Job 39 – CST & BPH

Nueva Versión Internacional (Castilian)

Job 39:1-30

1»¿Sabes cuándo los íbices tienen sus crías?

¿Has visto el parto de las gacelas?

2¿Has contado los meses de su gestación?

¿Sabes cuándo paren?

3Al tener sus crías se encorvan,

y allí terminan sus dolores de parto.

4Crecen sus crías, y en el bosque se hacen fuertes;

luego se van y ya no vuelven.

5»¿Quién deja sueltos a los asnos salvajes?

¿Quién les desata las cuerdas?

6Yo les di el páramo por morada,

el yermo por hábitat.

7Se burlan del ajetreo de la ciudad;

no prestan atención a los gritos del arriero.

8Recorren los cerros en busca de pastos,

en busca de verdes prados.

9»¿Crees tú que el toro salvaje se prestará a servirte?

¿Pasará la noche en tus establos?

10¿Puedes mantenerlo en el surco con la soga?

¿Irá en pos de ti labrando los valles?

11¿Pondrás tu confianza en su tremenda fuerza?

¿Echarás sobre sus lomos tu pesado trabajo?

12¿Puedes confiar en él para que acarree tu grano

y lo junte en el lugar donde lo trillas?

13»El avestruz bate alegremente sus alas,

pero su plumaje no es como el de la cigüeña.39:13 su plumaje … cigüeña. Frase de difícil traducción.

14Pone sus huevos en la tierra,

los deja empollar en la arena,

15sin que le importe aplastarlos con sus patas,

o que las bestias salvajes los pisoteen.

16Maltrata a sus polluelos como si no fueran suyos,

y no le importa haber trabajado en vano,

17pues Dios no le dio sabiduría

ni le impartió su porción de buen juicio.

18Pero, cuando extiende sus alas y corre,

se ríe de jinetes y caballos.

19»¿Le has dado al caballo su fuerza?

¿Has cubierto su cuello con largas crines?

20¿Eres tú quien lo hace saltar como langosta,

con su orgulloso resoplido que infunde terror?

21Patalea con furia, regocijándose en su fuerza,

y se lanza al galope hacia la llanura.

22Se burla del miedo; a nada le teme;

no rehúye hacerle frente a la espada.

23En torno a él silban las flechas,

brillan las lanzas y las jabalinas.

24En frenética carrera devora las distancias;

al toque de trompeta no es posible refrenarlo.

25En cuanto suena la trompeta, resopla desafiante;

percibe desde lejos el fragor39:25 el fragor. Lit. el olor. de la batalla,

los gritos de combate y las órdenes de ataque.

26»¿Es tu sabiduría la que hace que el halcón vuele

y que hacia el sur extienda sus alas?

27¿Acaso por tus órdenes remonta el vuelo el águila

y construye su nido en las alturas?

28Habita en los riscos; allí pasa la noche;

en escarpadas grietas tiene su baluarte.

29Desde allí acecha la presa;

sus ojos la detectan desde lejos.

30Sus polluelos se regodean en la sangre;

donde hay un cadáver, allí está el halcón».

Bibelen på hverdagsdansk

Jobs Bog 39:1-30

1Er du der, når bjerggeden føder sine kid,

eller når rådyret får unger?

2Ved du, hvor længe de går drægtige,

hvornår tiden kommer, hvor de føder deres unger?

3De lægger sig og føder uden din hjælp,

de regner ikke veerne for noget.

4Ungerne trives og vokser op

og forlader deres mor, når tiden er inde.

5Hvem gav vildæslet sin frihed,

så det ikke skulle trælle for mennesket?

6Jeg gav det vildmarken til bolig,

den salte slette blev dets hjem.

7Det holder sig borte fra byens larm,

hører ikke æseldrivernes råb.

8Dets føde vokser på bjergene,

dér finder det alle slags urter.

9Er vildoksen villig til at arbejde for dig?

Giver du den korn ved din krybbe?

10Kan du få den til at pløje dine marker,

11kan du tæmme dens vældige kræfter,

så den gør det hårde arbejde for dig?

12Vil den bringe din høst i hus

og trække dit korn til tærskepladsen?

13Strudsen basker fornøjet med vingerne,

men har ingen svingfjer som storken.

14Den lægger sine æg på jorden

og lader det varme sand ruge dem ud.

15Den ænser ikke, at et menneske kunne træde på dem,

eller at et dyr kunne ødelægge dem.

16Man skulle tro, ungerne ikke var dens egne,

den bekymrer sig ikke, om de lever eller dør,

17for Gud gjorde den glemsom,

gav den hverken forstand eller fornuft.

18Til gengæld kan den spæne af sted

hurtigere end en hest med rytter.

19Var det dig, der gav hesten dens kræfter,

klædte dens nakke med en flagrende manke?

20Lærte du den at springe som en græshoppe?

Dens prusten og vrinsken indjager skræk.

21Den stamper i jorden for at vise sin styrke,

den er klar til at gå i kamp mod fjendens hær.

22Den går frygtløs i krig,

vender ikke om, når den står over for et sværd.

23Pilekoggeret rasler,

lanser og spyd glimter i solen.

24Når signalhornet kalder til kamp,

farer den af sted i strakt galop,

25for den hører krigslarmen på lang afstand

og opfanger de fjerne kommandoråb.

26Har du lært høgen at flyve,

at ride på vinden, når den trækker mod syd?

27Befalede du ørnen at stige så højt

og bygge sin rede på klippens top?

28Dens hjem er på bjergets tinde,

på det solide klippefremspring,

29hvorfra den spejder langt omkring,

til den får øje på sit bytte.

30Den lever af dræbte dyr,

dens unger æder det blodige kød.”