差遣門徒
1事後，主揀選了七十個門徒10·1 「七十個門徒」有古卷為「七十二個門徒」。，差遣他們兩個兩個地出去，先到祂將要去的城鎮村莊， 2並對他們說：「要收割的莊稼很多，工人卻很少，因此你們要祈求莊稼的主人派更多的工人去收割祂的莊稼。
3「你們去吧！我差你們出去，就像把羊羔送入狼群。 4錢袋、背包和鞋都不要帶，在路上也不要與人寒暄。 5無論到哪一戶人家，要先說，『願祝福臨到這家！』 6如果那裡有配得祝福的人，祝福自然會臨到那人，否則祝福仍歸給你們。 7不要搬來搬去，要固定住在一家，接受那家的款待，因為工人理應得到工錢。
8「你們無論到哪一個城鎮，如果人們接待你們，就吃他們擺上的飲食。 9要醫治那城裡的病人，告訴他們，『上帝的國臨近你們了。』 10但如果哪一個城鎮的人不歡迎你們，你們就到街上宣告， 11『就連你們城裡的塵土粘在我們腳上，我們都要跺掉，但是要知道，上帝的國臨近了。』 12我告訴你們，在審判之日，那城所受的刑罰將比所多瑪所受的還重！
13「哥拉汛啊，你大禍臨頭了！伯賽大啊，你大禍臨頭了！我在你們當中所行的神蹟，如果行在泰爾和西頓，那裡的人早就身披麻衣，頭蒙灰塵，坐在地上悔改了。 14在審判之日，你們將比泰爾和西頓受更重的刑罰！
15「迦百農啊，你將被提升到天上嗎？不！你將被打落到陰間。」
16耶穌繼續對門徒說：「誰聽從你們，就是聽從我；誰拒絕你們，就是拒絕我；拒絕我的，就是拒絕差我來的那位。」
17七十個門徒興高采烈地回來說：「主啊，我們奉你的名行事，甚至降服了鬼魔。」
18耶穌回答說：「我看見撒旦像閃電一樣從天上墜下。 19我已經給你們權柄，使你們能踐踏蛇和蠍子，勝過仇敵的權勢，沒有什麼能傷害你們。 20然而，不要為了邪靈向你們降服而高興，要因你們的名字記錄在天上而高興。」
21就在這時候，耶穌受聖靈感動，充滿喜樂地說：「父啊，天地的主，我頌讚你！因為你把這些事向聰明、有學問的人隱藏起來，卻啟示給像孩童一般的人。父啊！是的，這正是你的美意。 22我父將一切交給了我。除了父，沒有人認識子；除了子和受子啟示的人，沒有人認識父。」
23隨後，耶穌轉身悄悄地對門徒說：「誰看到你們今日所看到的，誰就有福了。 24我告訴你們，以前有許多先知和君王渴望看見你們所看見的，聽見你們所聽見的，卻未能如願。」
好撒瑪利亞人的比喻
25有一次，一名律法教師站起來試探耶穌，說：「老師，我應該怎樣做才能得永生呢？」
26耶穌反問他：「律法怎麼說？你怎麼理解？」
27律法教師答道：「『你要全心、全情、全力、全意愛主——你的上帝』，又要『愛鄰如己』。」 28耶穌說：「你答得對，照著去做就有永生了。」
29律法教師想證明自己有理，就問：「那麼，誰是我的鄰居呢？」
30耶穌回答說：「有個人從耶路撒冷去耶利哥，途中被劫。強盜剝了他的衣服，把他打個半死，丟在那裡，然後揚長而去。
31「剛好有位祭司經過，看見那人躺在地上，連忙從旁邊繞過，繼續趕路。 32又有個利未人經過，也跟先前那個祭司一樣從旁邊繞過去了。
33「後來，有位撒瑪利亞人10·33 猶太人向來輕視撒瑪利亞人，認為他們血統不純正，因此互不往來。經過，看見這個人，就動了慈心， 34連忙上前用油和酒替他敷傷口，包紮妥當，然後把他扶上自己騎的牲口，帶到附近的客店照料。 35次日還交給店主兩個銀幣，說，『請替我好好照顧這個人。如果錢不夠的話，等我回來再補給你。』 36那麼，你認為這三個人中誰是被劫者的鄰居呢？」
37律法教師說：「是那個同情他的人。」
耶穌說：「你去照樣做吧。」
上好的福分
38耶穌和門徒去耶路撒冷的途中路過一個村莊，遇到一位名叫瑪大的女子接待他們到家裡作客。 39瑪大的妹妹瑪麗亞坐在耶穌腳前聽道， 40瑪大為了招待客人忙亂不已，於是上前對耶穌說：
「主啊，我妹妹讓我一個人伺候大家，你都不管嗎？請你叫她來幫幫我吧。」
41耶穌對她說：「瑪大，瑪大，你為太多事情憂慮煩惱。 42其實最要緊的事只有一件，瑪麗亞選擇了上好的，是奪不走的。」
Jesus udsender 70 disciple
1Jesus udvalgte nu 7010,1 Nogle håndskrifter taler om 72 disciple, men det rigtige tal er 70, da dette var det symbolske tal for samtlige fremmede folkeslag. Denne udsendelse, som kommer efter udsendelsen af de 12 apostle, symboliserer, at budskabet om Jesus først skal forkyndes for jøderne og derefter for alle folkeslag. andre disciple, som han ville sende i forvejen, to og to, til de landsbyer, han selv senere ville besøge. 