Restauración de Israel
1La palabra del Señor vino a Jeremías: 2«Así dice el Señor, el Dios de Israel: “Escribe en un libro todas las palabras que te he dicho. 3Porque vienen días —afirma el Señor— cuando yo haré volver del cautiverio a30:3 haré volver del cautiverio a. Alt. cambiaré la suerte de. mi pueblo Israel y Judá, y los traeré a la tierra que di a sus antepasados, y la poseerán”», afirma el Señor.
4Esto fue lo que el Señor le dijo a Jeremías acerca de Israel y Judá: 5«Así dice el Señor:
»“Hemos escuchado un grito de espanto;
no hay paz, sino terror.
6Preguntad y ved
si acaso los varones dan a luz.
¿Por qué, pues, veo a todos los hombres
con las manos sobre las caderas,
como mujeres con dolores de parto?
¿Por qué han palidecido
todos los rostros?
7¡Ay! Será un día terrible,
un día que no tiene parangón.
Será un tiempo de angustia para Jacob,
pero será librado de ella.
8»”En aquel día —afirma el Señor Todopoderoso—,
quebraré el yugo que mi pueblo lleva sobre el cuello,
romperé sus ataduras,
y ya no serán esclavos de extranjeros.
9Servirán al Señor, su Dios,
y a David, a quien pondré como su rey.
10»”No temas, Jacob, siervo mío;
no te asustes, Israel
—afirma el Señor—.
A ti, Jacob, te libraré de ese país lejano;
a tus descendientes los libraré del exilio.
Volverás a vivir en paz y tranquilidad,
y ya nadie te infundirá temor.
11Porque yo estoy contigo para salvarte
—afirma el Señor—.
Destruiré por completo a todas las naciones
entre las que te había dispersado.
Pero a ti no te destruiré del todo,
sino que te castigaré con justicia;
¡de ninguna manera quedarás impune!”
12»Así dice el Señor:
»“Tu herida es incurable,
tu llaga no tiene remedio.
13No hay quien defienda tu causa;
no hay remedio para tu mal
ni sanidad para tu enfermedad.
14Todos tus amantes te han olvidado;
ya no se ocupan de ti.
Por causa de tu enorme iniquidad,
y por tus muchos pecados,
te he golpeado, te he corregido,
como lo haría un adversario cruel.
15¿Por qué te quejas de tus heridas,
si tu dolor es incurable?
Por causa de tu enorme iniquidad
y por tus muchos pecados,
yo te he tratado así.
16»”Todos los que te devoren serán devorados;
todos tus enemigos serán deportados.
Todos los que te saqueen serán saqueados;
todos los que te despojen serán despojados.
17Pero yo te restauraré
y sanaré tus heridas
—afirma el Señor—
porque te han llamado la Desechada,
la pobre Sión, la que a nadie le importa”.
18»Así dice el Señor:
»“Restauraré las fortunas de las tiendas de Jacob,
y tendré compasión de sus moradas;
la ciudad resurgirá sobre sus ruinas,
y el palacio se asentará en el lugar debido.
19Surgirán de ellos cánticos de gratitud,
y gritos de alegría.
Multiplicaré su descendencia, y no disminuirá;
los honraré, y no serán menospreciados.
20Sus hijos volverán a ser como antes;
ante mí será restablecida su comunidad,
pero castigaré a todos sus opresores.
21De entre ellos surgirá su líder;
uno de ellos será su gobernante.
Lo acercaré hacia mí, y él estará a mi lado,
pues ¿quién arriesgaría su vida por acercarse a mí?
—afirma el Señor—.
22Vosotros sois mi pueblo,
y yo seré vuestro Dios”».
23La tempestad del Señor
ha estallado con furor;
una tempestad huracanada
se ha desatado sobre los malvados.
24La ardiente ira del Señor no pasará
hasta que haya realizado del todo
los propósitos de su corazón.
Todo esto lo comprenderéis
al final de los tiempos.
Guds løfte om at genoprette sit folk
1Herren, Israels Gud, sagde til mig:
2„Alt, hvad jeg har sagt til dig, skal du skrive ned i en bog. 3For der kommer en dag, hvor jeg vil befri mit folk Israel og Juda fra fangenskabet og føre dem hjem til det land, jeg gav deres forfædre i eje.”
4Det følgende budskab angår Israel og Juda:
5„Hør, hvad Herren siger: Der er nogen, der råber og skriger af skræk. 6Sig mig, kan mænd føde børn? Hvorfor står de så askegrå i ansigtet og presser hænderne mod lænden som kvinder i fødselsveer? 7Det bliver en forfærdelig tid. Aldrig har Israels folk oplevet en lignende trængselstid. Men jeg vil bevare mit folk og redde dem til sidst. 8Til den tid, siger Herren, den Almægtige, vil jeg rive åget af deres skuldre og brække det i stykker. Jeg vil sprænge deres lænker. De skal ikke længere være slaver i et fremmed land. 9Derefter skal de tjene Herren, deres Gud, og jeg vil give dem en konge som David.
10Israel, min tjener, tab ikke modet over det, I skal igennem. Vær ikke nedslået, for engang vil jeg føre jer hjem fra fjerne lande og befri jeres efterkommere fra eksilet. Mit folk vil vende hjem til deres eget land og leve i fred og gode kår, uden at nogen truer dem mere. 11Jeg er hos jer, og jeg vil redde jer, siger Herren. Jeg vil fuldstændigt ødelægge det folk, jeg spredte jer iblandt, men jeg vil altid bevare en rest af mit eget folk. Jeg er nødt til at straffe jer, men det er en retfærdig straf.
12I har fået et gabende sår, mit folk. 13Ingen er i stand til at forbinde det eller behandle det med medicin. 14Jeres forbundsfæller har ladt jer i stikken. Jeg har slået hårdt ned på jer, som om jeg var en grusom fjende. Årsagen er jeres mange synder, jeres store skyld. 15I kan godt holde op med at græde over såret, når ingen kan behandle det. Jeg er nødt til at straffe jer på grund af jeres mange synder og store skyld.
16Men når jeg vender jeres skæbne, vil de, som nu mishandler jer, selv blive mishandlet. Alle jeres fjender vil ende som slaver. De, som angreb jer, vil selv blive angrebet, og de, som plyndrede jer, vil selv blive plyndret. 17Da vil jeg helbrede jeres sår, så I bliver raske igen, siger Herren. Men indtil da vil Jerusalem blive betragtet som en forbandet by, et gudsforladt sted.
18Engang vil jeg føre jer ud af fangenskabet og genoprette jeres land. Da skal Jerusalem genopbygges på sine gamle ruiner, og fæstningsværkerne skal restaureres. 19Der vil lyde glædesråb og jubelsang. Jeg vil igen gøre folket talrigt, og det skal blive en stor og agtet nation. 20Jeres efterkommere vil opleve en blomstringstid som i gamle dage. Jeg vil genoprette dem som mit folk og straffe alle, som vil undertrykke dem. 21Jeg vil give jer en leder fra jeres egne rækker. Han skal træde frem for mig, for jeg indbyder ham til at komme ind i min nærhed. Hvem tør træde frem for mig, medmindre jeg har kaldt ham til mig? 22Da skal I leve som mit folk, og jeg vil være jeres Gud, siger Herren.
23Min voldsomme vrede skal bryde løs som en hærgende orkan, der gør det af med de gudløse. 24Min vrede lægger sig ikke, før den har udført mine planer. Engang i fremtiden vil I kunne forstå det.
