謀害耶穌
1耶穌講完了這番話後，對門徒說： 2「你們知道，兩天後就是逾越節，到時人子會被出賣，被釘在十字架上。」 3那時，祭司長和民間的長老正聚集在大祭司該亞法的府裡， 4密謀逮捕、殺害耶穌。 5但他們認為在節日期間不宜下手，因為可能會在百姓中引起騷亂。
耶穌受膏
6當耶穌在伯大尼患過痲瘋病的西門家裡時， 7有個女子趁著祂坐席的時候，把一瓶珍貴的香膏倒在祂頭上。
8門徒看見後，生氣地說：「真浪費， 9這瓶香膏值不少錢，用來賙濟窮人多好！」
10耶穌看出他們的心思，便說：「何必為難這女子？她在我身上做的是一件美事。 11因為你們身邊總會有窮人，可是你們身邊不會總有我。 12她把香膏澆在我身上是為我的安葬做準備。 13我實在告訴你們，無論福音傳到世界哪個角落，人們都會傳揚這女人的事蹟，紀念她。」
猶大出賣耶穌
14後來，十二門徒中的加略人猶大去見祭司長，說： 15「如果我把耶穌交給你們，你們肯出多少錢？」他們就給了他三十塊銀子。 16從那時起，猶大就尋找機會出賣耶穌。
最後的晚餐
17除酵節的第一天，門徒來問耶穌說：「我們該在什麼地方為你準備逾越節的晚餐呢？」
18耶穌說：「你們進城去，到某人那裡對他說，『老師說祂的時候到了，祂要與門徒在你家中過逾越節。』」 19門徒照耶穌的吩咐準備了逾越節的晚餐。
20傍晚，耶穌和十二個門徒吃晚餐。 21席間，耶穌說：「我實在告訴你們，你們中間有一個人要出賣我。」
22他們都非常憂愁，相繼追問耶穌，說：「主啊，肯定不是我吧？」
23祂說：「那和我一同在盤子裡蘸餅吃的就是要出賣我的人。 24人子一定會受害，正如聖經上有關祂的記載，但出賣人子的人有禍了，他還不如不生在這世上！」
25出賣耶穌的猶大問祂：「老師，是我嗎？」
耶穌說：「你自己說了。」
26他們吃的時候，耶穌拿起餅來，祝謝後掰開分給門徒，說：「拿去吃吧，這是我的身體。」
27接著又拿起杯來，祝謝後遞給門徒，說：「你們都喝吧， 28這是我為萬人所流的立約之血，為了使罪得到赦免。 29我告訴你們，從今天起，一直到我在我父的國與你們共飲新酒的那一天之前，我不會再喝這葡萄酒。」 30他們唱完詩歌，就出門去了橄欖山。
預言彼得不認主
31耶穌對門徒說：「今天晚上，你們都要離棄我。因為聖經上說，『我要擊打牧人，羊群將四散。』 32但我復活後，要先你們一步去加利利。」
33彼得說：「即使所有的人都離棄你，我也永遠不會離棄你！」
34耶穌說：「我實在告訴你，今夜雞叫以前，你會三次不認我。」
35彼得說：「就算要我跟你一起死，我也不會不認你！」其餘的門徒也都這樣說。
在客西馬尼禱告
36耶穌和門徒到了一個叫客西馬尼的地方，祂對門徒說：「你們坐在這裡，我到那邊去禱告。」 37祂帶了彼得和西庇太的兩個兒子一起去。祂心裡非常憂傷痛苦， 38就對他們說：「我心裡非常憂傷，幾乎要死，你們留在這裡跟我一起警醒。」
39祂稍往前走，俯伏在地上禱告：「我父啊！如果可以，求你撤去此杯。然而，願你的旨意成就，而非我的意願。」
40耶穌回到三個門徒那裡，見他們都睡著了，就對彼得說：「難道你們不能跟我一同警醒一時嗎？ 41你們要警醒禱告，免得陷入誘惑。你們的心靈雖然願意，肉體卻很軟弱。」
42祂第二次去禱告說：「我父啊！如果我非喝此杯不可，願你的旨意成就。」 43祂回來時見他們又睡著了，因為他們睏得眼皮發沉。 44耶穌再次離開他們，第三次去禱告，說的是同樣的話。
45然後，祂回到門徒那裡，對他們說：「你們還在睡覺，還在休息嗎？看啊！時候到了，人子要被出賣，交在罪人手裡了。 46起來，我們走吧。看，出賣我的人已經來了！」
耶穌被捕
47耶穌還在說話的時候，十二門徒中的猶大來了，隨行的還有祭司長和民間長老派來的一大群拿著刀棍的人。 48出賣耶穌的猶大預先和他們定了暗號，說：「我親吻誰，誰就是耶穌，你們把祂抓起來。」 49猶大隨即走到耶穌跟前，說：「老師，你好。」然後親吻耶穌。
