治好被鬼附身的人
1他們來到湖對岸的格拉森地區。 2耶穌剛下船，就遇見一個被污鬼附身的人從墳場迎面而來。 3那人以墳場為家，從來沒有人能把他捆住，就算用鐵鏈也鎖不住他。 4儘管有人多次用鐵鏈和腳鐐鎖住他，但他掙斷了鐵鏈，砸碎了腳鐐。沒有人能制伏他。 5他晝夜在墳場和山野間大喊大叫，又用石頭砍自己。
6他遠遠看見耶穌，就跑過去跪下來拜祂，喊著說： 7「至高上帝的兒子耶穌啊，我和你有什麼關係？看在上帝的份上，求你不要折磨我！」 8原來，耶穌已經對他身上的鬼說：「污鬼，從這人身上出來！」
9耶穌問：「你叫什麼名字？」
他說：「我的名字叫『群』，因為我們是一大群。」
10接著污鬼再三哀求耶穌，不要把牠們逐出那個地區。 11當時有一大群豬在附近山坡上覓食。 12污鬼就哀求耶穌說：「讓我們到豬群裡去，附在牠們身上吧！」
13耶穌允許了，污鬼就離開那人，進入豬群。那群豬就一路奔下陡坡，衝進湖裡淹死了，約有兩千頭。
14放豬的人都嚇跑了。他們把這消息傳遍了城裡鄉間，於是人人都跑來看個究竟。 15他們到了耶穌那裡，看見那一度被群鬼附身的人神智清醒、衣著整齊地坐在那裡，都很害怕。 16目睹這件事的人向他們講述整個經過。 17他們請耶穌離開他們的地方。
18耶穌上了船準備離開的時候，那被鬼附過的人懇求耶穌讓他隨行。 19耶穌沒有答應，只對他說：「回去見你的家人，將主為你所做的事和祂憐憫你的經過告訴他們吧！」
20這人就回到低加坡里一帶宣揚耶穌為他所行的奇事，大家都很驚奇。
耶穌醫治有信心的人
21耶穌再坐船回到對岸，立刻有一大群人在岸邊圍著祂。 22人群中有一位會堂的主管名叫雅魯，他一見到耶穌便俯伏在祂腳前， 23懇求說：「我小女兒快要死了，求你去把手按在她身上，醫治她，救她一命。」
24耶穌和他同去，一大群人跟著祂，擁擠著祂。
25有一個婦人患血漏病已經十二年， 26經過許多醫生的診治，受盡痛苦，耗盡錢財，病情仍沒有好轉，反而更加嚴重。 27她聽見耶穌的事，就夾在人群中擠到耶穌背後摸祂的衣服， 28心想：「只要摸到祂的衣服，我就痊癒了！」
29她的血漏立刻停止了，她感到自己痊癒了。 30耶穌馬上知道有能力從自己身上發出，便在人群中轉過身來問：「誰摸了我的衣服？」
31門徒對祂說：「你看，這麼多人在你周圍擠來擠去，你怎麼問誰摸你呢？」
32耶穌環視四周，要找出摸祂的人。 33那婦人害怕得發抖，她知道在自己身上發生了什麼事，於是上前俯伏在耶穌面前，將實情說了出來。
34耶穌說：「女兒，你的信心救了你。安心地回去吧！你的病好了。」
35耶穌還在說話的時候，有人從雅魯家中趕來，對雅魯說：「你的女兒已經死了，何必麻煩老師呢？」
36耶穌聽了，便對雅魯說：「不要怕，只要信。」 37於是，祂帶著彼得、雅各和雅各的弟弟約翰去雅魯家，不准其他人跟著。 38他們到了那裡，只見在場的人嚎啕大哭，場面混亂。 39耶穌進去問道：「你們為什麼大哭大嚷呢？這孩子並沒有死，只是睡著了。」
40這些人聽了，都譏笑祂。耶穌讓他們全部出去，然後帶著孩子的父母和三個門徒進了房間。 41祂拉著孩子的手說：「大利大，古米！」意思是：「小女孩，我吩咐你起來！」
42小女孩應聲而起，並且可以走動，那時她十二歲。在場的人都驚奇不已。 43耶穌鄭重叮囑他們不要把這事張揚出去，又吩咐他們給女孩東西吃。
Jesus sætter en ikke-jøde fri fra dæmonernes magt
Matt. 8,28-34; Luk. 8,26-39
1Jesus og disciplene var nu nået over søen til den anden bred, til gerasenernes5,1 Eller: „gadarenernes”. Manuskripterne varierer. Her tænkes næppe på den store by Gerasa, som ligger midtvejs mellem Galilæasøen og Det Døde Hav ca. 30 km øst for Jordanfloden. Det henviser snarere til en lille flække (Gersa?) ved søens bred, som i dag er kendt under navnet Kursi. egn. 2-3Straks da de gik i land, kom en mand styrtende ud fra en klippehule og hen imod dem. Han var besat af onde ånder og holdt til i de klippehuler, der blev brugt som gravpladser. 4Han havde igen og igen sprængt alle de fodjern og lænker, man havde forsøgt at holde ham bundet med. Ingen kunne klare ham, 5og dag og nat kunne man høre ham hyle i gravhulerne og oppe i bjergene, hvor han slog sig selv med sten.
