論婚姻
1耶穌離開那裡，來到猶太地區和約旦河河東岸，人群又聚集到祂那裡。耶穌像往常一樣教導他們。 2一些法利賽人想試探耶穌，就來問祂：「男人可以休妻嗎？」 3耶穌反問道：「摩西怎麼吩咐你們的？」
4他們說：「摩西准許人寫休書休妻。」
5耶穌說：「摩西因為你們心硬，才給你們寫了這條誡命。 6太初創造時，『上帝造了男人和女人。』 7『因此，人要離開父母，與妻子結合， 8二人成為一體。』這樣，夫妻不再是兩個人，而是一體了。 9因此，上帝配合的，人不可分開。」
10回到屋裡後，門徒追問耶穌這件事。 11耶穌說：「任何人休妻另娶，就是對妻子不忠，是犯通姦罪。 12同樣，妻子若離棄丈夫另嫁，也是犯通姦罪。」
祝福孩童
13有人帶著小孩子來要讓耶穌摸一摸，門徒卻責備他們。 14耶穌看見後很生氣，對門徒說：「讓小孩子到我這裡來，不要阻止他們，因為上帝的國屬於這樣的人。 15我實在告訴你們，人若不像小孩子一樣接受上帝的國，絕不能進去。」 16於是，耶穌抱起小孩子，把手按在他們身上，為他們祝福。
永生的代價
17耶穌正要上路，有一個人跑來跪在祂跟前，問祂：「良善的老師，我該做什麼才能承受永生？」
18耶穌說：「你為什麼稱呼我『良善的老師』呢？只有上帝是良善的。 19你知道『不可殺人，不可通姦，不可偷盜，不可作偽證，不可欺詐，要孝敬父母』這些誡命。」
20那人說：「老師，我從小就遵行這些誡命。」
21耶穌望著他，心中愛他，便說：「你還有一件事沒有做，就是變賣你所有的產業，送給窮人，你必有財寶存在天上，然後你還要來跟從我。」
22那人聽了，臉色驟變，便沮喪地走了，因為他有許多產業。 23耶穌看看周圍的人，對門徒說：「有錢人進上帝的國真難啊！」
24門徒聽了感到驚奇，耶穌便再次對他們說：「孩子們，10·24 有古卷此處有「依靠錢財的人」。進上帝的國多麼難啊！ 25駱駝穿過針眼比有錢人進上帝的國還容易呢！」
26門徒更加驚奇，便議論說：「這樣，誰能得救呢？」
27耶穌看著他們說：「對人而言，這不可能，但對上帝而言，凡事都可能。」
28彼得說：「你看，我們已經撇下一切來跟從你了。」
29耶穌說：「我實在告訴你們，任何人為了我和福音而撇下房屋、弟兄、姊妹、父母、兒女或田地， 30今世必在房屋、弟兄、姊妹、父母、兒女或田地方面獲得百倍的回報，來世必得永生。當然他也會受到迫害。 31然而，許多為首的將要殿後，殿後的將要為首。」
耶穌第三次預言自己的受難
32在前往耶路撒冷的路上，耶穌走在眾人前面，門徒感到驚奇，其他跟隨的人也很害怕。
耶穌把十二個門徒叫到一旁，再把自己將要遭遇的事告訴他們，說： 33「聽著，我們現在前往耶路撒冷。人子將被交在祭司長和律法教師的手中，他們要判祂死刑，把祂交給外族人。 34他們會嘲弄祂，向祂吐唾沫，鞭打祂，殺害祂。但是，三天之後祂必復活！」
雅各與約翰的請求
35西庇太的兩個兒子雅各和約翰上前對耶穌說：「老師，請你答應我們一個要求。」
36耶穌問：「什麼要求？」
37他們說：「在你的榮耀中，求你讓我們一個坐在你右邊，一個坐在你左邊。」
38耶穌說：「你們不知道自己在求什麼。我要喝的那杯，你們能喝嗎？我要受的洗，你們能受嗎？」
39他們說：「我們能。」
耶穌說：「我要喝的那杯，你們也要喝；我所受的洗，你們也要受。 40不過誰坐在我的左右不是我來定，而是為誰預備的，就讓誰坐。」
41其他十個門徒聽見這事後，很生雅各和約翰的氣。 42於是，耶穌把他們叫來，對他們說：「你們知道，外族人有君王統治他們，有大臣管理他們， 43但你們不可這樣。你們中間誰要當首領，誰就要做大家的僕人； 44誰要居首位，誰就要做大家的奴僕。 45因為就連人子也不是來受人服侍，而是來服侍人，並且犧牲性命，作許多人的贖價。」
治好瞎子巴底買
46耶穌和門徒來到耶利哥。當耶穌和門徒及眾人出城的時候，碰到一個瞎眼的乞丐坐在路旁乞討，他的名字叫巴底買，是底買的兒子。 47巴底買一聽到經過的是拿撒勒人耶穌，就喊道：「大衛的後裔耶穌啊，可憐我吧！」
48許多人都責備他，叫他不要吵，但他卻更加大聲喊道：「大衛的後裔啊，可憐我吧！」
49耶穌停下腳步，叫人帶他過來。
他們就對瞎子巴底買說：「好了，起來吧，祂叫你呢。」
50巴底買丟下外衣，跳了起來，走到耶穌面前。
51耶穌問他：「你要我為你做什麼？」
瞎子說：「老師，我想能夠看見。」
52耶穌說：「回去吧！你的信心救10·52 「救」或譯「醫治」。了你。」那人立刻得見光明，在路上跟從了耶穌。
Om ægteskab og skilsmisse
Matt. 19,1-12; Luk. 16,18
1Derefter satte Jesus og disciplene kursen mod Judæa og kom undervejs gennem området øst for Jordanfloden. Som sædvanlig samledes store folkeskarer omkring ham, og han underviste dem, som han plejede.