50耶穌對他說：「朋友，你要做的事，快動手吧。」於是那些人上前，下手捉拿耶穌。 51耶穌的跟隨者中有人伸手拔出佩刀朝大祭司的奴僕砍去，削掉了他一隻耳朵。
52耶穌對他說：「收刀入鞘吧！因為動刀的必死在刀下。 53難道你不知道，我可以請求我父馬上派十二營以上的天使來保護我嗎？ 54我若這樣做，聖經上有關這事必如此發生的話又怎能應驗呢？」
55那時，耶穌對眾人說：「你們像對付強盜一樣拿著刀棍來抓我嗎？我天天在聖殿裡教導人，你們並沒有來抓我。 56不過這一切事的發生，是要應驗先知書上的話。」那時，門徒都丟下祂逃走了。
大祭司審問耶穌
57捉拿耶穌的人把祂押到大祭司該亞法那裡。律法教師和長老已聚集在那裡。 58彼得遠遠地跟著耶穌，一直跟到大祭司的院子裡。他坐在衛兵當中，想知道事情的結果。
59祭司長和全公會的人正在尋找假證據來控告耶穌，好定祂死罪。 60雖然有很多假證人誣告祂，但都找不到真憑實據。最後有兩個人上前高聲說：
61「這個人曾經說過，『我能拆毀聖殿，三天內把它重建起來。』」
62大祭司站起來質問耶穌：「你不回答嗎？這些人作證控告你的是什麼呢？」 63耶穌還是沉默不語。
大祭司又對祂說：「我奉永活上帝的名命令你起誓告訴我們，你是不是上帝的兒子基督？」
64耶穌說：「如你所言。但我告訴你們，將來你們要看見人子坐在大能者的右邊，駕著天上的雲降臨。」
65大祭司撕裂衣服，說：「祂褻瀆了上帝！我們還需要什麼證人呢？你們現在親耳聽見了祂說褻瀆的話， 66你們看怎麼辦？」
他們回應說：「祂該死！」
67他們就吐唾沫在祂臉上，揮拳打祂。還有人一邊打祂耳光，一邊說： 68「基督啊！給我們說預言吧，是誰在打你？」
彼得三次不認主
69當時，彼得還坐在外面的院子裡，有一個婢女走過來對他說：「你也是跟那個加利利人耶穌一夥的。」
70彼得卻當眾否認：「我不知道你在說什麼。」
71正當他走到門口要離開時，另一個婢女看見他，就對旁邊的人說：「這個人是跟拿撒勒人耶穌一夥的！」
72彼得再次否認，並發誓說：「我不認識那個人。」 73過了一會兒，旁邊站著的人過來對彼得說：「你肯定也是他們一夥的，聽你的口音就知道了。」
74彼得又賭咒又發誓，說：「我不認識那個人！」就在這時候，雞叫了。 75彼得想起耶穌說的話：「在雞叫以前，你會三次不認我。」他就跑出去，失聲痛哭。
De jødiske ledere søger en anledning til at få Jesus ryddet af vejen
Mark. 14,1-2; Luk. 22,1-2
1Da Jesus var færdig med at undervise sine disciple, sagde han til dem: 2„I ved, at der kun er to dage til påskefesten begynder.26,2 Kronologien over ugens begivenheder er omdiskuteret. Det her er sandsynligvis tirsdag aften, hvor Jesus underviste sine disciple på Olivenbjerget. Da vil Menneskesønnen blive forrådt og korsfæstet.”
3Ypperstepræsterne og de øvrige jødiske ledere holdt møde i ypperstepræsten Kajfas’ hus. 4De diskuterede, hvordan de uden at vække opsigt kunne få Jesus pågrebet og slået ihjel. 5„Men ikke under højtiden,” sagde de til hinanden, „for så bliver der uroligheder.”