2Han gav dem følgende instrukser: „Høsten er stor, men arbejderne er få. Bed derfor høstens herre sende flere arbejdere ud til sin høst. 3Tag af sted nu. Jeg sender jer som lam blandt ulve. 4Tag hverken penge eller oppakning med og heller ikke ekstra sko. Spild ikke tiden ved at falde i snak med dem, I møder undervejs. 5Når I kommer ind i et hus, skal I straks velsigne det ved at sige: ‚Fred være med hjemmet her!’ 6Hvis der bor nogen, som vil tage imod jeres fredshilsen, vil de nyde godt af velsignelsen. Hvis ikke, vil velsignelsen vende tilbage til jer selv.
7-8Når I kommer ind i en landsby, hvor de tager imod jer, skal I ikke flytte rundt fra hus til hus. Bliv på ét sted og spis og drik det, som sættes frem for jer. En arbejder er sin løn værd. 9Helbred de syge i byen og sig til dem: ‚Nu er Guds rige kommet til jer.’ 10Men hvis en by ikke tager imod jer, så gå gennem dens gader og råb: 11‚Vi ryster støvet fra jeres by af vores fødder for at advare jer om Guds dom. Vi har sagt jer det: Guds rige er kommet nær!’ 12Jeg siger jer, at det gudløse Sodoma vil stå sig bedre på dommens dag end sådan en by.”
Dommen over de byer, der har forkastet Jesus
Matt. 11,20-23
13Jesus fortsatte: „Ve dig, Horazin! Ve dig, Betsajda! Hvis de undere, som jeg udførte i jeres gader, var sket i Tyrus og Sidon, så ville de for længe siden have angret deres ondskab. 14Ja, Tyrus og Sidon vil slippe billigere på dommens dag end jer. 15Og du, Kapernaum, mon du skal ophøjes til Himlen? Nej, du skal sendes ned i Dødsriget!”
16Derefter sagde han til disciplene: „De, der lytter til jer, lytter til mig, og de, der forkaster jer, forkaster mig, og dermed forkaster de også ham, der sendte mig.”
Den rette grund til glæde
17Da de 70 disciple vendte tilbage, fortalte de glædestrålende: „Herre, selv de onde ånder adlyder os, når vi bruger den autoritet, vi har fået fra dig.”
