Upozorenje na pristranost
1Braćo moja, vi vjerujete u slavnoga Gospodina Isusa Krista i zato ne budite pristrani!
2Kad bi u vaš sastanak ušao čovjek sa zlatnim prstenjem i u skupoj odjeći, a istodobno došao i bijedno obučeni siromah 3te kad biste onomu u skupoj odjeći rekli: “Sjednite ovdje, na dobro mjesto”, a siromahu: “Ti možeš ondje stajati ili sjesti na pod pokraj mojeg stolca”— 4ne bi li to značilo da ste pristrani i da nepravedno sudite?
5Poslušajte me, ljubljena moja braćo! Zar Bog nije izabrao siromahe ovoga svijeta da budu bogataši u vjeri? Nisu li oni baštinici Kraljevstva koje je Bog obećao ljudima koji njega ljube? 6A vi ste prezreli siromaha! Zar nisu upravo bogataši ti koji vas tlače i koji vas povlače po sudovima? 7Ne kunu li upravo oni lijepo ime Onoga po kome se zovete?
8Ako zaista izvršavate kraljevski zakon iz Pisma: “Ljubi svojega bližnjega kao sebe samoga”,2:8 Levitski zakonik 19:18. dobro činite. 9Ali ako pristrano postupate prema ljudima, činite grijeh, i prema Zakonu ste prijestupnici. 10Tko vrši sav Zakon, a samo u jednoj odredbi pogriješi, kriv je kao da je sve prekršio. 11Jer Bog koji je rekao: “Ne čini preljub” kazao je i: “Ne ubij!” Pa ako i nisi počinio preljub, ali si nekog ubio, u potpunosti si prekršio Zakon i pred Bogom si kriv za sve.
12I zato, ma što govorili ili činili, imajte na umu da će vam biti suđeno prema zakonu ljubavi, zakonu koji vas je oslobodio. 13Jer za onoga tko nije milostiv prema drugima, na sudu također neće biti milosti. Ali za one koji su milosrdni, Božje će milosrđe pobijediti nad sudom.
Vjera bez dobrih djela je mrtva
14Draga braćo i sestre, što koristi ako tko veli da ima vjeru, a ne čini dobra djela? Zar ga takva vjera može spasiti? 15Ako su vam koji brat ili sestra bez svagdašnje hrane i odjeće, 16a vi im kažete: “Idite u miru, utoplite se i najedite se”—ali im ne date hranu ni odjeću, od kakve je to koristi?
17Tako je i s vjerom: ne rodi li dobrim djelima, mrtva je i nekorisna.
18Netko bi, naprotiv, mogao reći: “Ti imaš vjeru, a ja imam djela.” Ali ja kažem: “Dokaži mi svoju vjeru odvojeno od djela, a ja ću tebi dokazati svoju vjeru djelima!”
19Zar još misliš kako je dostatno vjerovati da postoji samo jedan Bog? Dobro je to vjerovati. I zlodusi u to vjeruju—i dršću! 20Kad ćeš već jednom naučiti, šuplja glavo, da je vjera bez dobrih djela nekorisna?
21Zar se naš predak Abraham nije pred Bogom opravdao djelom kad je na žrtvenik prinio svojega sina Izaka? 22Toliko je vjerovao Bogu da je bio voljan učiniti sve što on od njega zatraži. Vjera mu je dakle pomogla da učini dobro djelo te je tako, s pomoću djela, postala savršenom. 23Tako se ispunilo ono što piše u Svetome pismu: “Abraham povjerovao Bogu i Bog ga je proglasio pravednim zbog njegove vjere.”2:23 Postanak 15:6. Nazvao ga je čak “Božjim prijateljem”. 24Vidite, dakle, čovjek biva opravdan zbog svojih djela, a ne samo zbog svoje vjere.
25Nije li se isto tako djelom opravdala i bludnica Rahaba kad je primila glasnike i izvela ih drugim putem? 26Kao što je tijelo bez duha mrtvo, mrtva je i vjera bez djela.
Vurder ikke folk efter deres status
1Kære venner, er det virkelig i overensstemmelse med jeres tro på Herren Jesus Kristus, herlighedens Herre, at I vurderer mennesker efter deres sociale status? 2Lad os sige, at der kommer en ind i jeres menighedsforsamling, som er elegant klædt med guldringe på fingrene. Samtidig kommer også en fattig og snavset person ind. 3Så skynder I jer hen for at tage imod den rige og anviser ham den bedste plads, men til den fattige siger I bare: „Du kan stå i gangen!” eller: „Sæt dig her på gulvet!” 4Er det nu ikke en underlig opførsel? Mon ikke der er noget galt med jeres motiver?