En kvinde salver Jesu hoved som forberedelse til hans død
Mark. 14,3-9
6Jesus og disciplene var inviteret til spisning i Simon den Spedalskes hus i Betania.26,6 Jesus var indbudt af en velstående mand i Betania, som tidligere havde været spedalsk, men nu var helbredt. I de finere huse lå man under måltidet rundt omkring et lavt bord, hvilende på siden og støttet af puder, således at fødderne vendte udad, bort fra bordet. Jesus holdt sig åbenbart i ro om onsdagen i Betania. 7Da kom en kvinde ind med en alabastkrukke fyldt med en kostbar, aromatisk olie. Den hældte hun ud over Jesu hoved, mens han lå til bords og spiste.
8Da disciplene så det, blev de fortørnede. „Sikken et spild,” sagde de. 9„Den olie kunne have indbragt mange penge, og pengene kunne være givet til de fattige.” 10Jesus hørte, hvad de sagde, og satte dem i rette: „Hvorfor gør I livet surt for hende? Hun fortjener ros for det, hun har gjort for mig. 11De fattige har I jo altid iblandt jer—men mig har I ikke altid. 12Hun hældte den olie ud over mit hoved som en forberedelse til min begravelse. 13Det siger jeg jer: Hvor som helst i hele verden budskabet om mig bliver forkyndt, vil denne fine handling også blive omtalt. Hun vil aldrig blive glemt.”
Judas beslutter at forråde Jesus
Mark. 14,10-11; Luk. 22,3-6
14Derpå gik Judas Iskariot, en af de Tolv, hen til ypperstepræsterne. 15„Hvad vil I give mig for at forråde Jesus til jer?” spurgte han. De lovede ham 30 sølvmønter for det. 16Fra det øjeblik søgte Judas en passende anledning til at forråde Jesus.
Forberedelsen til påskemåltidet
Mark. 14,12-16; Luk. 22,7-13
17På den første af påskefestens26,17 Teksten siger egentlig „de usyrnede brøds fest”, men dette navn bruges her samlet for de to fester: Selve påskedagen, som falder på den 14. nisan, hvor lammet slagtes, og den efterfølgende, ugelange usyrnede brøds fest. dage kom disciplene til Jesus og spurgte: „Hvor ønsker du, at vi skal forberede påskemåltidet for dig?” 18Han svarede: „Gå ind i byen, find frem til en bestemt mand og sig til ham: ‚Mesteren siger: Øjeblikket er kommet. Jeg vil gerne spise påskemåltidet i dit hus sammen med mine disciple.’ ”
19Disciplene gjorde, som Jesus havde sagt, og forberedte påskemåltidet.
Jesus forudsiger Judas’ forræderi
Mark. 14,17-21; Luk. 22,21-23; Joh. 13,21-30
20Ved mørkets frembrud gik Jesus derhen sammen med de Tolv, og de lagde sig ned ved bordet og begyndte måltidet. 21Mens de spiste, udbrød han: „Det siger jeg jer: En af jer vil forråde mig.” 22Disciplene blev meget bedrøvede, og den ene efter den anden spurgte ham: „Det er vel ikke mig, Herre?”
23Jesus svarede: „Ham, der har sin hånd i skålen sammen med mig, vil forråde mig. 24Selv om Menneskesønnen nødvendigvis må dø, sådan som Skrifterne har sagt, så må jeg sige: Ve det menneske, som forråder mig. Det havde været bedre for ham, om han aldrig havde levet.”
25„Det er vel ikke mig, Herre?” spurgte Judas, forræderen.
„Jo, det er!” svarede Jesus.
Jesus indstifter den nye pagt
Mark. 14,22-25; Luk. 22,19-20; 1.Kor. 11,23-25
26Under måltidet tog Jesus et brød, takkede Gud, brækkede det i stykker og delte det ud til disciplene, idet han sagde: „Tag imod dette brød og spis det. Det er mit legeme.” 27Så tog han et bæger med vin, takkede Gud, sendte det rundt og sagde til dem: „Drik alle heraf, 28for det er mit blod, som besegler den nye26,28 Flere af de ældste og mindre pålidelige håndskrifter mangler ordet „nye”. pagt, og som udgydes for mange, for at de kan få tilgivelse for deres synder. 29Jeg siger jer: Jeg skal ikke drikke vin mere før den dag, da jeg drikker den ny vin sammen med jer i min Fars rige.”
