撒該悔改
1耶穌進了耶利哥，正從城裡經過。 2有個人名叫撒該，是稅吏長，家財豐厚。 3他想看看耶穌，可是因為周圍人多，他身材矮小，無法看見。 4他便跑到前面，爬上一棵桑樹觀看，因為耶穌會從那裡經過。
5耶穌走到那裡，抬頭招呼他說：「撒該，快下來！今天我要住在你家。」
6撒該連忙爬下來，興高采烈地帶耶穌回家。 7百姓見狀，都埋怨說：「祂怎麼到一個罪人家裡作客？」
8撒該站起來對主說：「主啊，我要把我一半的財產分給窮人。我欺騙過誰，就還誰四倍。」
9耶穌說：「今天救恩臨到這家了，因為他也是亞伯拉罕的子孫。 10人子來是要尋找和拯救迷失的人。」
十個奴僕的比喻
11眾人在聽的時候，耶穌又為他們講了一個比喻，因為祂快到耶路撒冷了，人們以為上帝的國馬上就要降臨了。
12耶穌說：「有一位貴族要到遠方去受封為王，然後返回。 13臨行前，他召集了十個奴僕，發給每人一千個銀幣，吩咐他們，『你們在我出門期間要用這些錢做生意。』
14「可是他的人民卻憎恨他，他們隨後派一個代表團去請願說，『我們不要這人作我們的王。』
15「那貴族受封為王回來後，召齊十個奴僕，想知道他們做生意賺了多少。 16第一個奴僕上前稟告說，『主啊，我用你給我的一千個銀幣賺了一萬個銀幣。』
17「主人說，『好，你真是個好奴僕！你既然在小事上忠心，就派你管理十座城。』
18「第二個奴僕上前說，『主啊，我用你給我的一千個銀幣賺了五千個銀幣。』
19「主人說，『我派你管理五座城。』
20「另一個奴僕上前說，『主啊，這是你先前給我的一千個銀幣，我一直把它包在手帕裡。 21因為你很嚴厲，沒有存還要取，沒有種還要收，所以我怕你。』
22「主人聽了，對那奴僕說，『你這個惡奴僕！我要按你自己的話定你的罪。你既然知道我很嚴厲，沒有存還要取，沒有種還要收， 23為什麼不把我的銀幣存進錢莊，到我回來時可以連本帶利收回來？』
24「接著，他吩咐站在旁邊的奴僕，『收回他那一千個銀幣，賞給那個賺了一萬銀幣的。』
25「他們說，『主啊，那個人已經有一萬銀幣了。』
26「主人答道，『我告訴你們，凡有的，還要給他更多；凡沒有的，連他僅有的也要奪走。 27至於那些反對我作王的仇敵，把他們捉回來，在我面前處決。』」
騎驢進耶路撒冷
28耶穌說完這個比喻，就走在眾人前面上耶路撒冷去。
29快到橄欖山附近的伯法其和伯大尼時，耶穌派了兩個門徒，說： 30「你們去前面的村莊，進村的時候，必看見一頭從來沒有人騎過的驢駒拴在那裡，你們把牠解開牽來。 31若有人問你們為什麼把牠解開，就說，『主要用牠。』」
32兩個門徒出去後，所遇見的情形正如耶穌所說的。 33當他們解開驢駒時，主人果然問他們：「你們為什麼解開驢駒？」
34他們說：「主要用牠。」
35他們牽著驢駒回去見耶穌，又把自己的外衣搭在驢背上，扶耶穌上驢。
36耶穌騎著驢前行，眾人用外衣為祂鋪路。 37祂正走下橄欖山，將近耶路撒冷的時候，眾門徒因為以往所見的神蹟奇事，就歡騰起來，高聲讚美上帝：
38「奉主名來的王當受稱頌！
天上有平安，至高處有榮耀！」
39百姓中有幾個法利賽人對耶穌說：「老師，你要責備你的門徒。」
40耶穌說：「我告訴你們，如果他們閉口不言，這些石頭都要呼喊了！」
為耶路撒冷哀哭
41耶穌快到耶路撒冷時，看見那城就哀哭， 42說：「今天你若知道那能帶給你平安的事就好了！可惜這事現在是隱藏的，你看不見！ 43因為有一天敵人要在你周圍築起壁壘把你團團圍住，四面攻擊你。 44他們要把你夷為平地，毀滅你城牆裡的兒女，不會留下兩塊疊在一起的石頭，因為你沒有認識到上帝眷顧你的時刻。」
耶穌潔淨聖殿
45耶穌進入聖殿趕走裡面做買賣的人， 46並對他們說：「聖經上說，『我的殿要成為禱告的殿』，你們竟把它變成了賊窩。」
47祂天天在聖殿教導人，祭司長、律法教師和百姓的官長都想殺祂， 48只是無從下手，因為百姓都十分喜愛聽祂講道。
Zakæus kommer til tro på Jesus
1Jesus og hans følge gik derefter ind i Jeriko. 2Her boede en rig mand ved navn Zakæus, som var en højtstående skatteopkræver for den romerske besættelsesmagt. 3Han var ivrig efter at få et glimt af Jesus, men han var ikke ret høj og kunne ikke se noget for de mange mennesker. 4Derfor løb han i forvejen og klatrede op i et morbærfigentræ et sted, hvor Jesus helt sikkert ville komme forbi. 5Da Jesus nåede frem til træet, kiggede han op og sagde: „Skynd dig at komme ned, Zakæus! Gud vil, at jeg skal besøge dig i dag.”
