1「因此我心戰慄，
在胸膛跳動。
2請仔細聽祂發出的雷聲，
聽祂口中發出的轟鳴。
3祂使閃電劃過整個天空，
亮光直照到地極。
4隨後雷聲隆隆，
祂發出威嚴之聲。
祂一發聲，雷電交加。
5上帝發出奇妙的雷聲，
我們無法測度祂偉大的作為。
6祂命雪降在大地，
令雨傾盆倒下，
7使人們停下工作，
以便世人都知道祂的作為。
8野獸躲進窩裡，
留在洞中。
9暴風從南天而來，
寒流由北方而至。
10上帝噓氣成冰，
使寬闊的水面凝結。
11祂使密雲佈滿水氣，
從雲端發出閃電。
12雲隨祂的指令旋轉，
在地面之上完成祂的吩咐，
13或為懲罰大地，
或為彰顯慈愛。
14「約伯啊，請留心聽，
要駐足沉思上帝的奇妙作為。
15你知道上帝如何發出命令，
使雲中電光閃爍嗎？
16你知道全知者的奇妙作為——
祂如何使雲彩飄浮嗎？
17南風吹來，大地沉寂時，
你就汗濕衣襟，你知道為何嗎？
18你能像祂那樣鋪展堅如銅鏡的穹蒼嗎？
19我們因愚昧而無法陳訴，
請指教我們如何與祂對話。
20我怎敢與祂對話？
豈有人自取滅亡？
21風吹散天空的雲後，
無人能仰視太陽的強光。
22北方出現金色的光芒，
上帝充滿可怕的威嚴。
23我們無法測度全能者，
祂充滿能力，無比正直公義，
不恃強凌弱。
24所以，人們都敬畏祂，
祂不看顧自以為有智慧的人。」
Guds uendelige storhed
1Det får mit hjerte til at banke voldsomt,
det hopper næsten helt op i halsen.
2Hør efter, når Gud taler fra stormvejret,
når hans tordenrøst ruller hen over os.
3Lynene glimter hen over himlen
og rækker helt til jordens ende.
4Derefter kommer tordenskraldet,
hans majestætiske, tordnende røst.
Han sparer ikke på lynene,
når han lader sin røst høre.
5Guds storslåede stemme høres i bulderet,
han gør store og ufattelige ting.
6Han befaler sneen at falde på jorden
og sender regnskyl i tykke tove.
7Folk må standse op midt i deres arbejde
og anerkende Guds vældige magt.
8Dyrene søger i skjul,
de bliver i deres huler.
9Den bidende blæst lukkes ud fra sit hus
og kommer med kulde fra nord.
10Gud ånder på vandet,
så overfladen fryser til is.
11Han fylder skyerne med vand,
og fra dem udspringer hans lyn.
12Skyerne farer frem og tilbage,
de bevæger sig efter hans vilje.
De udfører hans befalinger
ud over den vide jord,
13hvad enten lynet kommer for at straffe,
eller regnen kommer for at velsigne.
14Tænk dig om et øjeblik, Job,
læg mærke til Guds forunderlige gerninger.
15Ved du, hvordan han styrer naturens kræfter,
hvordan han får lynene til at glimte fra skyerne?
16Forstår du, hvordan skyerne kan svæve i luften?
Det er den Almægtiges underværker.
17Du, som lider under den brændende sol,
når søndenvinden bringer en hedebølge,
18var det dig, der hjalp ham udspænde himlens bue,
så den skinner som et spejl af blankt metal?
19Job, hvad med at dele noget af din visdom med Gud,
for vi andre ved jo ingenting!
20Tør du sige til Gud, at du vil fortælle ham noget?
Risikerer du ikke at dø ved at træde frem for ham?
21Når vinden har blæst skyerne væk,
og solen kommer frem i al sin skarphed,
kan intet menneske holde ud at se på dens strålende lys.
22Mod nord kan man se et gyldent skær,
men Guds herlighed er langt mere strålende.
23Vi kan ikke mødes på lige fod med den almægtige Gud,
for hans magt er uendelig.
Hans godhed er uden grænser,
og han kan umuligt være uretfærdig.
24Derfor har mennesker ærefrygt for ham,
men de selvretfærdige kan Gud ikke hjælpe.”