2Nogle farisæere prøvede at stille fælde for ham og spurgte: „Har en mand lov til at skille sig fra sin kone?”
3Jesus begyndte med et modspørgsmål: „Hvad sagde Moses om skilsmisse?”
4„Moses gav manden lov til at udstede et skilsmissebrev og sende konen bort,” svarede de.10,4 5.Mos. 24,1.
5„Moses gav den tilladelse på grund af menneskers uforsonlige holdning,” sagde Jesus. 6„Men det var ikke Guds mening fra begyndelsen, for der står skrevet, at han ‚skabte dem som mand og kvinde’.10,6 1.Mos. 1,27. 7Der står også skrevet: ‚Derfor skal en mand forlade sin far og mor og knytte sig til sin kone, 8og de to skal blive ét.’10,8 1.Mos. 2,24. Altså er de ikke længere to, men en enhed. 9Det, som Gud på den måde har sammenføjet, må intet menneske splitte ad.”
10Da Jesus senere var alene med sine disciple inden døre, bragte de atter emnet på bane. 11Han sagde da til dem: „Hvis en mand skiller sig fra sin kone og derefter gifter sig med en anden, er han skyldig i ægteskabsbrud mod sin første kone. 12Og hvis en kone går fra sin mand og gifter sig med en anden, er det hende, som begår ægteskabsbrud mod sin første mand.”
Hvordan man får adgang til Guds rige
Matt. 19,13-15; Luk. 18,15-17
13På et tidspunkt bragte nogle forældre deres børn hen til Jesus, for at han skulle velsigne dem. Men disciplene ville jage dem bort. 14Da Jesus så det, blev han vred og sagde: „Lad børnene komme til mig. I må ikke hindre dem, for det er sådan nogle som dem, der får adgang til Guds rige. 15Det siger jeg jer: Den, der ikke tager imod Guds rige på samme måde, som et barn tager imod, kommer slet ikke ind i det.” 16Så tog han børnene ind til sig, lagde hænderne på dem og velsignede dem.
Hvordan man får det evige liv
Matt. 19,16-26; Luk. 18,18-27
17Da Jesus ville gå videre, kom en mand løbende og faldt på knæ foran ham. „Mester, du er et godt menneske,” sagde han. „Fortæl mig, hvad jeg skal gøre for at få del i det kommende liv?”
18„Hvorfor kalder du mig god?” spurgte Jesus. „Det ord kan jo kun bruges om Gud. 19Og med hensyn til det, du spørger om, så kender du budene: Du må ikke begå drab, du må ikke bryde ægteskabet, du må ikke stjæle, du må ikke anklage nogen på falsk grundlag, du må ikke bedrage nogen, og du skal ære din far og din mor.”
20„Jamen, Mester,” svarede manden, „alle de bud har jeg overholdt, fra jeg var ganske ung.”
21Jesus så kærligt på ham. „Du mangler én ting,” sagde han. „Gå hjem, sælg alt, hvad du har, og giv pengene til de fattige. Så skal du få del i Himlens rigdom—og kom så og følg mig.”
22Manden blev ilde til mode over det svar og gik nedslået bort. Han var nemlig meget rig.
23Jesus kiggede rundt på disciplene. „Hvor er det dog svært for rige folk at komme ind i Guds rige,” sagde han. 24De stirrede forfærdet på ham. Jesus gentog: „Det er ikke let at komme ind i Guds rige, når man er bundet af sin rigdom.10,24 Nogle af de ældste håndskrifter mangler den sidste ledsætning. 25Ja, faktisk er det lettere for en kamel at gå gennem et nåleøje, end det er for en rig at gå ind i Guds rige.”
26Disciplene var rystede. De kunne ikke tro deres egne ører, men sagde til hinanden: „Hvem kan så få det evige liv?”
