Preparativos para la construcción del templo
5:1-16 – 2Cr 2:1-18
1El rey Hiram de Tiro siempre había tenido buenas relaciones con David, así que, al saber que Salomón había sido ungido para suceder en el trono a su padre David, le mandó una embajada. 2En respuesta, Salomón le envió este mensaje:
3«Tú bien sabes que, debido a las guerras en que mi padre David se vio envuelto, no le fue posible construir un templo en honor del Señor su Dios. Tuvo que esperar hasta que el Señor sometiera a sus enemigos bajo su dominio. 4Pues bien, ahora el Señor mi Dios me ha dado paz por todas partes, de modo que no me amenazan ni adversarios ni calamidades. 5Por lo tanto, me propongo construir un templo en honor del Señor mi Dios, pues él le prometió a mi padre David: “Tu hijo, a quien pondré en el trono como sucesor tuyo, construirá el templo en mi honor”.
6»Ahora, pues, ordena que se talen para mí cedros del Líbano. Mis obreros trabajarán con los tuyos, y yo te pagaré el salario que determines para tus obreros. Tú sabes que no hay entre nosotros quien sepa talar madera tan bien como los sidonios».
7Cuando Hiram oyó el mensaje de Salomón, se alegró mucho y dijo: «¡Alabado sea hoy el Señor, porque le ha dado a David un hijo sabio para gobernar a esa gran nación!» 8Entonces Hiram envió a Salomón este mensaje:
«He recibido tu petición. Yo te proporcionaré toda la madera de cedro y de pino que quieras. 9Mis obreros la transportarán desde el Líbano hasta el mar. Allí haré que la aten en forma de balsas para llevarla flotando hasta donde me indiques, y allí se desatará para que la recojas. Tú, por tu parte, tendrás a bien proporcionarle alimento a mi corte».
10Así que Hiram le proveía a Salomón toda la madera de cedro y de pino que este deseaba, 11y Salomón, por su parte, año tras año le entregaba a Hiram, como alimento para su corte, veinte mil cargas5:11 veinte mil cargas. Lit. veinte mil coros (más de cuatro millones de litros). de trigo y veinte mil medidas5:11 veinte mil medidas (lit. veinte mil batos, LXX; véase también 2Cr 2:10); veinte coros (TM). de aceite de oliva. 12El Señor, cumpliendo su palabra, le dio sabiduría a Salomón. Hiram y Salomón hicieron un tratado, y hubo paz entre ellos.
13El rey Salomón impuso trabajo forzado y reclutó a treinta mil obreros de todo Israel. 14Los envió al Líbano en relevos de diez mil al mes, de modo que pasaban un mes en el Líbano y dos meses en su casa. La supervisión del trabajo forzado estaba a cargo de Adonirán. 15Salomón tenía en las montañas setenta mil cargadores y ochenta mil canteros; 16había además tres mil trescientos capataces que estaban al frente de la obra y dirigían a los trabajadores. 17Para echar los cimientos del templo, el rey mandó que sacaran de la cantera grandes bloques de piedra de la mejor calidad. 18Los obreros de Salomón e Hiram, junto con los que habían llegado de Guebal,5:18 Guebal. Es decir, Byblos. tallaron la madera y labraron la piedra para la construcción del templo.
1Kong Salomon havde herredømmet over alle landene fra Eufratfloden i nord til den egyptiske grænse mod syd,5,1 Egyptens grænse lå ved den wadi, der også kaldes Egyptens Bæk, jf. 1.Mos. 15,18, 4.Mos. 34,5, Jos. 15,4.47, 2.Krøn. 9,26. inklusive filistrenes land. De lande, han havde underlagt sig, betalte skat til ham og var loyale over for ham hele hans liv.
2Hoffets daglige fødevareforbrug bestod af 30 sække5,2 På hebraisk: 30 kor. En kor rummer ca. 220 liter (ca. 130 kg mel) og svarer til, hvad man kan læsse på et voksent hanæsel. fint hvedemel, 60 sække usigtet mel, 3ti stykker fedekvæg, 20 stykker græskvæg, 100 stykker småkvæg og fra tid til anden hjorte, gazeller, rådyr og fede gæs. 4Salomon regerede over en række vasalstater fra Tifsa ved Eufratfloden mod nord til Gaza mod syd, og han havde fred til alle sider. 5Så længe Salomon levede, havde Israels befolkning fred lige fra Dan i nord til Be’ersheba i syd, og alle kunne i ro og mag dyrke deres figentræer og vinplanter.
6Salomon havde 40005,6 Egentlig 4000 krybber eller stalde til sine heste, idet hver hest havde sin egen stald med krybbe. En del hebraiske manuskripter siger fejlagtigt 40.000. Salomon havde 1400 stridsvogne med to heste til hver og nogle i reserve. Jf. 1.Kong. 10,26 og 2.Krøn. 9,25. heste til at trække sine stridsvogne og 12.000 rideheste til sine ryttere. 7Hver måned sørgede distriktsguvernørerne for mad til Salomon og hans hof 8samt for byg og hø til hestene i de kongelige stalde.