6Zakæus klatrede ned i en fart og inviterede glad Jesus med sig hjem til spisning, 7mens folk forarget mumlede: „Enhver ved da, at den mand er en stor synder, og nu går Jesus med ham hjem!”
8Under måltidet rejste Zakæus sig og sagde til Jesus: „Herre, jeg vil give halvdelen af, hvad jeg ejer, til de fattige, og hvis jeg har presset penge af nogen, så vil jeg give det firedobbelt tilbage.”
9Da udbrød Jesus: „I dag er frelsen kommet til dette hjem, for denne mand har vist den samme tro som Abraham.19,9 Ordret står der, at han er en „søn af Abraham”. Det er en hebraisk talemåde, som betyder, at han var som Abraham, og Abraham var netop kendt som „troens far”. Se også noterne til Luk. 3,8 og 13,16. 10Menneskesønnen er jo netop kommet for at opsøge og frelse de fortabte.”
Om betroede midler og dommen for ulydighed
Matt. 25,14-30
11Mens folk sad og lyttede, fortalte Jesus følgende historie, fordi han var så tæt på Jerusalem, og fordi mange ventede, at Gud snart ville oprette sit rige synligt på jorden:
12„Der var en mand af kongelig slægt, som var nødt til at rejse til et fjernt land for at få sin kongeværdighed bekræftet. Derefter ville han så vende tilbage som konge. 13Inden han rejste, tilkaldte han ti af sine tjenere, betroede dem hver en sum penge og sagde: ‚Se, hvad I kan få ud af pengene, mens jeg er væk.’
14Men en del af landets borgere hadede ham og sendte en delegation af sted med følgende erklæring: ‚Vi ønsker ikke, at den mand skal regere over os.’
15Manden blev alligevel indsat som konge, og da han vendte tilbage, sendte han bud efter de tjenere, som han havde betroet sine penge. Han ville se, hvad hver enkelt havde fået ud af dem.
16Den første kunne aflægge rapport om, at han nu havde ti gange så meget, som han oprindelig havde fået. 17‚Godt,’ sagde kongen. ‚Du er en god og pålidelig tjener. Du har trofast forvaltet den smule, du fik. Derfor giver jeg dig ansvar for ti byer.’
18Den næste kunne fortælle, at hans penge var vokset til det femdobbelte. 19‚Godt,’ sagde hans herre. ‚Du får ansvaret for fem byer.’