Jesus forudser, at disciplene vil tage afstand fra ham
Mark. 14,26-31; Luk. 22,31-34; Joh. 13,36-38
30Da Jesus og hans disciple havde sunget lovsangen,26,30 Der var faste traditioner for påskeritualet, inklusive den afsluttende lovsang, som er fra Sl. 115–118. gik de ud mod Olivenbjerget.
31Mens de gik op ad stien, sagde Jesus til dem: „I nat vil I alle tage afstand fra mig, men så bliver det skriftord opfyldt, som siger: ‚Jeg vil slå hyrden ned, og fårene vil blive spredt.’26,31 Zak. 13,7. 32Men efter at jeg er genopstået fra de døde, vil jeg gå i forvejen til Galilæa, så vi kan mødes dér.”
33„Selv om alle de andre tager afstand fra dig, så vil jeg aldrig svigte dig!” forsikrede Peter.
34Jesus svarede ham: „Det siger jeg dig: Inden natten er forbi, og hanen galer, har du tre gange nægtet at kendes ved mig.”
35„Aldrig i livet!” udbrød Peter. „Så vil jeg hellere dø sammen med dig!” Det samme sagde alle de andre disciple.
Jesus kæmper i bøn i Getsemane
Mark. 14,32-42; Luk. 22,39-46
36Jesus og disciplene kom nu til et sted, der hedder Getsemane. „Sæt jer her, mens jeg går hen og beder,” sagde Jesus. 37Dog tog han Peter og de to sønner af Zebedæus med sig lidt længere frem. Han var sørgmodig og urolig. 38„Jeg er dybt bedrøvet her op til min død,” udbrød han. „Bliv her og hold jer vågne, mens jeg beder!”
39Han gik lidt længere frem, faldt på knæ med ansigtet mod jorden og bad: „Far, hvis det er muligt, så tag det her lidelsens bæger fra mig. Dog ikke som jeg vil, men som du vil.”
40Så gik han tilbage til de tre disciple og så, at de var faldet i søvn. Han vækkede dem og sagde til Peter: „Kunne I ikke holde jer vågne bare én time for min skyld? 41Viljen er god nok, men i egen kraft kan I ikke. Hvis I ikke skal bukke under for fristelsen, må I være vågne og bede.”
42Jesus gik igen lidt væk fra dem og bad for anden gang: „Far, hvis det her lidelsens bæger ikke kan tages fra mig, men jeg er nødt til at tømme det, så lad din vilje ske.”
43Da han kom tilbage til de tre disciple, sov de igen, for deres øjenlåg føltes tunge som bly. 44Så lod han dem være og gik for tredje gang alene tilbage for at bede den samme bøn igen.
45Da han derefter kom tilbage til disciplene, sagde han til dem: „Nå, I sover stadig og hviler jer! Tiden er kommet, hvor Menneskesønnen skal gives i onde menneskers vold. 46Rejs jer og lad os gå! Forræderen er på vej.”
Jesus pågribes og afslår at forsvare sig
Mark. 14,43-50; Luk. 22,47-53; Joh. 18,3-11
47Ordene hang endnu i luften, da Judas dukkede frem af mørket—han, som var en af de Tolv. Han kom med en stor flok mænd, der var bevæbnet med sværd og knipler og udsendt af ypperstepræsterne og de øvrige jødiske ledere. 48Forræderen havde i forvejen sagt til dem: „Den mand, jeg hilser med et kys på kinden, ham skal I gribe!”
49Derfor gik Judas lige hen til Jesus og sagde: „God aften, Mester!” og han kyssede ham på kinden.
50„Min ven,” svarede Jesus, „er det for at vise din hengivenhed, du er kommet?”26,50 Den græske tekst er meget kortfattet her. En mere ordret oversættelse er: „Ven, er det det her, du er kommet for?” Jesus sætter fokus på det bedrag, Judas udfører ved at kalde Jesus for Mester og give ham et kys på kinden, som om de var nære venner. Han giver Judas en chance for at erkende sin svigten og søge forsoning. Oversættelsen her svarer nogenlunde til den danske oversættelse fra 1907: „Ven, hvorfor kommer du her?”
