Malaquías 2 – CST & BPH

Nueva Versión Internacional (Castilian)

Malaquías 2:1-17

Juicio contra los sacerdotes

1»Ahora, pues, este mandato es para vosotros, los sacerdotes. 2Si no me hacéis caso ni os decidís a honrar mi nombre —dice el Señor Todopoderoso—, os enviaré una maldición, y maldeciré vuestras bendiciones. Ya las he maldecido, porque no os habéis decidido a honrarme.

3»Por esto, voy a reprender a vuestros descendientes. Os arrojaré a la cara los desperdicios de los sacrificios de vuestras fiestas, y os barreré junto con ellos. 4Entonces sabréis que os he dado este mandato, a fin de que continúe mi pacto con Leví —dice el Señor Todopoderoso—. 5Mi pacto con él era de vida y paz, y se las di; era también de temor, y él me temió, y mostró ante mí profunda reverencia. 6En su boca había instrucción fidedigna; en sus labios no se encontraba perversidad. En paz y rectitud caminó conmigo, y apartó del pecado a muchos.

7»Los labios de un sacerdote atesoran sabiduría, y de su boca los hombres buscan instrucción, porque es mensajero del Señor Todopoderoso. 8Pero vosotros os habéis desviado del camino y mediante vuestra instrucción habéis hecho tropezar a muchos; habéis arruinado el pacto con Leví —dice el Señor Todopoderoso—. 9Por mi parte, yo he hecho que seáis despreciables y viles ante todo el pueblo, porque no habéis guardado mis caminos, sino que habéis mostrado parcialidad en cuestiones de la ley».

Deslealtad de Judá

10¿No tenemos todos un solo Padre? ¿No nos creó un solo Dios? ¿Por qué, pues, profanamos el pacto de nuestros antepasados al traicionarnos unos a otros?

11Judá ha sido traicionero. En Israel y en Jerusalén se ha cometido algo detestable: al casarse Judá con la hija de un dios extraño, ha profanado el santuario2:11 el santuario. Alt. las cosas santas. que el Señor ama. 12En cuanto al hombre que haga eso, quienquiera que sea, que el Señor Todopoderoso lo excluya de los campamentos de Jacob, aun cuando le lleve ofrendas.

13Otra cosa que vosotros hacéis es inundar de lágrimas el altar del Señor; lloráis y os lamentáis porque él ya no presta atención a vuestras ofrendas ni las acepta de vuestras manos con agrado.

14Y todavía preguntáis por qué.

Pues porque el Señor actúa como testigo entre tú y la esposa de tu juventud, a la que traicionaste aunque es tu compañera, la esposa de tu pacto.2:14 pacto. Alt. vínculo matrimonial, o misma nacionalidad. 15¿Acaso no hizo el Señor un solo ser, que es cuerpo y espíritu? Y ¿por qué es uno solo? Porque busca descendencia dada por Dios.2:15 ¿Acaso … Dios. Texto de difícil traducción. Así que cuidaos en vuestro propio espíritu, y no traicionéis a la esposa de vuestra juventud. 16«Yo aborrezco el divorcio —dice el Señor, Dios de Israel—, y al que cubre2:16 Yo aborrezco el divorcio … y al que cubre. Alt. El que odia y se divorcia … cubre. de violencia sus vestiduras», dice el Señor Todopoderoso.

Así que cuidaos en vuestro espíritu, y no seáis traicioneros.

Acusaciones contra Judá

17Vosotros habéis cansado al Señor con vuestras palabras.

Y encima preguntáis: «¿En qué lo hemos cansado?»

En que decís: «Todo el que hace lo malo agrada al Señor, y él se complace con ellos»; y murmuráis: «¿Dónde está el Dios de justicia

Bibelen på hverdagsdansk

Malakiasʼ Bog 2:1-17

Advarsel til præsterne

1I præster, lyt til denne advarsel fra Herren den Almægtige:

2„Hvis I ikke adlyder mig og ændrer indstilling, hvis I ikke tager det alvorligt med at vise ærefrygt for mig, må I tage konsekvensen. I stedet for at velsigne jer vil jeg sende forbandelse over jer, og de velsignelser, I udtaler over andre, bliver til forbandelser. Ja, det er allerede sket, fordi I ikke tog mine befalinger alvorligt.

3Jeg vil vride armen om på jer,2,3 Den masoretiske tekst siger: „Jeg vil true sæden.” LXX siger: „Jeg tager jeres arm væk.” (De hebraiske ord for sæd og overarm ligner hinanden til forveksling.) Overarmen/skulderen var symbol på styrke, så det er sandsynligvis en trussel om at blive frataget stillingen som præst og samtidig blive vanæret. kaste affaldet fra jeres offerdyr i ansigtet på jer og smide jer på møddingen sammen med det. 4Jeg har givet jer denne advarsel, for at I skal overholde den pagt, jeg sluttede med levitterne. 5Min pagt med dem var, at jeg ville give dem liv og fremgang, og de skulle til gengæld vise mig ære og respekt. Og det gjorde de før i tiden. 6De underviste folket i sandheden. De snød og bedrog mig ikke—nej, de handlede ærligt og oprigtigt, og de fik mange til at omvende sig fra deres synder.

7Enhver præst bør tale med visdom, så folk kan komme til ham og få undervisning, for en præst er et sendebud fra Gud, den Almægtige. 8Men I har vendt mig ryggen, og med jeres lære har I fået folket til at overtræde mine befalinger. I har brudt den pagt, jeg indgik med levitterne om at de skulle være mine tjenere. 9Derfor bliver I vanæret i folkets øjne, for I gør ikke, hvad jeg siger. I stedet udnytter I loven til egen fordel.”2,9 Eller: „viser personsanseelse i administrationen af loven.” Jf. Mika 3,11.

Folkets utroskab

10Vi er jo alle skabt af den samme Gud. Vi har den samme far. Når vi hører sammen, hvorfor svigter vi så hinanden ved at bryde den pagt, Gud indstiftede med vores forfædre? 11Judas folk har svigtet. Der er begået en stor synd i Israel og Jerusalem. Judas folk har ødelagt deres status som Guds hellige og elskede folk ved at gifte sig med ikke-jødiske kvinder, som holder fast ved afguderne. 12Må Herren udrydde enhver israelit, der handler sådan, uanset hvem det er, og uanset om de bringer ofre til Herren eller ej.

13-14En anden synd, I begår, er at bryde ægteskabet. Det hjælper intet, at I klager over, at Gud ikke længere tager imod jeres ofre. Det hjælper heller ikke at græde nok så mange tårer ved alteret. I spørger, hvorfor Gud har forladt jer, for han tager ikke længere imod jeres ofre. Jeg skal sige jer hvorfor. Herren var vidne til den ægteskabspagt, du indgik med din hustru i din ungdom. Men du har været utro imod hende, selvom hun er din ægtefælle, som du indgik en pagt med. 15Ingen, som har noget tilbage af Guds Ånd i sig, vil gøre sådan. Og hvorfor ikke? Fordi han ønsker, at hans børn skal tjene Gud.2,15 Teksten er uklar. Derfor bør du lytte til din ånd og ikke svigte den hustru, du fik i din ungdom.

16„Jeg hader skilsmisse!” siger Herren, Israels Gud. „Det er som at begå vold. Forstå, hvad der er Guds vilje, og svigt ikke din hustru.”

Der kommer en dom over de ugudelige

17Jeres ord gør Herren bedrøvet. „Hvad har vi da sagt?” spørger I. I hævder, at han accepterer de gudløses ondskab, da han tilsyneladende ikke straffer dem.