痲瘋病痊癒
1耶穌下山的時候，有許多人跟著。 2有一個患痲瘋病的人跑來跪在祂跟前，說：「主啊，如果你肯，一定能使我潔淨。」
3耶穌伸手摸他，說：「我肯，你潔淨了吧！」那人的痲瘋病就立刻潔淨了。
4耶穌對他說：「不要把這事告訴別人，要去讓祭司查看你的身體，並且照摩西的規定獻祭，向眾人證明你已經潔淨了。」
百夫長的信心
5耶穌到了迦百農，一個百夫長前來向祂求助，說： 6「主啊，我的僕人癱瘓，躺在家裡，非常痛苦。」
7耶穌說：「我這就去醫治他。」
8百夫長說：「主啊，我不配讓你親自來我家。你只要說一句話，我僕人就會痊癒。 9因為我有上司，也有部下。我命令我的部下去，他就去；要他來，他就來。我吩咐僕人做什麼事，他一定照辦。」
10耶穌聽了，感到驚奇，便對跟隨祂的人說：「我實在告訴你們，我在以色列從未見過信心這麼大的人。 11我告訴你們，將來有許多從東從西來的人會在天國與亞伯拉罕、以撒和雅各一同歡宴。 12但那些本應承受天國的人反會被趕出去，在黑暗裡哀哭切齒。」
13耶穌對百夫長說：「你回去吧！就照你所信的給你成就。」就在那時候，他的僕人便痊癒了。
治病趕鬼
14耶穌來到彼得家，看見彼得的岳母正在發燒，躺在床上。 15耶穌一摸她的手，燒就退了。她便起來服侍耶穌。
16當天晚上，有人帶著許多被鬼附身的人來見耶穌。耶穌一句話就把鬼趕出去了，並醫好了所有的病人。 17這是要應驗以賽亞先知的話：「祂擔當了我們的軟弱，背負了我們的疾病。」
跟從耶穌的代價
18耶穌看到人群圍著祂，就吩咐門徒渡到湖對岸。 19這時，有一位律法教師上前對耶穌說：「老師，無論你往哪裡去，我都要跟從你。」
20耶穌說：「狐狸有洞，飛鳥有窩，人子卻沒有安枕之處。」
21另一個門徒對耶穌說：「主啊，請讓我先回去安葬我的父親。」 22耶穌對他說：「跟從我，讓死人去埋葬他們的死人吧！」
平靜風浪
23耶穌上了船，門徒也跟著祂上了船。 24忽然，湖面上狂風大作，波濤洶湧，船快要被巨浪吞沒，耶穌卻在睡覺。
25門徒連忙叫醒耶穌，說：「主啊，救命！我們快淹死了！」
26耶穌答道：「你們的信心太小了，為什麼害怕呢？」於是祂起來斥責風和浪，風浪就完全平靜了。
27門徒很驚奇，說：「祂究竟是什麼人？連風浪都聽祂的！」
治好兩個被鬼附身的人
28耶穌到了對岸加大拉8·28 「加大拉」即格拉森地區。人的地方，有兩個被鬼附身的人從墳地裡出來見祂。他們非常凶惡，沒有人敢從那裡經過。 29他們喊著說：「上帝的兒子啊！我們和你有什麼關係？時候還沒有到，你就來叫我們受苦嗎？」
30當時，有一大群豬在附近吃食。 31鬼就哀求耶穌：「如果你要趕我們出去，就讓我們進入豬群吧！」
32耶穌說：「去吧！」
於是，鬼從那二人身上出來，進入豬群，整群豬就一路奔下陡坡，衝進湖裡淹死了。 33放豬的人逃進城，把事情的經過以及被鬼附身者的遭遇告訴了城裡的人。 34於是，全城的人都出來見耶穌，見到後，便請求祂離開那地方。
Jesus helbreder en spedalsk mand
Mark. 1,40-45; Luk. 5,12-16
1Da Jesus kom ned fra bakketoppen, samledes der igen en masse mennesker omkring ham, og de fulgte med ham, da han gik videre. 2Inden længe kom der en spedalsk8,2 Det vides ikke med sikkerhed, om det var den samme sygdom, man i dag kender som spedalskhed. Muligvis dækker udtrykket over flere smitsomme hudsygdomme. I alle tilfælde blev sådanne mennesker afsondret fra samfundet og betragtet som „urene” mennesker. De skulle bo uden for byerne, og ingen turde røre ved dem af frygt for smittefaren. mand hen imod Jesus. Han faldt på knæ foran ham og bad inderligt: „Herre, hvis du vil, kan du gøre mig rask!”
3Jesus rakte hånden ud og rørte ved manden. „Det vil jeg!” sagde han. „Bliv rask!” I samme øjeblik blev manden renset for sin spedalskhed.
4Derpå sagde Jesus til ham: „Lad være med at fortælle det til nogen, men gå hen og lad dig undersøge af en præst, så du kan blive erklæret rask. Husk at medbringe den offergave, som Toraen forlanger.”
