Job 24 – CST & BPH

Nueva Versión Internacional (Castilian)

Job 24:1-25

1»Si los tiempos no se esconden del Todopoderoso,

¿por qué no los perciben quienes dicen conocerlo?

2Hay quienes no respetan los linderos,

y pastorean ganado robado;

3a los huérfanos los despojan de sus asnos;

a las viudas les quitan en prenda sus bueyes;

4apartan del camino a los necesitados;

a los pobres del país los obligan a esconderse.

5Como asnos salvajes del desierto,

se afanan los pobres por encontrar su presa,

y el páramo da de comer a sus hijos.

6En campos ajenos recogen forraje,

y en las viñas de los malvados recogen uvas.

7Por no tener ropa, se pasan la noche desnudos;

¡no tienen con qué protegerse del frío!

8Las lluvias de las montañas los empapan;

no teniendo más abrigo, se arriman a las peñas.

9El huérfano se queda sin los pechos de su madre;

al pobre se le retiene a cambio de una deuda.

10Por no tener ropa, andan desnudos;

aunque van cargados de trigo, están hambrientos.

11Exprimen aceitunas en las prensas;24:11 en las prensas. Alt. entre las piedras de molino.

pisan uvas en los lagares, pero desfallecen de sed.

12De la ciudad se eleva el clamor de los moribundos;

la garganta de los heridos reclama ayuda,

¡pero Dios ni se da por enterado!

13»Hay quienes se oponen a la luz;

no viven conforme a ella

ni reconocen sus caminos.

14Apenas amanece, se levanta el asesino

y mata al pobre y al necesitado;

apenas cae la noche, actúa como ladrón.

15Los ojos del adúltero están pendientes de la noche;

se dice a sí mismo: “No habrá quien me vea”,

y mantiene oculto el rostro.

16Por la noche, entra el ladrón en casa ajena,

pero se encierra durante el día;

¡de la luz no quiere saber nada!

17Para todos ellos, la mañana es oscuridad;

prefieren el horror de las tinieblas».

Interrupción de Zofar24:18-25 Zofar no se menciona en el texto. Se considera que esta porción, junto con 27:13-23, forma parte del tercer discurso de este personaje.

18«Los malvados son como espuma sobre el agua;

su parcela está bajo maldición;

ya no van a trabajar a los viñedos.

19Y así como el calor y la sequía

arrebatan con violencia la nieve derretida,

así el sepulcro arrebata a los pecadores.

20Su propia madre se olvida de ellos;

los gusanos se los comen;

nadie vuelve a recordarlos,

¡son desgajados como árboles!

21Maltratan a la estéril, a la mujer sin hijos;

jamás buscan el bien de la viuda.

22Pero Dios, con su poder, arrastra a los poderosos;

cuando él se levanta, nadie tiene segura la vida.

23Dios los deja sentirse seguros,

pero no les quita la vista de encima.

24Por algún tiempo son exaltados,

pero luego dejan de existir;

son humillados y recogidos como hierba,24:24 como hierba (LXX); como todo (TM).

¡son cortados como espigas!

25¿Quién puede probar que es falso lo que digo,

y reducir mis palabras a la nada?»

Bibelen på hverdagsdansk

Jobs Bog 24:1-25

1Hvorfor dømmer Gud ikke de skyldige?

Hvorfor redder han ikke de uskyldige?

2De onde flytter markskel

og har stjålne fåreflokke på græs.

3De fører forældreløses æsler bort

og tager enkens eneste trækdyr i pant.

4De tramper på de svages rettigheder

og tvinger dem bort fra deres ejendom.

5De stakkels mennesker må vandre rundt

som vildæsler i ørkenen,

altid på jagt efter lidt mad,

så deres børn kan få noget at spise.

6De samler det spildte korn på de riges marker

og leder efter nedfaldne druer i vingårdene.

7Om natten ligger de og ryster af kulde,

fordi de hverken har tøj eller tæpper.

8Gennemblødt af byger i bjergene

søger de ly mellem klipperne.

9Faderløse børn rives fra moderens bryst,

den fattiges børn kræves i pant for hans gæld.

10De går halvnøgne omkring, mens de arbejder

de bærer neg for andre, men er altid sultne.

11De må presse oliven og druer,

men får ikke lov til at slukke deres tørst.

12Inde fra byen høres de døendes skrig,

de sårede råber om hjælp,

men Gud straffer ikke de skyldige.

13De onde er fjender af lyset,

de kender ikke Gud

og adlyder ikke hans bud.

14Mordere står op inden daggry,

slår hjælpeløse mennesker ihjel.

De arbejder i ly af mørket.

15Ægteskabsbrydere venter, til det er mørkt,

for så kan de undgå at blive set.

De skjuler deres ansigt bag en maske.

16Tyve begår indbrud om natten,

men om dagen holder de sig inden døre.

De bryder sig ikke om at være i lyset.

17For dem alle er natten deres arbejdsdag

og mørket deres forbundsfælle.

18Men til sidst forsvinder de som skummet i brændingen,

deres vingårde og marker ligger øde hen.

19Som varmen får sneen til at smelte,

og tørken får vandet til at fordampe,

sådan opsluges de onde af døden.

20De glemmes af alle, selv deres egen mor,

de ædes op af orme og forsvinder.

Som et træ til sidst falder om,

vil ondskaben til sidst brydes ned.

21De mishandler enker og barnløse kvinder,

der hverken har mænd eller sønner til at forsvare sig.

22Gud vil straffe dem på trods af deres magt,

selv om de har succes, har de ingen sikkerhed i livet.

23Gud lader dem leve en tid i fred,

men han holder øje med dem.

24Det går dem godt et stykke tid, men så er de færdige,

som alle andre må de ned med nakken til sidst.

De skæres ned som kornet

og visner som græsset.

25Vil I påstå, at jeg ikke taler sandt?

Er der nogen, der vil modsige mig?”