5Tænk jer om, kæreste venner! Har Gud ikke netop udvalgt dem, der er fattige i denne verdens øjne, til at være rige i troen? Er det ikke dem, der vil få del i den herlighed, som Gud har lovet alle, der elsker ham? 6Hvordan kan I så vise ringeagt for de fattige? Er det ikke de rige, der undertrykker jer? Er det ikke dem, der slæber jer for retten? 7Er det ikke dem, der håner Jesus Kristus, jeres Herre?
Kærlighedens lov
8I skulle hellere følge det ædle princip, som udtrykkes i skriftordet: „Du skal elske din næste som dig selv.” 9I gør jer skyldige i synd, når I vurderer folk efter deres sociale status. I bryder Guds lov. 10Den, der overtræder bare ét af lovens bud, er lige så skyldig som den, der overtræder dem alle. 11Gud, som sagde, at du ikke må bryde ægteskabet, sagde også, at du ikke må begå drab. Så hvis du begår drab,2,11 Græsk har et stort antal forskellige ord for begrebet „myrde, slå ihjel”. Det ord, der bruges her, er tæt forbundet med et hebraisk ord, som også kan betyde „slå i stykker, ødelægge, angribe voldeligt.” Også i 4,2 og 5,6 samt flere andre steder i NT har ordet sandsynligvis en svagere betydning end drab, en betydning, som bygger på hebraisk tankegang. overtræder du loven, også selvom du ikke har brudt ægteskabet.
12I skal tale og handle som mennesker, der skal dømmes efter kærlighedens lov, den lov, der sætter i frihed. 13Og der vil ikke være nogen barmhjertighed for dem, der ikke viser andre barmhjertighed. Det er jo bedre at vise barmhjertighed end at fordømme.2,13 Ordret: „barmhjertighed triumferer over dom/fordømmelse.” Meningen er uklar, men jf. 4,11-12.
Samspillet mellem tro og handling
14Hvad får man ud af at have en tro, som man ikke giver udtryk for i handling? Den slags tro giver ikke adgang til det evige liv. 15Hvis man har venner, der mangler både tøj og mad, 16og man siger til dem: „Husk nu at tage noget varmt tøj på og sørg for at få noget at spise! Farvel, og Gud velsigne jer!”, uden at man giver dem hverken mad eller tøj, hvad hjælper det så? 17Hvis troen står alene uden at give sig udtryk i handling, er den død.
18Måske vil nogen indvende: „Nogle tror, andre handler!” Hertil vil jeg svare: „Jeg kan vise dig min tro gennem mine handlinger. Men hvordan kan jeg se din tro, hvis du ikke handler på den? 19Tror du virkelig, det er tilstrækkeligt bare at have en trosbekendelse, der siger: ‚Jeg tror på én, sand Gud.’? Det er godt, at du tror på den ene, sande Gud! Det gør de onde ånder også, men de ryster alligevel af skræk for dommens dag.
20Tænk dig om! Skal jeg forklare dig, hvorfor tro, der ikke omsættes i handling, er værdiløs? 21Tænk på vores forfar Abraham. Var det ikke, fordi han handlede i lydighed, at han opnåede Guds anerkendelse? Han var jo villig til endog at ofre sin søn, Isak, på alteret. 22Kan du ikke se, at der var et samspil mellem hans tro og hans lydighed? Hans tro blev først til sand tro, ved at han handlede på den. 23Det er derfor, Skriften siger, at Gud accepterede ham på grund af hans tro.2,23 Jf. 1.Mos. 15,6. Ja, han blev kaldt for ‚Guds ven’.” 24Heraf kan I se, at man får del i frelsen gennem lydighedshandlinger, og ikke gennem „tro” alene.
25Selv den prostituerede Rahab er et eksempel på tro, der viste sig i handling. Reddede hun ikke livet på grund af, hvad hun gjorde? Hun nøjedes ikke med kun at „tro”, men hun handlede ved at skjule de israelitiske udsendinge og hjælpe dem med at slippe bort ad en anden vej. 26Ligesom kroppen dør, når åndedrættet hører op, sådan dør troen, hvis den ikke giver sig udtryk i handling.