18Jesus svarede: „Jeg så Satan falde ned fra himlen som et lyn. 19Jeg har givet jer magt til at træde på ‚slanger’ og ‚skorpioner’—ja, magt over hele fjendens hær—og han vil ikke kunne skade jer. 20Men det afgørende er ikke, at de onde ånder adlyder jer. Nej, glæd jer hellere over, at jeres navne er indskrevet i Himlen.”
De, der ser Jesus som Guds Søn, er velsignede
Matt. 11,25-27; 13,16-17
21I det samme blev Jesus fyldt af glæde ved Helligånden, og han udbrød: „Jeg priser dig, Far, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult det her for de overlegne og selvkloge. I stedet har du åbenbaret det for de ydmyge. Ja, Far, det var din vilje, at det skulle være sådan.”
22Så fortsatte han: „Alt, hvad jeg har, det har jeg fået fra min himmelske Far. Han alene kender mig fuldt ud, og jeg alene kender ham fuldt ud. Men den, som jeg åbenbarer Faderen for, får også lov at kende ham.”
23Derpå sagde han til sine disciple: „Velsignede er de, som ser det, I ser! 24Mange profeter og konger har længtes efter at se det, I ser, og høre det, I hører, men de opnåede det ikke.”
Den barmhjertige samaritaner
25En dag kom en jødisk skriftlærd for at sætte Jesus på prøve. „Mester, hvad skal jeg gøre for at få del i det kommende liv?” spurgte han.
26„Hvad siger Toraen?” var Jesu svar.
27„Den siger: ‚Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, med liv og sjæl, med al din styrke og med alle dine tanker,’ ” svarede den skriftlærde. „Og den siger også: ‚Du skal elske din næste som dig selv.’ ”
28„Rigtigt svaret,” sagde Jesus. „Gør det, så skal du få del i livet.”
29Men manden ville retfærdiggøre sig selv, og derfor spurgte han: „Jamen, hvem er så min næste?”
30„Lad mig fortælle dig en historie,” svarede Jesus. „En mand var på vej fra Jerusalem til Jeriko. Pludselig blev han overfaldet af røvere. De rev tøjet af ham, slog ham til jorden og lod ham ligge halvdød i vejkanten. 31Tilfældigvis kom en præst gående ned ad den samme vej. Da han så manden ligge der, gik han over i den modsatte side af vejen og fortsatte. 32Senere kom en tempeltjener til det samme sted. Da han fik øje på manden, gik også han forbi i den modsatte side af vejen. 33Til sidst kom der en samaritaner10,33 Jøderne og samaritanerne havde normalt kun foragt tilovers for hinanden. forbi, ridende på sit æsel, for han var på en lang rejse. Da han så manden ligge der, fik han medlidenhed med ham, 34så han stod af sit æsel og gik derhen. Han rensede og behandlede mandens sår med olivenolie og vin og forbandt dem. Derefter anbragte han manden på sit æsel og bragte ham til en landevejskro, hvor han fortsat selv plejede ham. 35Dagen efter gav han kroværten to denarer og bad ham tage sig af manden. ‚Kommer det til at koste mere, skal jeg nok betale det på tilbagevejen,’ sagde han.
36Hvem af de tre, synes du, har handlet som den overfaldnes næste?”
37„Ham, der viste barmhjertighed,” svarede den skriftlærde.
„Så gør du, som han gjorde!” sagde Jesus.
Jesus besøger Marta og Maria
38Jesus og hans disciple fortsatte nu deres vandring mod Jerusalem. Undervejs kom de til en landsby, hvor en kvinde, der hed Marta, tog imod dem i sit hjem. 39Hendes søster Maria satte sig ved Jesu fødder og blev siddende der for at høre, hvad han fortalte. 40Marta var travlt optaget af at sørge for gæsterne, og hun sagde til Jesus: „Herre, er du ligeglad med, at min søster har overladt alt arbejdet til mig? Sig dog til hende, at hun skal komme og hjælpe mig.”
41„Kære Marta,” sagde Jesus, „du er rastløs og gør dig en masse bekymringer! 42Men noget er vigtigere end andet, og Maria har valgt det væsentlige. Det skal ikke tages fra hende.”
