葡萄園工人的比喻
1耶穌接著說：「因為天國就像一個園主清早去外面請工人到他的葡萄園做工。 2他跟工人講好一天的工錢是一個銀幣，然後派他們去葡萄園。
3「大約上午九點鐘，園主出去看見一些人站在街市上無所事事， 4就對他們說，『你們到我的葡萄園來工作吧，我會給你們合理的工錢。』
5「他們便去了。正午和下午三點鐘，他又出去繼續請人到葡萄園做工。 6到了下午五點鐘的時候，他再次出去，看見還有人閒站在那裡，就問他們，『為什麼你們整天站在這裡無所事事呢？』 7他們回答說，『因為沒有人僱用我們。』園主說，『你們也到我的葡萄園來吧！』
8「到了傍晚，園主對工頭說，『叫工人來領工錢吧，最晚來的先領，最先來的後領。』
9「下午五點來的工人每人得了一個銀幣。 10最早來的工人來領的時候，以為必定可以多得一點工錢，誰知也各得一個銀幣。
11「他們拿著工錢滿腹牢騷地對園主說， 12『那些最晚來的人只工作了一小時，而我們在烈日之下辛苦了一整天，怎麼會領同樣的工錢呢？』
13「園主對他們當中的一個人說，『朋友，我並沒有欠你呀！我們不是講好付你一個銀幣嗎？ 14拿著你的工錢走吧。我給那後來的和你一樣的工錢，是我願意。 15難道我不可隨意使用自己的錢嗎？因為我慷慨，你就眼紅嗎？』 16因此，為首的將要殿後，殿後的將要為首。」
耶穌第三次預言自己受難
17在去耶路撒冷的途中，耶穌把十二個門徒帶到一邊，對他們說： 18「你們要留意，我們現在前往耶路撒冷，人子將被交給祭司長和律法教師。他們要判祂死刑， 19把祂交給外族人，受嘲弄、鞭打，被釘在十字架上。但第三天祂必復活。」
一個母親的請求
20當時，西庇太的妻子帶著兩個兒子上前，跪在耶穌面前，有事要求祂。
21耶穌問她：「你要什麼呢？」
她說：「在你的國度，請讓我這兩個兒子一個坐在你右邊，一個坐在你左邊。」
22耶穌回答說：「你們不知道自己在求什麼。我要喝的那一杯，你們能喝嗎？」
他們說：「我們能。」
23耶穌對他們說：「我要喝的那一杯，你們也要喝。不過誰坐在我的左右不是我來定，而是我父為誰預備的，就讓誰坐。」
24其他十個門徒聽見這事，都對他們兄弟二人十分惱火。 25於是，耶穌把他們叫來，說：「外族人有君王統治他們，有大臣管理他們。但你們不可這樣。 26你們中間，誰要當首領，誰就要做大家的僕人； 27誰要居首位，誰就要做大家的奴僕。 28正如人子不是來受人服侍，而是來服侍人，並且犧牲性命，作許多人的贖價。」
治好兩個瞎子
29耶穌和祂的門徒離開耶利哥時，有一大群人跟著祂。 30有兩個瞎子正坐在路旁，聽說耶穌經過，就高聲喊叫：「主啊，大衛的後裔啊，可憐我們吧！」 31眾人責備他們，叫他們不要出聲，他們卻喊得更大聲了：「主啊，大衛的後裔啊，可憐我們吧！」
32耶穌停下腳步，叫了他們來，問他們：「你們要我為你們做什麼？」 33他們說：「主啊，我們想能夠看見。」 34耶穌就動了慈心，摸他們的眼睛，他們立刻得見光明，並跟從了耶穌。
Historien om arbejderne i vingården
1Jesus fortsatte med følgende historie: „Med Guds rige er det som med en vingårdsejer, der en tidlig morgen gik ud for at finde folk, der kunne arbejde i hans vingård. 2Han blev enig med dem om, at de skulle have den normale dagløn på en denar, og sendte dem så på arbejde. 3Ved nitiden om formiddagen gik han igen ud og så andre folk stå på torvet og vente på arbejde. 4Dem sendte han også hen i sin vingård, idet han lovede at give dem en god og rimelig løn. 5Både ved middagstid og ved tretiden gjorde han det samme. 6Klokken fem var han igen inde i byen og så flere folk stå ledige. ‚Hvorfor har I gået arbejdsløse hele dagen?’ spurgte han. 7‚Der er ikke nogen, der har haft brug for os,’ svarede de. ‚Så gå hen i min vingård og tag fat sammen med de andre.’
