Krist se žrtvovao jednom zauvijek
1Stari sustav Zakona bio je tek sjena budućega, a ne pravo obličje stvarnosti koju je Krist postignuo za nas. Žrtve se u starome sustavu neprestano prinose, godinu za godinom, ali ne mogu savršeno očistiti ljude koji pristupaju. 2Da su mogle, prestale bi se prinositi jer bi ljudi bili očišćeni jednom zauvijek i njihov bi osjećaj krivnje zbog grijeha nestao.
3Ali bilo je upravo suprotno. Te su ih žrtve iz godine u godinu podsjećale na grijehe. 4Jer krv bikova i jaraca ne može očistiti od grijeha. 5Zato je Krist, kad je došao na svijet, rekao:
“Nisi htio životinjsku žrtvu ni prinos,
nego si mi dao tijelo.
6Nisu ti bile ugodne žrtve paljenice ni okajnice.
7Tada sam rekao: ‘Evo, dolazim ispuniti tvoju volju, Bože,
položiti svoj život,
kao što u Svetome pismu piše za mene.’”10:5-7 Psalam 40:7-9.
8Pošto je rekao: “Nisi htio životinjsku žrtvu ni prinos… Nisu ti bile ugodne žrtve paljenice ni okajnice” (iako je Zakon zahtijevao takve žrtve), 9Krist je nastavio: “Evo, dolazim ispuniti tvoju volju,… kao što u Svetome pismu piše za mene.” On dokida prvi savez da bi uspostavio drugi. 10Božja je volja da postanemo svetima prihvaćajući žrtvu na koju je Isus Krist prinio svoje tijelo jednom zauvijek.
11Svaki svećenik stoji pred oltarom dan za danom prinoseći žrtve koje ne mogu očistiti od grijeha. 12Ali naš je Veliki svećenik, prinijevši sebe Bogu zauvijek kao jednu jedinu žrtvu za grijehe, sjeo na najuzvišenije mjesto u nebu, zdesna Bogu. 13Ondje čeka da mu svi neprijatelji budu bačeni pod noge. 14Tim jednim jedinim prinosom on je zauvijek učinio savršenima one koje posvećuje.
15I Sveti Duh svjedoči da je tako. Rekao je:
16“Ali tog dana učinit ću novi savez
s izraelskim narodom, veli Gospodin:
Stavit ću svoje zakone u njihovu pamet
da ih mogu razumjeti
i upisat ću ih u njihova srca
da ih mogu poštivati.”
17Dodaje zatim
“Oprostit ću njihova bezakonja
i nikada se više neću sjećati njihovih grijeha.”10:16-17 Jeremija 31:31-34.
18A gdje su grijesi oprošteni, ne treba više prinositi žrtve.
Poziv na ustrajnost
19Sada dakle, braćo, možemo ući u Svetinju nad svetinjama zbog Isusove krvi. 20To je nov put koji daje život što nam ga je Krist otvorio svojom smrću.10:20 U grčkome: kroz zavjesu, to jest kroz svoje tijelo. 21Budući da imamo Velikoga svećenika koji vlada Božjom kućom, 22pristupimo Bogu iskrena srca i čvrste vjere pošto smo svoje srce očistili škropeći ga Kristovom krvlju, a tijelo oprali čistom vodom. 23Držimo se čvrsto vjere koju ispovijedamo jer vjeran je onaj koji je dao obećanje. 24Pazimo da se međusobno potičemo na ljubav i na dobra djela 25te da ne zanemarujmo svojih sastanaka, kao što neki čine, nego da ohrabrujemo i upozoravamo jedni druge, posebice sada kad vidite da se približava dan njegova dolaska.
