民數記 32 – CCBT & BPH

Chinese Contemporary Bible (Traditional)

民數記 32:1-42

約旦河東的支派

1呂便迦得的子孫有許多牲畜,他們見雅謝基列適於放牧, 2就來見摩西以利亞撒祭司和會眾的首領,說: 3亞大錄底本雅謝寧拉希實本以利亞利示班尼波比穩—— 4這些耶和華為以色列會眾攻取的地方適於放牧,而僕人們有許多牲畜。 5如果你們恩待我們,請將這些地方賜給我們作產業,別讓我們過約旦河了。」

6摩西對他們說:「難道你們要坐在這裡,讓其他同胞去打仗嗎? 7你們為何使以色列人軍心動搖,不敢進入耶和華所賜之地? 8從前我在加低斯·巴尼亞派你們的祖先去打探那地方的時候,他們就是這樣。 9他們到以實各谷打探那地方,回來後竟動搖軍心,使以色列人不敢進入耶和華所賜之地。 10那天耶和華發怒,起誓說, 11『從埃及出來、二十歲以上的人都看不到我起誓要賜給亞伯拉罕以撒雅各的土地,因為他們沒有全心全意地跟從我; 12只有基尼洗耶孚尼的兒子迦勒的兒子約書亞可以看到,因為他們全心全意地跟從我。』 13耶和華向以色列人發怒,使他們在曠野漂泊了四十年,直到在耶和華面前作惡的那一代都死了。

14「現在,你們這群罪人的後代竟然重蹈前人的覆轍,加劇耶和華的怒氣。 15如果你們離棄祂,祂必再次把以色列人丟棄在曠野,這樣你們就毀了整個民族。」

16他們上前對摩西說:「我們要在這裡為牲畜建圍欄,為家眷築城邑, 17讓他們留在堅固的城內,免受當地居民的威脅。然後我們必拿起兵器率先上陣,直到幫其他以色列同胞奪取他們的土地。 18在其他同胞佔領各自的產業之前,我們決不回家。 19但我們不會跟他們在約旦河西岸分土地,我們只想要約旦河東岸之地作產業。」 20摩西說:「如果你們信守承諾,拿起兵器在耶和華面前出戰, 21你們全軍就要在耶和華面前渡過約旦河,直到祂趕走祂面前的仇敵, 22征服那地方。之後,你們才可以回家,才算在耶和華和以色列人面前盡了自己的責任,這地方就在耶和華面前歸給你們作產業。 23但如果你們不守承諾,就是得罪耶和華,必難逃懲罰。 24你們現在去為家人築城邑,為牛羊建圍欄吧,但別忘了信守承諾。」 25迦得呂便的子孫對摩西說:「僕人們一定遵命而行。 26我們的妻子、孩子、牛羊等牲畜都會留在基列的各城。 27僕人當中所有能上陣打仗的人都會照你的吩咐在耶和華面前過河作戰。」

28於是,摩西以利亞撒祭司、的兒子約書亞以色列各支派的族長說: 29「如果迦得呂便子孫中所有能上陣打仗的人,在耶和華面前跟你們一同過河作戰,你們征服那片土地以後就要把基列給他們作產業。 30如果他們不帶著兵器跟你們一起過河作戰,就只能在迦南與你們同分產業。」 31迦得呂便的子孫再次說:「凡耶和華所吩咐的,僕人們一定照辦。 32我們一定帶著兵器在耶和華面前過河,前往迦南,但我們要擁有約旦河東之地作產業。」

33摩西就把亞摩利西宏巴珊的國土及周圍的城邑都給了迦得的子孫、呂便的子孫和約瑟兒子瑪拿西的半個支派。 34迦得的子孫重建了底本亞他錄亞羅珥35亞他錄·朔反雅謝約比哈36伯·寧拉伯·哈蘭,使之成為堅固的城池,並建了羊圈。 37呂便的子孫重建了希實本以利亞利基列亭38尼波巴力·免西比瑪。他們為重建的城邑起了新名字,如尼波巴力·免39瑪拿西之子瑪吉的子孫佔領了基列,趕走了那裡的亞摩利人。 40摩西就把基列賜給瑪拿西的兒子瑪吉,作他的居所。 41瑪拿西的子孫雅珥佔領了基列的村莊,將它們改名為哈倭特·雅珥42挪巴佔領了基納及其周圍的村莊,就按自己的名字稱基納挪巴

Bibelen på hverdagsdansk

4. Mosebog 32:1-42

Nogle israelitter bosætter sig øst for Jordanfloden

1Rubens og Gads stammer havde masser af kvæg, og da de opdagede, hvor velegnet Jazers og Gileads land var til kvægavl, 2henvendte deres ledere sig til Moses og præsten Eleazar og de øvrige stammeledere og sagde: 3-4„Herren har hjulpet sit folk med at erobre hele området omkring byerne Atarot, Dibon, Jazer, Nimra, Heshbon, Elale, Sebam, Nebo og Beon. Dette område er særdeles velegnet til kvægavl. 5Derfor vi vil gerne bede om at få tildelt det område som vores ejendom, så vi kan slå os ned her frem for at tage over på den anden side af Jordanfloden.”

