不可以貌取人
1我的弟兄姊妹，你們既然信了我們榮耀的主耶穌基督，就不可以貌取人。 2比方說，一個手戴金飾、衣著華麗的人來參加你們的聚會，一個衣衫襤褸的人也來參加， 3你們就看重那衣著華麗的，對他說：「請上座。」卻對那窮人說：「你站在那邊。」或「坐在我的腳凳邊。」 4你們這樣做難道不是偏心待人，心懷惡意地判斷人嗎？
5我親愛的弟兄姊妹，請聽我說，上帝不是揀選了窮人，使他們在信心上富足，並承受祂應許賜給那些愛祂之人的國度嗎？ 6你們反倒侮辱窮人。其實欺壓你們、抓你們上法庭的不是那些富人嗎？ 7不正是他們褻瀆你們所敬奉的尊名嗎？
8如果你們能切實行出聖經中「要愛鄰如己」這條至尊的律法，就好了。 9如果你們偏待人，嫌貧愛富，便是犯罪，律法要將你們定罪。 10人只要觸犯律法中的一條，就等於違犯了全部， 11因為那位說「不可通姦」的，也說過「不可殺人」。如果你沒有犯通姦罪，卻殺了人，你仍違犯了律法。 12既然你們要按使人自由的律法受審判，就應該按律法行事為人。 13因為不憐憫人的會受到無情的審判，但憐憫勝過審判。
信心和行為
14我的弟兄姊妹，如果有人自稱有信心，卻沒有行為來證實，有什麼用呢？這種信心能夠救他嗎？ 15如果有弟兄姊妹缺衣少食， 16你們只是對他們說：「安心走吧，願你們穿得暖，吃得飽」，卻不幫助他解決實際困難，這有什麼用呢？ 17因此，信心若沒有行為，就是死的。
18必有人說：「你有信心，我有行為。」請把你沒有行為的信心指給我看，我就藉著行為把我的信心顯給你看。 19你相信上帝只有一位，你信得沒錯，鬼魔也相信，而且恐懼戰抖。
20愚蠢的人啊，你們不知道沒有行為的信心是死的嗎？ 21我們的祖先亞伯拉罕把兒子以撒獻在祭壇上的時候，難道不是因行為而被稱為義人嗎？ 22可見他的信心和行為相稱，而且信心要有行為才是完全的。 23這正應驗了聖經的記載：「亞伯拉罕信上帝，就被算為義人」，並且被稱為「上帝的朋友」。 24可見人要被上帝算為義人必須有與信心相稱的行為，並非單有信心。 25還有妓女喇合，她收留使者，把他們藏在家裡，又送他們從別的路逃生，不也是因行為而被稱為義人嗎？
26身體沒有靈魂是死的，同樣，信心沒有行為也是死的。
Vurder ikke folk efter deres status
1Kære venner, er det virkelig i overensstemmelse med jeres tro på Herren Jesus Kristus, herlighedens Herre, at I vurderer mennesker efter deres sociale status? 2Lad os sige, at der kommer en ind i jeres menighedsforsamling, som er elegant klædt med guldringe på fingrene. Samtidig kommer også en fattig og snavset person ind. 3Så skynder I jer hen for at tage imod den rige og anviser ham den bedste plads, men til den fattige siger I bare: „Du kan stå i gangen!” eller: „Sæt dig her på gulvet!” 4Er det nu ikke en underlig opførsel? Mon ikke der er noget galt med jeres motiver?
5Tænk jer om, kæreste venner! Har Gud ikke netop udvalgt dem, der er fattige i denne verdens øjne, til at være rige i troen? Er det ikke dem, der vil få del i den herlighed, som Gud har lovet alle, der elsker ham? 6Hvordan kan I så vise ringeagt for de fattige? Er det ikke de rige, der undertrykker jer? Er det ikke dem, der slæber jer for retten? 7Er det ikke dem, der håner Jesus Kristus, jeres Herre?
Kærlighedens lov
8I skulle hellere følge det ædle princip, som udtrykkes i skriftordet: „Du skal elske din næste som dig selv.” 9I gør jer skyldige i synd, når I vurderer folk efter deres sociale status. I bryder Guds lov. 10Den, der overtræder bare ét af lovens bud, er lige så skyldig som den, der overtræder dem alle. 11Gud, som sagde, at du ikke må bryde ægteskabet, sagde også, at du ikke må begå drab. Så hvis du begår drab,2,11 Græsk har et stort antal forskellige ord for begrebet „myrde, slå ihjel”. Det ord, der bruges her, er tæt forbundet med et hebraisk ord, som også kan betyde „slå i stykker, ødelægge, angribe voldeligt.” Også i 4,2 og 5,6 samt flere andre steder i NT har ordet sandsynligvis en svagere betydning end drab, en betydning, som bygger på hebraisk tankegang. overtræder du loven, også selvom du ikke har brudt ægteskabet.
12I skal tale og handle som mennesker, der skal dømmes efter kærlighedens lov, den lov, der sætter i frihed. 13Og der vil ikke være nogen barmhjertighed for dem, der ikke viser andre barmhjertighed. Det er jo bedre at vise barmhjertighed end at fordømme.2,13 Ordret: „barmhjertighed triumferer over dom/fordømmelse.” Meningen er uklar, men jf. 4,11-12.
Samspillet mellem tro og handling
14Hvad får man ud af at have en tro, som man ikke giver udtryk for i handling? Den slags tro giver ikke adgang til det evige liv. 15Hvis man har venner, der mangler både tøj og mad, 16og man siger til dem: „Husk nu at tage noget varmt tøj på og sørg for at få noget at spise! Farvel, og Gud velsigne jer!”, uden at man giver dem hverken mad eller tøj, hvad hjælper det så? 17Hvis troen står alene uden at give sig udtryk i handling, er den død.
18Måske vil nogen indvende: „Nogle tror, andre handler!” Hertil vil jeg svare: „Jeg kan vise dig min tro gennem mine handlinger. Men hvordan kan jeg se din tro, hvis du ikke handler på den? 19Tror du virkelig, det er tilstrækkeligt bare at have en trosbekendelse, der siger: ‚Jeg tror på én, sand Gud.’? Det er godt, at du tror på den ene, sande Gud! Det gør de onde ånder også, men de ryster alligevel af skræk for dommens dag.
20Tænk dig om! Skal jeg forklare dig, hvorfor tro, der ikke omsættes i handling, er værdiløs? 21Tænk på vores forfar Abraham. Var det ikke, fordi han handlede i lydighed, at han opnåede Guds anerkendelse? Han var jo villig til endog at ofre sin søn, Isak, på alteret. 22Kan du ikke se, at der var et samspil mellem hans tro og hans lydighed? Hans tro blev først til sand tro, ved at han handlede på den. 23Det er derfor, Skriften siger, at Gud accepterede ham på grund af hans tro.2,23 Jf. 1.Mos. 15,6. Ja, han blev kaldt for ‚Guds ven’.” 24Heraf kan I se, at man får del i frelsen gennem lydighedshandlinger, og ikke gennem „tro” alene.
25Selv den prostituerede Rahab er et eksempel på tro, der viste sig i handling. Reddede hun ikke livet på grund af, hvad hun gjorde? Hun nøjedes ikke med kun at „tro”, men hun handlede ved at skjule de israelitiske udsendinge og hjælpe dem med at slippe bort ad en anden vej. 26Ligesom kroppen dør, når åndedrættet hører op, sådan dør troen, hvis den ikke giver sig udtryk i handling.