20Den tredje mand afleverede følgende rapport: ‚Her har du dine penge. Jeg har haft dem liggende godt gemt i et tørklæde. 21Jeg var nemlig bange for dig og turde ikke løbe nogen risiko. Jeg ved jo, at du er en streng herre. Du indkasserer udbyttet fra andres arbejde, og du høster, hvad du ikke selv har sået.’ 22Kongen blev vred og sagde: ‚Du er en doven og dårlig arbejder! Jeg vil dømme dig ud fra dine egne ord: Du siger, jeg er en streng herre, og at jeg indkasserer udbyttet fra andres arbejde. 23Hvorfor satte du så ikke mine penge i banken? Så havde jeg i det mindste fået renter af dem.’
24Derpå vendte kongen sig til de mænd, der stod omkring ham. ‚Tag pengene fra ham,’ sagde han, ‚og giv dem til ham, der har fået det største udbytte.’
25‚Jamen, herre,’ indvendte de, ‚han har da rigeligt allerede!’
26Kongen svarede: ‚Det siger jeg jer: Alle, der gør brug af det, de har fået betroet, vil få mere, men de, der ikke gør brug af det, de fik betroet, vil miste det, de fik. 27Lad nu mine fjender, dem, der ikke ville anerkende mig som konge, blive ført ind og henrettet for mine øjne.’ ”
Messias’ indtog i Jerusalem
Matt. 21,1-9; Mark. 11,1-10; Joh. 12,12-19
28Efter opholdet hos Zakæus fortsatte Jesus og hans følge vandringen op mod Jerusalem. 29Da de var i nærheden af landsbyerne Betfage og Betania ved det bjerg, som hedder Olivenbjerget, kaldte han på to af sine disciple og sagde til dem: 30„Gå hen til den landsby, I ser foran jer. Når I kommer derhen, vil I finde et æselføl, der endnu ikke har været brugt som ridedyr. Det står bundet, men I skal løse det og bringe det herhen. 31Hvis nogen spørger jer, hvorfor I gør det, skal I bare sige: ‚Herren har brug for det.’ ”
32De gik så derhen og fandt æselføllet, nøjagtigt som Jesus havde sagt. 33Da de var ved at løse føllet, kom ejerne. „Hvorfor løser I føllet?” råbte de.
34„Herren har brug for det,” svarede disciplene.
35Så fik de lov at tage føllet, og de førte det til Jesus. De lagde deres kapper over ryggen på det og hjalp ham op.
36Mens de gik af sted, bredte folk deres kapper ud på vejen foran Jesus, 37og da de nærmede sig det sted, hvor vejen begynder at gå ned ad Olivenbjerget mod Jerusalem, begyndte hele følget af disciple at råbe højt af glæde og lovprise Gud for alle de undere, de havde set ham gøre. 38De råbte:
„Velsignet er den Konge, som nu kommer i Herrens navn!
Fred fra Himlen,
og herlighed fra det Højeste!”
39Men nogle farisæere i folkemængden sagde til Jesus: „Mester, sig dog til dine disciple, at de ikke må sige sådan noget!”
40Jesus svarede: „Hvis de tier, vil stenene råbe!”
Jesus græder over Jerusalems vantro
41Jesus var nu så tæt på Jerusalem, at han kunne se ud over hele byen. Da brast han i gråd og sagde: 42„Gid du i dag kunne forstå, hvad der fører til fred. Men du kan ikke se det nu. 43Det varer ikke så længe, før dine fjender vil samle sig mod dig. De vil bygge en vold op omkring dig, omringe dig og presse imod dig fra alle sider. 44De vil jævne dig med jorden og knuse dine indbyggere, fordi du ikke greb chancen, da Gud kom til dig!”
Den sidste tempeludrensning
Matt. 21,12-17; Mark. 11,15-19
45Senere19,45 Det er om mandagen, næste dag. gik Jesus ind på tempelpladsen og begyndte at jage de handlende ud. 46Han råbte til dem: „Skriften siger: ‚Mit hus skal være et bønnens hus,’19,46 Es. 56,7. men I har gjort det til ‚et tilholdssted for røvere.’19,46 Jer. 7,11.”
47Hver dag underviste Jesus i templet, men ypperstepræsterne, de skriftlærde og de øvrige jødiske ledere spekulerede på, hvordan de kunne få ham slået ihjel. 48Dog kunne de ikke finde nogen anledning til det, for folk stimlede sammen om ham og slugte hvert ord, han sagde.