27Jesus så på dem og sagde: „Hvad intet menneske kan gøre, det kan Gud, for Gud kan gøre alt.”
Lønnen for at følge Jesus
Matt. 19,27-30; Luk. 18,28-30
28„Hvad så med os?” spurgte Peter. „Vi har jo forladt alt for at følge dig.”
29Jesus svarede: „Det siger jeg jer: Alle, som har forladt deres hjem, brødre, søstre, far, mor, børn eller deres job for at følge mig og forkynde mit budskab, 30skal få det 100 gange igen nu her i det jordiske liv: nye hjem, nye brødre, søstre, mødre, børn og nyt arbejde—men også forfølgelser. Desuden får de det evige liv i den kommende verden. 31Men mange, der her på jorden regnes blandt de store, vil i Guds rige være de mindste. Og mange af dem, der her er blandt de mindste, vil dér være de største.”
Tiden nærmer sig, hvor Messias skal lide og dø
Matt. 20,17-19; Luk. 18,31-34
32Jesus og disciplene fortsatte nu deres vandring ind mod Jerusalem. Jesus gik forrest, mens hans ledsagere sakkede bagud. Disciplene var stadig rystede, og de andre, som fulgte med, var bange. Jesus kaldte nu de Tolv til sig og fortalte dem igen om det, der skulle ske med ham.
33„Når vi kommer til Jerusalem,” sagde han, „vil Menneskesønnen blive forrådt og udleveret til ypperstepræsterne og de skriftlærde. De vil dømme mig til døden og udlevere mig til romerne, 34som vil håne mig og spytte på mig. Jeg vil blive pisket og til sidst slået ihjel. Men på den tredje dag vil jeg genopstå fra de døde.”
Lederskab i Guds rige
Matt. 20,20-28; Luk. 22,24-27
35Lidt senere gik Zebedæussønnerne, Jakob og Johannes, hen til Jesus og sagde: „Mester, vi vil bede dig gøre noget for os.”
36„Hvad vil I have, jeg skal gøre for jer?” spurgte Jesus.
37„Når du bliver konge i Guds rige, vil vi gerne sidde på de troner, der står nærmest ved din. Den ene af os på højre side og den anden på venstre side.”
38„I ved ikke, hvad I beder om. Kan I tømme det lidelsens bæger, som jeg skal tømme? Kan I følge mig i den smertefulde dåb, som jeg skal igennem?”
39„Ja, det kan vi.”
„Godt, I skal få lov at tømme samme bæger og døbes med samme dåb som jeg, 40men det er ikke mig, der afgør, hvem der skal sidde ved min højre og venstre side. Gud har allerede bestemt, hvem der skal sidde der.”
41Da de andre ti disciple hørte, hvad Jakob og Johannes havde bedt om, blev de vrede. 42Men Jesus kaldte dem sammen og sagde: „I ved, hvordan magthaverne i denne verden holder af at herse og hundse med folk, og hvordan de store nyder at vise deres magt over for de små. 43-44Sådan må det ikke være hos jer. De, som gerne vil være store og betydningsfulde iblandt jer, skal være tjenere for alle de andre. 45Menneskesønnen kom heller ikke for at lade sig betjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum, for at mange kan blive sat fri.”
En blind bliver helbredt og slutter sig til Jesus
Matt. 20,29-34; Luk. 18,35-43
46Jesus og disciplene nåede så frem til Jeriko. Da de senere forlod byen, blev de fulgt af en skare af mennesker. Ved vejkanten sad der en blind tigger ved navn Bartimæus, Timæus’ søn. 47Da han hørte, at Jesus fra Nazaret nærmede sig, begyndte han at råbe: „Jesus, du Davids Søn,10,47 På hebraisk betyder „søn” ofte „efterkommer”. Udtrykket „Davidssønnen” var en af titlerne på den ventede Messias, idet Messias skulle blive en mægtig konge, der var endnu større end jødernes hidtil største konge, David, der levede ca. 1000 år, før Jesus kom. forbarm dig over mig!”
48Der var mange, der skældte ham ud og sagde, at han skulle tie stille. Men han var ikke til at standse. Højere og højere råbte han: „Du Davids Søn, forbarm dig over mig!”
49Jesus standsede og sagde: „Bring ham herhen!”
Så var der nogle, der gik hen og sagde til den blinde: „Vær ved godt mod! Rejs dig og kom. Jesus kalder på dig.”
50Bartimæus kastede sin kappe til side, sprang op og gik hen mod Jesus.
51„Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?” spurgte Jesus.
„Mester! Jeg vil gerne kunne se,” svarede den blinde.
52„Din bøn er hørt! Det var din tro, der reddede10,52 Eller: „frelste dig” eller „helbredte dig”. dig!”
Straks fik manden sit syn igen og fulgte derefter med Jesus.
