løgn.

8Bestikkelse virker som en trylleformular,

for den kan åbne et utal af døre.

9Den, der bærer over med en forurettelse, skaber gode relationer,

men at hænge sig i andres fejl kan skille selv de bedste venner.

10En fornuftig person lærer mere af en enkelt irettesættelse,

end en tåbe lærer af 100 afstraffelser.

11Onde mennesker er altid i oprør,

men de vil få en velfortjent straf.

12Hellere møde en bjørn, hvis unger er taget fra den,

end en tåbe, der slår om sig med tåbeligheder.

13Den, der gengælder godt med ondt,

vil blive forfulgt af uheld.

14At indlede et skænderi er som at åbne for en sluse,

du må hellere få lukket igen, før der bliver rigtig krig.

15At dømme en uskyldig og frikende en skyldig,

begge dele vækker afsky hos Herren.

16Hvad skal en tåbe bruge penge til?

Kan man købe visdom, når man er uden forstand?

17En ven er altid en ven,

og slægtninge har man som en hjælp i nøden.

18Det er dumt at stå inde for en fremmed mands lån

og stille garanti for en andens gæld.

19De, der elsker at skændes, skaber altid problemer,

de overvurderer sig selv, og det ender galt.

20Den, der har falske motiver, klarer sig skidt,

og den, der lever i bedrag, falder med et brag.

21Et tåbeligt barn giver sine forældre sorg,

en oprørsk unge giver ingen glæde.

22Et glad hjerte giver en sund krop,

nedtrykthed dræner ens livsmod.

23Onde mennesker tager imod bestikkelse

og kæmper imod al retfærdighed.

24Den fornuftige har visdom for øje,

men tåbens blik fortaber sig i det fjerne.

25Et tåbeligt barn bringer sin far sorg

og gør sin mor skuffet og bitter.

26Det er forkert, at give de uskyldige bøder

og straffe de mennesker, som er ærlige.

27Den kloge overvejer nøje sine ord,

den forstandige holder hovedet koldt.

28En tåbe, der tier, kan gå for at være fornuftig,

den, der holder sin mund, betragtes som forstandig.