Deuteronomio 14 – CST & BPH

Nueva Versión Internacional (Castilian)

Deuteronomio 14:1-29

Alimentos puros e impuros

14:3-20Lv 11:1-23

1»Eres hijo del Señor tu Dios. No te hagas cortes en la piel ni te rapes la cabeza en honor de un muerto, 2porque eres pueblo consagrado al Señor tu Dios. Él te eligió de entre todos los pueblos de la tierra, para que fueras su posesión exclusiva.

3»No comas ningún animal abominable. 4Los que podrás comer son los siguientes: el buey, la oveja, la cabra, 5el ciervo, la gacela, el venado, la cabra montés, el íbice, el antílope y el carnero montés.14:5 La identificación de algunas aves y animales de este capítulo no ha podido establecerse con precisión. 6Podrás comer cualquier animal rumiante que tenga la pezuña hendida y partida en dos; 7pero no podrás comer camello, liebre ni tejón porque, aunque rumian, no tienen la pezuña hendida. Los tendrás por animales impuros.

8»El cerdo es también impuro porque, aunque tiene la pezuña hendida, no rumia. No podrás comer su carne ni tocar su cadáver.

9»De todos los animales que viven en el agua podrás comer los que tienen aletas y escamas, 10pero no podrás comer los que no tienen aletas ni escamas, sino que los tendrás por animales impuros.

11»Podrás comer cualquier ave que sea pura, 12pero no podrás comer águila, quebrantahuesos, azor, 13gallinazo, ni especie alguna de milanos ni de halcones, 14ni especie alguna de cuervos, 15ni avestruz, lechuza o gaviota, ni especie alguna de gavilanes, 16ni búho, ibis, cisne, 17pelícano, buitre, cuervo marino 18o cigüeña, ni especie alguna de garzas, ni abubilla ni murciélago.

19»A los insectos voladores los tendrás por impuros, así que no los comas. 20Pero sí podrás comer cualquier animal alado que sea puro.

21»No comas nada que encuentres ya muerto. Podrás dárselo al extranjero que viva en cualquiera de tus ciudades; él sí podrá comérselo, o vendérselo a un forastero. Pero tú eres un pueblo consagrado al Señor tu Dios.

»No cocines el cabrito en la leche de su madre.14:21 La última prohibición posiblemente alude a alguna práctica supersticiosa de los cananeos.

Los diezmos

22»Cada año, sin falta, apartarás la décima parte de todo lo que produzcan tus campos. 23En la presencia del Señor tu Dios comerás la décima parte de tu trigo, tu vino y tu aceite, y de los primogénitos de tus manadas y rebaños; lo harás en el lugar donde él decida habitar. Así aprenderás a temer siempre al Señor tu Dios. 24Pero, si el Señor tu Dios te ha bendecido y el lugar donde ha decidido habitar14:24 habitar. Lit. poner su nombre. está demasiado distante, de modo que no puedes transportar tu diezmo hasta allí, 25entonces lo venderás y te presentarás con el dinero en el lugar que el Señor tu Dios haya elegido. 26Con ese dinero podrás comprar lo que prefieras o más te guste: ganado, ovejas, vino u otra bebida fermentada, y allí, en presencia del Señor tu Dios, tú y tu familia comeréis y os regocijaréis. 27Pero ten en cuenta a los levitas que vivan en tus ciudades. Recuerda que, a diferencia de ti, ellos no tienen patrimonio alguno.

28»Cada tres años reunirás los diezmos de todos tus productos de ese año, y los almacenarás en tus ciudades. 29Así los levitas que no tienen patrimonio alguno, y los extranjeros, los huérfanos y las viudas que viven en tus ciudades podrán comer y quedar satisfechos. Entonces el Señor tu Dios bendecirá todo el trabajo de tus manos.

Bibelen på hverdagsdansk

5. Mosebog 14:1-29

Om at være indviet til Herren

1I er Guds børn. Derfor må I ikke snitte jer selv til blods eller barbere ansigtshåret14,1 Ifølge Jer. 41,5 var det et tegn på sorg at snitte sig selv og barbere skægget af, muligvis også øjenbrynene. Skikken var forbundet med afgudsdyrkelse og derfor forbudt for Israels folk. Teksten her taler ikke direkte om skægget, men om håret foran på hovedet, altså på ansigtet. af for at vise jeres sorg over en, der er død, sådan som de andre folkeslag gør. 2Nej, I skal være et helligt folk, indviet til Herren alene, for han har udvalgt jer blandt alle folk på jorden til at være hans ejendomsfolk.

3I må ikke spise urene dyr, 4men I må gerne spise okser, får, geder, 5hjorte, gazeller, antiloper, rådyr, stenbukke og bjerggeder.

6Alle dyr, der tygger drøv og har spaltede klove, må I spise, 7men alle andre dyr må I ikke spise. Derfor må I ikke spise kameler, harer og klippegrævlinger, for de tygger drøv, men de har ikke spaltede klove.

8I må heller ikke spise svin, for de har spaltede klove, men de tygger ikke drøv og er derfor urene. I må ikke engang røre den slags dyr, når de er døde.

9Alle fisk med finner og skæl må I spise, 10alle andre dyr, der lever i vandet, skal I regne for urene.

11-18Alle fugle må I spise, bortset fra følgende som er urene: ørne, gribbe, fiskeørne, de forskellige falke- og høgearter, krager og ravne, strudse, måger, skarver, ibiser, rørhøns, ørkenugler, storke, de forskellige hejrearter og hærfugle.14,11-18 Betydningen af nogle af de hebraiske navne for fuglearter kendes ikke med sikkerhed. Flagermus må I heller ikke spise.

19Alle insekter med vinger er urene og må derfor ikke spises, 20men de dyr med vinger, som er rene, må I gerne spise.14,20 Ifølge 3.Mos. 11,20-23 er alle insekter urene og må ikke spises, bortset fra græshopper, der ikke regnes for insekter, men vingede væsener på linie med de småfugle, der ikke er rovdyr.

21Spis ikke selvdøde dyr, men sælg dem eventuelt til de fremmede iblandt jer, så de kan spise dem. Men I må ikke selv spise den slags, for I er et helligt folk, indviet til Herren jeres Gud.

Kog ikke et gedekid i mælk fra dets mor.

Om tiende

22Hvert år skal I give en tiendedel af jeres høst til Herren. 23Bring din tiende til det sted, som Herren vil udvælge til sin helligdom og hold festmåltid der. Det gælder tiende af korn, ny vin og olivenolie samt de førstefødte husdyr. Formålet med at give tiende er, at I derved skal lære at sætte Gud på førstepladsen i jeres liv. 24Hvis helligdommen ligger så langt borte, at det er for besværligt at bringe tienden dertil, 25kan I sælge de varer, I ellers skulle have givet i tiende, og rejse op til helligdommen med pengene 26og dér købe en okse, et får, noget vin eller øl, så I sammen med jeres husstand kan feste for Herrens ansigt. 27Glem ikke levitterne iblandt jer. Inviter dem med og del maden med dem, for de har ikke fået tildelt jord som jer andre.

28Hvert tredje år skal I samle tienden på et bestemt sted i byen 29og dele den ud mellem de jordløse levitter, de fremmede, enkerne og de forældreløse iblandt jer, så de kan komme og spise sig mætte. Da vil Herren, jeres Gud, velsigne jer i jeres arbejde.