Cuarto discurso de Eliú
1Eliú continuó diciendo:
2«Ten paciencia conmigo y te mostraré
que aún quiero decir más en favor de Dios.
3Mi conocimiento proviene de muy lejos;
voy a demostrar que mi Hacedor está en lo justo.
4Te aseguro que no hay falsedad en mis palabras;
¡tienes ante ti a la sabiduría en persona!
5»Dios es poderoso, pero no rechaza al inocente;36:5 no rechaza al inocente (LXX); no rechaza (TM).
Dios es poderoso, y todo lo entiende.36:5 todo lo entiende. Lit. es fuerte de corazón.
6Al malvado no lo mantiene con vida;
al afligido le hace valer sus derechos.
7Cuida siempre de los justos;
los hace reinar en compañía de reyes
y los exalta para siempre.
8Pero, si son encadenados,
si la aflicción los domina,
9Dios denuncia sus acciones
y la arrogancia de su pecado.
10Les hace prestar oído a la corrección
y les pide apartarse del mal.
11Si ellos le obedecen y le sirven,
pasan el resto de su vida en prosperidad,
pasan felices los años que les quedan.
12Pero, si no le hacen caso,
sin darse cuenta cruzarán el umbral de la muerte.36:12 el umbral de la muerte. Lit. el canal.
13»Los de corazón impío abrigan resentimiento;
no piden ayuda aun cuando Dios los castigue.36:13 los castigue (lectura probable); los aprisione (TM).
14Mueren en la flor de la vida,
entre los que se prostituyen en los santuarios.
15A los que sufren, Dios los libra mediante el sufrimiento;
en su aflicción, los consuela.36:15 los consuela. Alt. los hace entender. Lit. abre sus oídos.
16»Dios te libra de las fauces de la angustia,
te lleva a un lugar amplio y espacioso,
y llena tu mesa con la mejor comida.
17Pero tú te has ganado el juicio que merecen los impíos;36:17 te has … impíos. Texto de difícil traducción.
el juicio y la justicia te tienen atrapado.
18Cuídate de no dejarte seducir por las riquezas;
no te dejes desviar por el soborno.
19Tus grandes riquezas no podrán sostenerte,
ni tampoco todos tus esfuerzos.
20No ansíes que caiga la noche,
cuando la gente es arrancada de su sitio.36:20 Los vv. 18-20 son de difícil traducción.
21Cuídate de no inclinarte a la maldad,
que por eso fuiste apartado de la aflicción.
22»Dios es exaltado por su poder.
¿Qué maestro hay que se le compare?
23¿Quién puede pedirle cuentas de sus actos?
¿Quién puede decirle que se ha equivocado?
24No te olvides de exaltar sus obras,
que con cánticos han sido alabadas.
25Todo el género humano puede contemplarlas,
aunque solo desde lejos.
26¡Tan grande es Dios que no lo conocemos!
¡Incontable es el número de sus años!
27ȃl derrama las gotas de agua
que fluyen como lluvia hacia los ríos;36:27 que fluyen … los ríos. Alt. que destila del rocío en forma de lluvia.
28las nubes derraman su lluvia,
que cae a raudales sobre el género humano.
29¿Quién entiende la extensión de las nubes
y el estruendo que sale de su pabellón?
30Ved a Dios expandir su luz en torno a él,
y bañar con ella las profundidades del océano.
31Dios gobierna a las naciones
y les da comida en abundancia.
32Toma entre sus manos el relámpago,
y le ordena dar en el blanco.
33Su trueno anuncia la inminente tormenta,
y hasta el ganado presagia su llegada.
Gud er almægtig, men parat til at tilgive
1Elihu fortsatte:
2„Vær tålmodig og lad mig fortsætte lidt endnu,
for der er stadig noget, Gud ønsker, jeg skal sige.
3Min Skaber er retfærdig og har altid ret.
Det har jeg oplevet gang på gang.
4Hvad jeg fortæller dig, er den skinbarlige sandhed,
og jeg ved, hvad jeg taler om.
5Gud afviser aldrig nogen, som kommer til ham.
Han er almægtig og altid til at stole på.
6Han lader ikke den onde være ustraffet,
men hjælper de svage til at få deres ret.
7Gud beskytter de retskafne
og giver dem ære og magt.
8Men skulle de blive ramt af ulykker
og blive lagt i lidelsens lænker,
9så fortæller han dem, hvad de har gjort galt,
eller hvordan de har været hovmodige.
10Det gør han for at retlede dem,
og han siger, de skal vende sig fra det onde.
11Hvis de hører efter og adlyder ham,
så velsigner han dem resten af livet.
12Men hvis de nægter at lytte til ham,
så dør de uden at have forstået hvorfor.
13Gudløse mennesker bliver bitre.
Når Gud straffer dem, beder de ikke om nåde.
14De dør i deres bedste alder
efter at have spildt tiden i et umoralsk liv.
15De hjælpeløses svaghed bliver deres redning.
Deres trængsler gør dem åbne for, hvad Gud har at sige.
16Gud ønsker at bringe dig ud af dine lidelser,
at føre dig ud i frihed som på en vidtstrakt eng
og dække dit bord med udsøgte retter.
17Men nu er du optaget af, at de skyldige skal dømmes.
Ja, du kan ikke tænke på andet end skyld og dom.
18Lad ikke din vrede få dig til at håne Gud.
Vær ydmyg, selv om det koster din stolthed.36,18 Eller mere ordret: „Lad ikke løsesummens størrelse afskrække dig.” Det hebraiske ord kan betyde „bestikkelse”, men normalt er betydningen „løsesum”, jf. Job 6,23 og 33,24. Tanken er, at en synd kan sones ved, at der betales en løsesum. Jo større synd, jo større løsesum. Blot det at ydmyge sig eller bede om tilgivelse kan koste meget for en stolt og selvretfærdig person.
19Har du magt til at frelse dig selv?
Mon din råben er nok til at redde dig?
20Lad være at længes efter dødens mørke,
tænk ikke på at blive rykket bort.
21Pas på ikke at blive opslugt af din oprørskhed,
som du foretrækker frem for at bære din lidelse.
22Husk på, at Gud er almægtig og ophøjet.
Hvem andre kan hjælpe og vejlede os?
23Kan et menneske bestemme, hvad Gud skal gøre?
Hvem tør sige, at Gud er uretfærdig?
24Lovpris ham hellere for hans skaberværk,
som mange har gjort med sang.
25Alle mennesker har set hans storhed,
selv om det kun er på afstand.
26Gud er større, end vi kan begribe,
hans eksistens kan ikke måles i år.
27Han får vandet til at fordampe
og omdanner dampen til regn,
28der falder ned i byger fra skyerne
og gavner menneskene på jorden.
29Hvem kan fatte, hvordan skyerne spredes,
og forstå, hvordan tordenen buldrer og brager?
30Se, han sender lyn i alle retninger
og dækker havbunden med vand.
31Med lynene dømmer han folkene,
og med regnen giver han dem mad i mængde.
32Han holder lynene i sine hænder
og befaler dem at ramme plet.
33Tordenen melder hans komme,
selv kvæget kan mærke, når han er på vej.