26Ako, naime, svojevoljno griješimo pošto smo spoznali istinu, ne postoji druga žrtva koja bi odnijela te grijehe, 27već samo strašno iščekivanje Božjega suda i silnoga ognja koji će proždrijeti njegove protivnike. 28Kad je tko prekršio Mojsijev zakon, na temelju iskaza dvojice ili trojice svjedoka bez samilosti su ga pogubili. 29Pomislite samo koliko će strašniju kaznu zavrijediti oni koji su pogazili Božjega Sina i koji se prema njegovoj krvi Saveza odnose kao da je nečista. Takvi su ljudi uvrijedili Svetoga Duha koji donosi Božju milost njegovu narodu!
30Jer poznajemo onoga koji je rekao:
“Osveta je moja; ja ću vratiti onima koji to zaslužuju.”10:30 Ponovljeni zakon 32:35-36.
Rekao je još:
“Bog će suditi svojemu narodu.”
31Strašno je upasti u ruke živoga Boga!
32Ne zaboravite one prve dane kad ste tek bili prosvijetljeni—kad ste tek čuli za Krista. Sjetite se kako ste ostali vjernima unatoč velikoj borbi i patnji. 33Pokatkad su vas javno izvrgavali ruglu i tukli vas, a pokatkad ste pomagali drugima koji su to isto trpjeli. 34Suosjećali ste s onima koje su zatvarali. Kad su vam oteli sve što ste imali, radosno ste to prihvatili znajući da vas u vječnosti čeka bolje i trajno.
35Ne gubite dakle čvrsto pouzdanje u Gospodina. Zbog njega ćete dobiti veliku nagradu. 36Trebate biti ustrajni u vršenju Božje volje. Tako ćete primiti sve što vam je Bog obećao.
37Kao što piše u Svetome pismu,
“Još malo, samo malo,
i doći će onaj koji ima doći; neće zakasniti!
38Moj će pravednik živjeti po vjeri,
a u onima koji otpadnu duša mi se neće radovati.”10:37-38 Habakuk 2:3-4.
39No mi nismo od onih koji se odmeću od Boga i odlaze u propast. Mi vjerujemo i naše su duše spašene.
1Lovbogens regler om syndofre er kun et ufuldstændigt billede på det langt bedre syndoffer, der senere skulle foretages. De præster, der år for år bringer de samme ofre, opnår derfor aldrig fuld tilgivelse. 2Hvis de var blevet renset for deres synd én gang for alle, så ville de ikke længere være sig deres synd bevidst, og så ville de ikke fortsætte med at bringe ofre år efter år. 3Men nu er de årlige ofre en stadig påmindelse om synd og skyld. 4Blod fra tyre og bukke kan nemlig umuligt udslette menneskers synder.
5Derfor sagde Kristus ved sin indtræden i denne verden:
„Det er ikke slagtofre og afgrødeofre, du ønsker,
men du har givet mig et legeme.
6Brændofre og syndofre har du ikke behag i.
7Da sagde jeg: Se, jeg er parat!
Der står skrevet om mig i bogrullen,
og jeg er kommet for at gøre din vilje, Gud.”10,5-7 Sl. 40,7-9 efter LXX. Den hebraiske tekst i Sl. 40,7 siger: „du har givet mig ører”. Det græske ord for „legeme” ligner ordet for „ører” og er sandsynligvis en fejl, som har sneget sig ind i nogle kopier af den græske oversættelse af GT.
8Han sagde altså først: „Det er ikke slagtofre, afgrødeofre, brændofre og syndofre du ønsker, og du har ikke behag i dem.” Alle de ofre bliver ellers bragt efter lovbogens påbud og forskrifter. 9Derefter sagde han: „Se, jeg er kommet for at gøre din vilje.” Han ophæver således den første ordning for at etablere en ny. 10Det er altså efter Guds vilje, at vi nu er blevet forsonet med ham og renset for skyld, ved at Jesus Kristus ofrede sit eget legeme én gang for alle.
11Alle præsterne fortsætter dag efter dag med at bringe de samme ofre, der dog aldrig kan forsone os med Gud og udslette vores skyld. 12Men efter at Kristus havde bragt ét eneste endegyldigt syndoffer, satte han sig på tronen ved Guds højre hånd. 13Og nu venter han på, at hans fjender skal blive besejret. 14Gennem det ene offer har han for altid gjort alle, som hører ham til, fuldkomne i Guds øjne.