I samme øjeblik omringede mændene Jesus og holdt ham fast. 51Pludselig trak en af disciplene sit sværd, slog efter ypperstepræstens tjener og huggede hans ene øre af. 52„Stik dit sværd i skeden!” beordrede Jesus. „De, der griber til vold, vil selv blive ofre for vold. 53Er du ikke klar over, at jeg kunne råbe til min Far om hjælp, og han ville straks sende mig mere end 12 legioner engle? 54Men hvordan skulle Guds plan, som er omtalt i Skriften, så blive opfyldt?”
55Så vendte Jesus sig til dem, der var kommet for at fange ham: „Man skulle tro, det var en farlig forbryder, I var ude efter, sådan som I er bevæbnede. Hvorfor arresterede I mig ikke i templet? Den ene dag efter den anden underviste jeg i templet, uden at I pågreb mig. 56Men alt, hvad der sker her, er blot en opfyldelse af, hvad profeterne har sagt!”
Da flygtede alle disciplene.
Jesus i forhør hos de jødiske ledere
Mark. 14,53-65; Luk. 22,54-55.63-71; Joh. 18,13-14.19-24
57De, der havde pågrebet Jesus, førte ham til ypperstepræsten Kajfas’ hus, hvor de skriftlærde og de øvrige jødiske ledere var forsamlede. 58Peter fulgte efter på afstand og vovede sig helt ind i gården til ypperstepræstens hus. Her satte han sig blandt vagterne for at se, hvad det ville ende med.
59Inde i huset prøvede det øverste jødiske råd, anført af ypperstepræsterne, at finde noget, de kunne anklage Jesus for. De ville have ham dømt til døden, men manglede beviser. 60Selv om mange falske vidner blev ført frem, fandt de ingen holdbare anklager. Til sidst trådte to mænd frem og erklærede: 61„Den mand har sagt, at han er i stand til at ødelægge Guds tempel og bygge det op igen inden tre dage!”
62Så rejste ypperstepræsten sig. „Du har hørt anklagerne imod dig,” sagde han til Jesus. „Hvad har du at sige til dit forsvar?” 63Men Jesus forholdt sig tavs. Så sagde ypperstepræsten til ham: „Jeg tager dig i ed for den levende Guds ansigt. Sig os, om du er Messias, Guds Søn!”
64„Ja, det er jeg,” svarede Jesus. „Og det siger jeg jer: Engang skal I se Menneskesønnen sidde ved Den almægtige Guds højre side, og I skal se ham komme igen på himlens skyer.”
65Da rev ypperstepræsten sin kjortel i stykker og råbte: „Han har hånet Gud! Hvad skal vi med flere vidner? I hørte selv, hvad han sagde. 66Hvad mener I andre?”
„Han er skyldig!” råbte de. „Han skal dø!”
67-68Så spyttede de ham i ansigtet og slog løs på ham med knyttede næver. Nogle slog ham med stokke og råbte: „Lad os se dine evner som profet, Messias! Hvem var det, der slog dig nu?”
Peter nægter at kendes ved Jesus
Mark. 14,66-72; Luk. 22,56-62; Joh. 18,15-18.25-27
69Mens det her foregik inde i huset, sad Peter nede i gården. På et tidspunkt kom en pige hen til ham. „Du var også sammen med Jesus fra Galilæa,” sagde hun.
70Peter benægtede det højlydt: „Jeg aner ikke, hvad du taler om!”
71Derefter gik han ud i portrummet. Men her fik en anden pige øje på ham. „Den mand var sammen med Jesus fra Nazaret,” sagde hun til dem, der stod rundt omkring.
72„Nej, jeg sværger på, at jeg ikke kender den mand!” svarede Peter.
73Folk begyndte nu at stimle sammen om ham: „Jo, du er bestemt en af dem!” sagde de. „Din dialekt afslører, hvor du kommer fra.”
74Peter benægtede endnu en gang og sagde: „Jeg sværger på, at jeg overhovedet ikke kender den mand!” I det samme galede en hane.
75Da huskede Peter, at Jesus havde sagt: „Inden hanen galer, vil du tre gange nægte at kendes ved mig.” Straks gik han udenfor og brast i en fortvivlet gråd.