6Manden havde på lang afstand fået øje på Jesus, og nu kom han styrtende og kastede sig ned på jorden foran ham. 7-8Jesus befalede den onde ånd at forlade manden, men blev mødt med et højt skrig: „Lad mig være i fred, Jesus, du, den almægtige Guds Søn! Lov mig højt og helligt, at du ikke vil pine mig.”
9„Hvad er dit navn?” spurgte Jesus. „Legion,” svarede han, „for vi er mange!” 10Og så gav dæmonerne sig til at bønfalde Jesus om ikke at sende dem bort fra egnen.
11Nu var der en stor flok svin, som gik og rodede efter føde på toppen af en skrænt i nærheden. 12„Giv os lov til at besætte svinene!” tiggede dæmonerne. 13I samme øjeblik Jesus gav dem lov, fór dæmonerne ud af manden og ind i svinene, og hele flokken—omkring 2000—styrtede ned ad skrænten og druknede i søen.
14Svinehyrderne flygtede og fortalte om det både i by og på land, så egnens beboere kom strømmende til for at se, hvad der var sket. 15Da de kom hen til Jesus, så de manden, der havde haft de mange dæmoner i sig, sidde påklædt og ved sans og samling. Det forbløffede dem og gjorde dem bange. 16De, der havde set, hvad der var sket med manden og svinene, fortalte dem, hvordan det var gået til. 17Derefter bad de Jesus om at forlade deres egn.
18Da Jesus var på vej op i båden, bad manden, der havde været besat af dæmoner, om lov til at følge med ham. 19„Nej,” sagde Jesus, „gå du hjem til dine landsmænd og fortæl, hvad Israels Gud5,19 Den græske tekst siger „Herren”. Som det er tradition hos jøderne, bruger Jesus ordet „Herre” for Jahve, Israels Gud. i sin barmhjertighed har gjort for dig.”
20Manden gik derefter rundt i Dekapolis og fortalte alle om de store ting, Jesus havde gjort for ham. Og folk undrede sig.
Ved tro bliver en kvinde helbredt og en pige oprejst fra de døde
Matt. 9,18-26; Luk. 8,40-56
21Så snart Jesus var nået tilbage over søen og gået i land, samledes en stor skare mennesker omkring ham. Mens han endnu stod nede på søbredden, 22kom en synagogeforstander derhen. Hans navn var Jairus. Da han kom hen til Jesus, faldt han på knæ foran ham 23og bad indtrængende: „Min lille datter ligger for døden derhjemme! Men hvis du kommer og lægger hænderne på hende, så vil hun blive rask og leve!”
24Jesus gik med ham, men en vældig masse mennesker trængtes stadig om ham. 25Mellem de mange mennesker var der en kvinde, som igennem 12 år havde lidt af vedvarende blødninger. 26I alle de år havde hun gennemgået meget hos forskellige læger, og selv om hun havde brugt alle sine penge i håb om at blive rask, var hendes tilstand ikke blevet bedre—tværtimod. 27-28Hun havde hørt, hvad folk fortalte om Jesus, og hun trængte sig nu frem gennem mængden for at nå hen til ham. „Hvis bare jeg får rørt ved hans bedesjal, bliver jeg helbredt,” tænkte hun. Forsigtigt rørte hun bagfra ved sjalet. 29Straks standsede blødningerne, og hun kunne mærke, at hun var blevet rask.
30Jesus standsede op og vendte sig om, for han havde mærket, at en helbredende kraft var strømmet ud fra ham. „Hvem var det, der rørte ved mit sjal?” spurgte han.
31„Hele mængden maser jo ind på dig,” indvendte disciplene. „Og så spørger du, hvem der har rørt ved dig?”
32Jesus blev imidlertid stående og så sig omkring for at få øje på den, der havde gjort det.
33Den forskrækkede kvinde kom frem. Hun rystede af sindsbevægelse, for hun vidste jo, hvad der var sket. „Det var mig,” sagde hun og faldt på knæ foran ham. Og så fortalte hun det hele. 34„Min ven, det var din tro, der reddede dig,” sagde Jesus. „Gå med fred! Du er nu fuldstændig helbredt.”
35Mens han endnu stod og talte med hende, kom der nogle til Jairus med en besked fra hans hjem: „Din datter er død,” sagde de til ham. „Der er ingen grund til at ulejlige mesteren mere.” 36Jesus hørte, hvad der blev sagt, og sagde henvendt til Jairus: „Vær ikke bange. Du skal bare tro på mig.”
37Jesus ville ikke have andre med sig hen til Jairus’ hjem end Peter, Jakob og dennes bror Johannes. 38Da de kom derhen, var der en vældig larm. Folk græd og jamrede højlydt inde i huset. 39Jesus og disciplene gik indenfor. „Hvorfor græder og jamrer I sådan?” spurgte han. „Den lille pige er ikke død. Hun sover bare.” 40De lo ad ham, men han bad dem alle gå udenfor og tog kun den lille piges far og mor og de tre disciple med ind i det værelse, hvor hun lå.
41Han gik hen til sengen, tog pigens hånd og sagde: „Stå op, min pige!” 42Straks rejste hun sig op og begyndte at gå omkring. Hun var 12 år gammel. Forældrene stod og stirrede med åben mund. 43„I må ikke sige det til nogen,” sagde Jesus strengt, „og sørg for, at hun får noget at spise.”