8Ved fyraften klokken seks gav vingårdsejeren sin forvalter besked om at kalde folkene ind og betale dem—men i den rækkefølge, at de sidste skulle have løn først. 9De mænd, der var ansat klokken fem, fik hver en denar for deres arbejde. 10Til sidst kom de mænd, der var blevet ansat tidligt om morgenen, og de regnede nu med, at de skulle have mere, men de fik det samme beløb. 11De tog deres penge, men begyndte at protestere: 12‚Jamen, de sidste dér har jo kun været i arbejde i én time, og du har givet dem lige så meget som os, der har slidt i det hele dagen og kæmpet os igennem middagsheden.’
13‚Hør, min ven,’ sagde vingårdsejeren til ham, der havde ført ordet, ‚har jeg gjort dig uret? Blev vi ikke enige om, at du skulle have en denar for dit arbejde? 14Gå nu med dine penge! Jeg har valgt at give de sidst ansatte samme løn som dig. 15Har jeg ikke lov til at gøre med mine egne penge, som jeg vil? Er du misundelig, fordi jeg er gavmild?’ ”
16Og Jesus sluttede: „På samme måde skal de sidste blive de første, og de første skal blive de sidste.”
Tiden nærmer sig, hvor Messias skal lide og dø
Mark. 10,32-34; Luk. 18,31-34
17-18Nu nærmede Jesus og hans følge sig opstigningen til Jerusalem.20,17-18 Fra vers 29 kan vi slutte, at de var nået til byen Jeriko. Når man er kommet til Jeriko, går resten af vejen opad til Jerusalem. Derfor tog han de 12 disciple til side og fortalte dem, hvad der ville ske, når de ankom til byen. „Menneskesønnen vil blive forrådt og udleveret til ypperstepræsterne og de skriftlærde,” sagde han. „De vil dømme mig til døden. 19Derefter bliver jeg udleveret til romerne. Jeg bliver hånet og pisket og til sidst korsfæstet. Men på den tredje dag vil jeg genopstå fra de døde.”
Lederskab i Guds rige
Mark. 10,35-40; Luk. 22,24-27
20Kort efter kom Jakob og Johannes og deres mor hen til Jesus. Moderen knælede ned foran ham og ville bede ham om noget.
21„Hvad vil du?” spurgte Jesus.
„Lov mig, at mine to sønner får hæderspladserne til højre og til venstre for dig, når dit rige bliver oprettet.”
22„I ved ikke, hvad I beder om,” svarede Jesus. Henvendt til Jakob og Johannes fortsatte han: „Kan I tømme det lidelsens bæger, som jeg skal tømme?”
„Ja, det kan vi!”
23„Godt, I skal få lov at tømme det samme bæger. Men det er ikke mig, der afgør, hvem der skal sidde ved min højre og venstre side. Min himmelske Far har allerede bestemt, hvem der skal sidde der.”
24De ti andre disciple blev vrede, da de hørte, hvad de to brødre havde bedt om. 25Men Jesus kaldte dem sammen og sagde: „I ved, hvordan magthaverne i denne verden holder af at herse og hundse med folk, og hvordan de store nyder at vise deres magt over for de små. 26-27Sådan må det ikke være hos jer. De, som gerne vil være store og betydningsfulde iblandt jer, skal være tjenere for alle de andre. 28Menneskesønnen kom jo heller ikke for at lade sig betjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum, for at mange kan blive sat fri.”
To blinde bliver helbredt og slutter sig til Jesus
Mark. 10,46-52; Luk. 18,35-43
29Da Jesus og disciplene var på vej ud af Jeriko, var der mange mennesker, som fulgte med dem. 30Der sad to blinde mænd ved vejkanten, og da de hørte, at det var Jesus, som gik forbi, begyndte de at råbe: „Herre, du Davids Søn,20,30 På hebraisk betyder „søn” ofte „efterkommer” eller „en, der er ligesådan”. Udtrykket „Davidssønnen” var en af titlerne på den ventede Messias, idet Messias skulle blive en mægtig konge, der var endnu større end jødernes hidtil største konge, David, der levede ca. 1000 år, før Jesus kom. forbarm dig over os!”
31Folk skældte dem ud og sagde, at de skulle tie stille. Men de råbte, så højt de kunne: „Herre, du Davids Søn, forbarm dig over os!”
32Jesus standsede op. „Hvad vil I have, jeg skal gøre for jer?”
33„Herre, vi vil så gerne kunne se!” 34Jesus fik dyb medlidenhed med dem og rørte ved deres øjne. Straks fik de synet igen og fulgte ham.
