以色列人被基遍人欺騙
1住在約旦河西的山區、丘陵以及地中海沿岸、遠至黎巴嫩的諸王，就是那些赫人、亞摩利人、迦南人、比利洗人、希未人和耶布斯人的王聽說這件事， 2就聯合起來對抗約書亞和以色列人。 3基遍的居民聽說約書亞在耶利哥和艾城所做的事， 4便想出一個詭計來。他們裝作特使，把舊皮袋和縫補過的酒囊馱在驢背上， 5穿著縫補過的舊鞋和破爛衣服，帶著又乾又發黴的餅， 6到吉甲營去見約書亞。他們對約書亞和以色列人說：「我們從很遠的地方來求你們跟我們締結盟約。」 7以色列人對這些希未人說：「你們也許就住在附近。我們怎麼能跟你們締結盟約呢？」 8他們對約書亞說：「我們是你的奴僕。」約書亞說：「你們是什麼人？從哪裡來？」 9他們答道：「僕人們從很遠的地方來。我們聽說了你的上帝耶和華的威名，聽說了祂在埃及的一切作為， 10以及祂怎樣對付約旦河東的兩個亞摩利王——希實本王西宏和亞斯她錄的巴珊王噩。 11因此，我們的長老和人民就派我們帶著乾糧來迎接你們，甘做你們的僕人，希望跟你們締結盟約。 12我們出來的時候帶的餅是熱的，看啊，現在又乾又發黴了。 13這些皮酒囊原來也是新的，但現在已經破了。因為長途跋涉，我們的衣服和鞋子也都破舊不堪了。」 14以色列人接受了他們的食物，卻沒有求問耶和華。 15約書亞與他們立了和平盟約，容他們存活，會眾的首領也向他們起誓守約。
16立約三天後，以色列人才發現他們原來就住在附近。 17以色列人啟程，走了三天來到他們居住的基遍、基非拉、比錄和基列·耶琳各城。 18會眾的首領曾憑以色列的上帝耶和華向他們起過誓，所以不能殺他們。全體會眾因此向首領大發怨言。 19首領便對全體會眾說：「我們曾憑以色列的上帝耶和華向他們起誓，我們現在不能動他們。 20我們要容他們存活，免得我們因違背誓言而惹耶和華發怒。」 21首領又說：「就容他們存活吧。」首領就叫他們為全體會眾劈柴挑水。
22於是，約書亞召來他們，對他們說：「你們為什麼要欺騙我們，說你們住得很遠？其實你們就住在附近。 23因此，你們是受咒詛的。你們要永遠做奴僕，為我上帝的殿劈柴挑水。」 24他們答道：「僕人們這樣做是因為害怕喪命。我們聽說你的上帝耶和華曾經應許祂僕人摩西，要把這整片土地都賜給你們，並要將這裡的居民殺盡。 25現在我們既然落在你的手中，你們想怎樣對待我們就怎樣對待吧。」 26約書亞不讓以色列人加害他們，因此他們沒有被殺死。 27那天，約書亞讓他們在耶和華指定的地方，為會眾和耶和華的祭壇劈柴挑水。他們至今仍做這樣的工作。
Gibeonitterne narrer Josva
1-2I landet vest for Jordanfloden boede der en række folkeslag, nemlig hittitterne, amoritterne, kana’anæerne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne. Deres landområder dækkede højsletterne midt i landet, kystsletterne ud mod Middelhavet og skrænterne midt imellem. Nogle boede mod nord oppe ved Libanons bjerge. Da kongerne for alle disse folkeslag hørte, hvad der var sket med Jeriko og Aj, sluttede de sig sammen for at gøre fælles sag imod Josva og Israels folk. 3Men da de hivvitter, som boede omkring byen Gibeon, hørte om Jerikos og Ajs totale udslettelse, 4forsøgte de at redde livet ved list. En gruppe af dem lagde gamle sadler og sprukne vinsække på deres æsler, 5tog laset tøj og lappede sandaler på, og tørt, muggent brød med som proviant, og så rejste de af sted for at forhandle med Josva. 6Da de kom til israelitternes lejr ved Gilgal, sagde de til Josva og de ledende mænd i Israel: „Vi er kommet fra et fjernt land for at slutte fredspagt med jer.”
7Israelitterne svarede: „Hvordan kan vi være sikre på, at I ikke bor her i nærheden? For hvis det er tilfældet, kan vi ikke slutte fredspagt med jer.”
8De svarede: „Vi vil være jeres slaver.”
„Men hvem er I?” spurgte Josva. „Og hvor kommer I fra?”
9„Vi kommer fra et meget fjernt land,” svarede de. „Vi har hørt om jeres vældige Gud og alle de undere, han gjorde i Egypten. 10Vi har også hørt, hvad I gjorde ved de to amoritterkonger øst for Jordanfloden, kong Sihon af Heshbon og kong Og af Bashan, som boede i Ashtarot. 11Derfor sagde vores ledere og landsmænd til os: ‚Tag proviant med og begiv jer ud på den lange rejse. Opsøg israelitterne og sig, at vi er villige til at lade dem regere over os, hvis de vil slutte fred med os.’ 12Se det her brød, som vi tog med hjemmefra. Det var helt nybagt, da vi tog af sted, men nu er det tørt og muggent. 13Se på vores vinsække. De var nye, da vi fyldte vin i dem, men nu er de sprukne. Og vores tøj og sandaler er blevet helt slidt op på den lange rejse.”
14De israelitiske ledere inspicerede deres brød, men de spurgte ikke Herren til råds. 15Josva sluttede derefter fred med dem, og de israelitiske ledere bekræftede aftalen med en bindende ed.
16Tre dage efter at fredsaftalen var indgået, blev israelitterne klar over, at folkene i virkeligheden boede i nærheden. 17Straks tog israelitterne af sted og nåede på den tredje dag frem til hivvitternes byer Gibeon, Kefira, Be’erot og Kirjat-Jearim. 18Men de angreb dem ikke, for deres ledere havde lovet dem fred i Herrens, Israels Guds, navn. Da beklagede israelitterne sig over for deres ledere.
19Men lederne svarede: „Vi har i Israels Guds navn aflagt ed på ikke at ville røre dem. 20Så vi er tvunget til at lade dem være, for hvis vi bryder løftet, rammes vi af Guds vrede. 21Men vi vil gøre dem til vores slaver, så de må hugge brænde og bære vand for os.” Sådan overholdt israelitterne deres løfte til gibeonitterne.
22Men Josva samlede nu deres ledere og spurgte: „Hvorfor løj I for os og sagde, at I kom fra et fjernt land, når I i virkeligheden bor her? 23Som straf skal I rammes af forbandelsen. Fra nu af skal I altid være vores slaver og hugge brænde og bære vand til brug i vores Guds hus.”
24„Vi gjorde det, fordi vi hørte, at Herren, din Gud, havde givet sin tjener Moses befaling om at erobre hele landet og udslette befolkningen,” svarede de. „Vi var bange for, at I ville slå os ihjel. 25Men nu er vi jeres slaver, og I kan gøre med os, som I vil.”
26Josva tillod altså ikke israelitterne at dræbe dem, 27men gjorde dem i stedet til slaver, som skulle hugge brænde og hente vand til israelitterne og til Herrens alter, hvor end Herren ville have det bygget. Den ordning står stadig ved magt.