9Gud gav Salomon usædvanlig visdom og indsigt og en omfattende viden på mange felter— 10ja, i visdom overgik han langt Østens og Egyptens vismænd. 11Selv Etan fra Zerachs slægt kunne ikke måle sig med ham—og langt mindre Mahols sønner Heman, Kalkol og Darda. Hans berømmelse nåede langt ud over rigets grænser til de omkringliggende nationer. 12Han forfattede 3000 ordsprog og skrev 1005 sange. 13Han havde en bred viden om pattedyr, fugle, krybdyr og fisk, og han vidste alt om planter lige fra Libanons store cedre til den lille ysop, der vokser i sprækker i muren. 14Konger fra mange lande sendte deres folk til ham for at få råd og vejledning.
Tempelbyggeriet forberedes
15Kong Hiram af Tyrus var en god ven af David. Da han hørte, at Davids søn Salomon var blevet konge i Israel, sendte han en delegation af sted med lykønskninger. 16Salomon sendte følgende brev med tilbage til kong Hiram: 17„Du ved, hvordan David blev angrebet fra alle sider af nabolandene, så han ikke var i stand til at bygge det hus, som han ønskede at bygge for Herren, sin Gud. Men Herren hjalp ham til at besejre alle hans modstandere. 18Nu har Herren, min Gud, skaffet mig ro. Ingen fjender truer udefra, og ingen oprører undergraver riget indefra. 19Derfor har jeg planer om at bygge Herren, min Gud, et hus, for Herren sagde til min far: ‚Din søn, som jeg vil gøre til konge efter dig, skal bygge mit hus!’ 20Gør mig nu den tjeneste at hjælpe mig med det projekt: Send skovarbejdere til Libanons bjerge, så de kan hugge cedertræ til mig. Jeg vil så sende folk af sted, som kan hjælpe dem. Men der er ingen, der kan hugge tømmer så godt som jer sidoniere. Jeg vil naturligvis betale dine folk, hvad du forlanger.”
21Hiram blev så begejstret for Salomons brev, at han udbrød: „Lovet være den Gud, der har givet David sådan en vis søn til at herske over Israels mægtige folk!” 22Derpå sendte han svar tilbage til Salomon: „Jeg har modtaget dit brev og vil gøre, hvad du bad mig om. Vi kan levere både cedertræ og cypres. 23Mine folk skal nok sørge for transporten af tømmeret fra Libanons bjerge ud til Middelhavet, hvor de vil binde tømmeret sammen til flåder og fragte det langs kysten til det sted, du ønsker. Der vil flåderne så blive skilt ad igen, og du kan fragte tømmeret videre. Hvad betaling for tømmeret angår, bedes du sende mig fødevarer til mit hof.”
24På den måde fik Salomon fat i alt det ceder- og cyprestræ, han havde brug for, 25og som betaling sendte han årligt 20.000 sække hvede og 200 ankre5,25 Septuaginta siger 20.000 bat olie, jf. 2.Krøn. 2,10. Enten er der sket en fejlkopiering i de hebraiske håndskrifter, som siger 20 kor, eller også er der tale om to forskellige ting. Det kunne være, at der her tales om det, kongen selv skulle have til sit hof, mens 2.Krøn. 2,10 kunne tale om alt, hvad der skulle bruges til at betale arbejderne. En kor er 10 bat, og en bat menes at kunne rumme ca. 22 liter. En bat er her oversat med „anker”, mens en kor er oversat med „sæk”. olivenolie til kong Hirams hof.
26Herren gav Salomon stor visdom, som han havde lovet, og Hiram og Salomon indgik en formel fredsaftale.
27Salomon udskrev 30.000 mænd fra hele Israel til træfældningsarbejdet 28og sendte dem holdvis til Libanon—10.000 ad gangen—således at hvert hold arbejdede en måned i Libanon og havde to måneders orlov hjemme. Adoniram havde overopsyn med arbejdslejren.
29Desuden udskrev Salomon 80.000 mænd til at hugge stenblokke i de nærliggende bjerge, 70.000 mænd til at transportere stenene, 30og 36005,30 Den hebraiske tekst siger 3300, mens Septuaginta siger 3600 i overensstemmelse med 2.Krøn. 2,1 og 17. arbejdsformænd. 31Stenhuggerne brød store klippeblokke løs til templets fundament. Det var et yderst kostbart projekt. 32Salomons og Hirams folk fik hjælp af eksperter fra Gebal5,32 En storby ved kysten ca. 200 km nord for Tyrus. Byen er bedre kendt under navnet Byblos. til den videre forarbejdning af både stenblokke og tømmer.
