第 77 篇
患難中的安慰
亞薩的詩，照耶杜頓的做法，交給樂長。
1我呼求上帝，我高聲呼求，
上帝垂聽我的禱告。
2我在困境中尋求主。
我整夜舉手禱告，
我的心無法得到安慰。
3我思想上帝，發出哀歎；
我默想，心靈疲憊不堪。（細拉）
4你使我無法合眼，
我心亂如麻，默然無語。
5我回想從前的日子，
那久遠的歲月，
6想起自己夜間所唱的歌。
我沉思默想，捫心自問：
7「難道主要永遠丟棄我，
不再恩待我了嗎？
8難道祂的慈愛永遠消逝了嗎？
祂的應許永遠落空了嗎？
9難道上帝已忘記施恩，
在憤怒中收回了祂的慈愛嗎？」（細拉）
10於是我說：「我感到悲傷的是，
至高者已不再彰顯大能。」
11耶和華啊，我要回想你的作為，
回想你從前所行的奇事。
12我要默想你所行的一切事，
思想你一切大能的作為。
13上帝啊，你的作為全然聖潔，
有哪個神明像你一樣偉大？
14你是行奇事的上帝，
你在列邦中彰顯你的大能。
15你以大能救贖了你的子民，
就是雅各和約瑟的後代。（細拉）
16上帝啊，海水看見你就戰慄，
深淵看見你就顫抖。
17雲層倒出雨水，
天上雷霆霹靂，電光四射。
18旋風中傳來你的雷聲，
你的閃電照亮世界，
大地顫抖震動。
19你的道路穿越海洋，經過洪濤，
但你的足跡無人看見。
20你藉著摩西和亞倫的手引領你的子民，
如同牧人引領羊群。
Når Gud tilsyneladende ikke svarer
1Til korlederen Jedutun: En sang af Asaf.
2Jeg råber til Gud uden ophør.
Jeg håber, han hører min bøn.
3Jeg er i nød og søger hen til min herre.
Hele natten løfter jeg hænderne i bøn til ham.
Jeg har ikke ro i min sjæl, før han svarer.
4Jeg tænker på Gud og stønner i min nød,
jeg sukker af længsel efter hans hjælp.
5Jeg kan ikke sove, før han griber ind.
Jeg er fortvivlet, kan dårligt nok bede.
6Jeg mindes de gamle dage,
den tid, som nu er forbi.
7Dengang sang vi af glæde til langt ud på natten.
Nu sidder jeg og spørger mig selv:
8Har Herren forkastet mig for evigt?
Vil han aldrig igen være nådig?
9Er hans trofasthed opbrugt?
Gælder hans løfter ikke længere?
10Har Gud glemt at være god?
Har han lukket sit hjerte i vrede?
11Jeg kan ikke udholde den tanke,
at den Almægtige skulle have mistet sin magt.
12Jeg husker miraklerne i gamle dage,
de fantastiske ting, Gud gjorde engang.
13De er altid i mine tanker,
jeg kan ikke lade være at grunde over dem.
14Du er helt speciel, Gud,
ingen guder kan måles med dig.
15Du er undernes og miraklernes Gud,
du viste din magt, så alverden hørte om det.
16Du befriede dit folk med din vældige styrke,
det var Jakobs og Josefs slægt.
17Havet så dig og trak sig tilbage af frygt,
Det Røde Hav skælvede ved synet af dig.
Havdybet rystede af skræk,
18skyerne sendte strømme af regn.
Tordenen rullede hen over himlen,
dine lynpile fløj til alle sider.
19Tordenen rumlede som vognhjul,
lynene oplyste himlen.
Hele jorden rystede og bævede.
20Du banede en vej gennem havet,
du vandrede igennem de vældige vande,
men du efterlod dig ingen fodspor.
21Som en fårehyrde førte du dit folk,
Moses og Aron var dine hjælpere.