15Også Helligånden fortæller os om det i den førnævnte profeti. For efter at have sagt: 16„Den ny pagt, som jeg vil oprette med dem engang i fremtiden, bygger på følgende løfte: Jeg vil lægge mine love i deres sind og skrive dem på deres hjerter,” 17fortsætter han med at sige: „Jeg vil slette deres synder fra min hukommelse.”
18Når al synd nu én gang for alle er blevet tilgivet, er der jo ikke længere brug for syndofre.
En åben dør ind til Guds nærvær
19Fordi Jesus ofrede sig selv for os, kære venner, kan vi nu uden frygt bevæge os helt ind i det allerhelligste rum, hvor Guds strålende nærvær er. 20Det er noget helt nyt, at vi har direkte adgang til Gud i det allerhelligste rum inde bag forhænget, og Jesus er selv den levende vej, som fører derind. 21Da vi nu som Guds folk har en så fantastisk ypperstepræst, 22så lad os med oprigtigt hjerte og i troens faste overbevisning gå ind i Guds nærvær. Vi har jo fået en ren samvittighed, efter at vi er blevet bestænkede med Jesu blod, og efter at vi er blevet renset med rent vand.
Advarsel mod frafald
23Lad os urokkeligt holde fast ved det håb om evigt liv, vi er kommet til tro på. Gud er nemlig trofast og holder, hvad han har lovet! 24Lad os tage os af hinanden og opmuntre hinanden til at vise kærlighed og gøre godt. 25Lad os ikke forlade det kristne fællesskab, som nogle har for skik, men opmuntre hinanden til ikke at falde fra—især nu, hvor vi kan se, at tiden for hans genkomst nærmer sig.
26For hvis nogle på trods af at være nået til fuld forståelse af sandheden alligevel med fuldt overlæg lever i synd, findes der ikke noget andet offer, som kan rense dem for synden. 27De må leve med en frygtelig forventning om Guds dom og den flammende ild, som vil fortære alle, der sætter sig op imod Gud. 28De, der under den gamle pagt satte sig op imod Guds lov, blev uden barmhjertighed dræbt, hvis der var to eller tre vidner til deres synd. 29Hvor meget strengere straf venter da ikke dem, som tramper på Guds Søn, som ringeagter den tilgivelse, de selv har modtaget ved Jesu blod, og som viser foragt for nådens Ånd. 30Vi kender jo ham, der sagde: „Det er mit ansvar at straffe dem.” Han sagde også: „Herren vil dømme sit folk.”10,30 To citater fra 5.Mos. 32,35-36 (LXX). 31Det er frygteligt at komme under den levende Guds dom.
Om at have frimodighed og udholdenhed
32Tænk på den første tid, da I lige havde modtaget sandhedens lys. I holdt ud gennem forfølgelse og mange lidelser. 33Somme tider blev I offentligt gjort til grin og mishandlet, og andre gange stillede I jer solidarisk med dem, der oplevede den slags ting. 34I følte med dem, der blev kastet i fængsel, og I kunne med sindsro se på, at alle jeres ejendele blev taget fra jer, for I vidste, at noget bedre ventede jer i den kommende verden, hvor de vedvarende værdier findes.
35Hold fast på jeres frimodighed, for med den har I udsigt til en stor belønning. 36I har brug for udholdenhed for at kunne gøre Guds vilje og få det, som Gud har lovet jer. 37Der er ikke så lang tid tilbage. Skriften siger: „Han, som skal komme, vil komme, og han kommer ikke for sent. 38Den retskafne får livet ved sin tro. De, der vender sig væk fra mig, har jeg ikke behag i.”10,37-38 Hab. 2,3-4 (LXX).
39Men vi hører ikke til dem, der vender sig væk fra Gud og fortabes. Nej, vi hører til dem, der tror og får det evige liv.