En romersk officers tro
Luk. 7,1-10
5Da Jesus nåede frem til Kapernaum, kom en romersk officer ham i møde og bønfaldt ham: 6„Herre, min tjener ligger syg i mit hus derhjemme. Han er lammet og lider forfærdeligt.” 7Jesus sagde til ham: „Skulle jeg gå ind i dit hus for at helbrede ham?”8,7 En jøde havde ikke lov til at gå ind i en ikke-jødes hus. Den græske tekst kan oversættes enten som et spørgsmål eller som et udsagn. Ud fra ordstillingen på græsk og det stærke eftertryk på „jeg”, er det sandsynligt, at det er ment som et retorisk spørgsmål. Jesus ønsker at prøve mandens tro. Jf. en tilsvarende beretning i Matt. 15,21-28, hvor en anden ikke-jøde beder om hjælp.
8Officeren svarede: „Herre, jeg ved godt, at jeg er for uværdig til, at du kan gå ind i mit hus. Men giv bare en befaling her og nu, så bliver min tjener rask. 9Jeg er jo selv en mand, der står under kommando, og jeg har soldater, der igen står under mig. Hvis jeg siger til en: ‚Gå!’ så går han, og siger jeg til en anden: ‚Kom!’ så kommer han. Og hvis jeg siger til min tjener: ‚Gør det eller det!’ så gør han det.”
10Da Jesus hørte det, blev han meget forundret og sagde til dem, der fulgte ham: „Så stærk en tro har jeg ikke mødt blandt Israels folk. 11Det siger jeg jer: Fra hele verden skal mange, som oprindeligt ikke hørte med til Guds folk, komme og sidde til bords i Guds rige sammen med Abraham, Isak og Jakob. 12Men mange af dem, som mener, at de tilhører Guds folk, skal kastes ud i det yderste mørke, hvor de vil ærgre sig ganske forfærdeligt og græde deres bitre tårer.”
13Derefter sagde Jesus til den romerske officer: „Gå du blot hjem. Det, som du havde tro for, er sket.” I samme øjeblik blev hans tjener helbredt.
Jesus viser sin magt til at helbrede alle mulige sygdomme
Mark. 1,29-34; Luk. 4,38-41
14Senere kom Jesus til Peters hus, hvor Peters svigermor lå syg med feber. 15Så snart Jesus gik ind og tog hendes hånd, forsvandt feberen, og hun stod op og sørgede for mad til dem.
16Samme aften blev mange dæmonbesatte mennesker bragt til Jesus. Han behøvede bare at sige et ord, så flygtede dæmonerne. Og alle de mennesker, der havde smerter eller var syge, blev helbredt. 17Dermed opfyldtes det, som er talt gennem profeten Esajas:
„Han tog vores sygdomme på sig,
han bar vores lidelser.”8,17 Es. 53,4.
En discipel af Jesus skal være parat til at lide afsavn
Luk. 9,57-62
18En gang var der så mange mennesker, der stimlede sammen omkring Jesus, at han bad disciplene om at gøre en båd klar, så de kunne sejle over til den anden side af søen. 19I mellemtiden kom en af de skriftlærde hen til Jesus og sagde: „Mester, jeg vil gerne være din discipel og følge med dig—uanset hvor du går hen!”
20Jesus svarede: „Ræve har huler, og fugle har reder, men jeg, Menneskesønnen, har ikke engang mit eget hjem.”
21En anden af dem, der fulgte ham, sagde: „Herre, jeg vil gerne være din discipel, men jeg må først tage mig af min fars begravelse.”
22Til ham sagde Jesus: „Følg du mig, og lad de døde begrave deres døde.”
Jesus befaler blæst og bølger at lægge sig
Mark. 4,35-41; Luk. 8,22-25
23Derpå gik Jesus om bord sammen med disciplene, og de sejlede af sted. 24Da de var midt ude på søen, kom der pludselig en frygtelig storm, så høje bølger slog ind over båden. Men Jesus lå og sov. 25Til sidst gik disciplene hen og vækkede ham og råbte: „Herre, red os! Vi drukner!”
26„Hvorfor er I så bange?” sagde Jesus. „I har ikke megen tro!” Så rejste han sig og befalede vinden og bølgerne at lægge sig. Straks blev der helt stille. 27Disciplene blev overvældet af forundring. „Hvem er egentlig den mand?” sagde de til hinanden. „Selv stormen og søen adlyder ham!”
Jesus sætter to ikke-jøder fri fra dæmonernes magt
Mark. 5,1-20; Luk. 8,26-39
28Kort efter gik de i land på den modsatte bred. Det var i gadarenernes område.8,28 Et område, som hørte under byen Gadara. Gadara lå ca. 10 km sydøst for søen og var en af de berømte ti byer, som udgjorde Dekapolis. Det var romerske byer, hvor der stort set ingen jøder boede. To dæmonbesatte mænd kom hen imod dem. De holdt til i gravhulerne og var så farlige, at ingen turde rejse gennem det område. 29Nu råbte og skreg de: „Lad os være i fred, du Guds Søn! Er du kommet for at pine os før tiden?”
30Lidt derfra gik en stor flok svin og rodede efter føde i jorden. 31Dæmonerne råbte nu til Jesus: „Skal vi kastes ud, så giv os lov til at fare i svinene!”
32„Ud med jer!” kommanderede Jesus. Straks fór de ud af mændene og ind i svinene. Hele svineflokken styrtede derpå ned ad skrænten og ud i vandet, så de alle druknede.
33Svinehyrderne løb forfærdede ind til den nærmeste by, hvor de fortalte om alt, hvad der var sket. 34Alle indbyggerne gik derefter ud for at se Jesus og bad ham så om at forlade deres egn.