6„Skal de andre stammer så gå i krig alene?” spurgte Moses. 7„Det vil tage modet fra resten af folket, så vi risikerer, at de går glip af det land, Herren har lovet dem. 8Var det ikke netop det, der skete for jeres fædre, dengang jeg sendte spioner fra Kadesh-Barnea ind i landet? 9Kom spionerne ikke tilbage fra Eshkoldalen og tog modet fra folket, så de ikke nåede ind i det land, Herren havde lovet dem? 10-11Ved den lejlighed blev Herren så vred over deres vantro, at han svor på, at ikke en eneste over 20 år af alle dem, der havde været med fra begyndelsen, da de forlod Egypten, skulle få det land at se, han havde lovet Abraham, Isak og Jakob. 12Kun Kaleb og Josva var undtaget, for de havde fuld tillid til Herren, og de opfordrede folket til at gå ind og tage landet i besiddelse.

13Efter den episode lod Herren os strejfe omkring i ørkenen i 40 år, indtil den oprørske generation var uddød i ørkenen som følge af deres synd. 14Og nu kommer I og vil gøre det samme igen. Hvis I nu også nægter at adlyde Herren, vil han i sin vrede straffe Israels folk endnu værre. 15Hvis I svigter, vil folket få forlænget opholdet i ørkenen, og på den måde bringer I ulykke over hele folket.”

16„Nej, nej,” svarede de, „vi har kun tænkt os at lave indhegninger og bygge byer, så vi kan efterlade vores kvæg og vores familier her, 17mens vi selv ruster os til krig og går i spidsen for Israels folk ind i landet, så vi kan sikre os, at de når deres bestemmelsessted, hvor de kan slå sig ned i fred og ro. Men forinden må vi bygge befæstede byer til vores familier for at sikre os, at de ikke bliver udplyndret af de øvrige indbyggere i området. 18Når det er gjort, vil vi følge med folket og ikke vende tilbage, før alle Israels stammer har taget deres land i besiddelse. 19Det eneste, vi siger, er, at vi vil foretrække at bo på den østlige side af Jordanfloden i stedet for på den vestlige side.”

20„Godt,” svarede Moses, „hvis I vil holde jeres ord og ruste jer til krig, 21-22kan I overtage området øst for Jordanfloden på den betingelse, at I ikke vender tilbage, før Herren har jaget fjenderne bort, og folket har indtaget landet. Først da har I opfyldt jeres forpligtelser over for Herren og folket, så Herren kan give jer det område, I er interesseret i. 23Men hvis I løber fra jeres ord, har I syndet imod Herren selv—og da skal I få konsekvensen af jeres synd at mærke. 24Gå bare i gang med at lave indhegninger til jeres kvæg og bygge byer til jeres familier, sådan som I foreslår.”

25„Vi vil gøre nøjagtig, som du siger,” svarede Gads og Rubens stammeledere. 26„Vi vil efterlade vores børn, koner, kvæg og øvrige husdyr i byerne her i Gilead, 27men alle våbenføre mænd iblandt os følger med over på den anden side af Jordanfloden for at kæmpe i krigen for Herren, sådan som du har befalet.”

28Moses bekendtgjorde denne afgørelse for Eleazar, Josva og stammelederne. 29„Hvis alle våbenføre mænd fra Gads og Rubens stammer hjælper med til at erobre landet på den anden side af Jordanfloden,” sagde han, „skal Gileads land bagefter tilfalde dem. 30Men hvis de kryber udenom, skal de have jord side om side med de øvrige stammer i Kana’an.”

31Gads og Rubens stammeledere bekræftede Moses’ ord. „Vi vil gøre, som Herren har befalet,” erklærede de. 32„Alle våbenføre mænd følger med til Kana’an og deltager i krigen for Herren, og vi overtager så ejendomsretten til området øst for Jordanfloden.”

33Derpå overdrog Moses officielt amoritterkongen Sihons område og kong Og af Bashans område med de tilhørende byer til Gads, Rubens og det halve af Manasses stammer.

34Gads stamme genopbyggede følgende byer: Dibon, Atarot, Aroer, 35Atarot-Shofan, Jazer, Jogbeha, 36Bet-Nimra og Bet-Haran. De var alle befæstede byer med indhegnede græsgange udenom.

37Rubens stamme genopbyggede følgende byer: Heshbon, Elale, Kirjatajim, 38Nebo, Ba’al-Meon og Sibma. De gav mange af byerne nye navne.

39Makirs slægt af Manasses stamme tog op til Gilead, erobrede landet og jog amoritterne bort. 40Derfor gav Moses Gilead til makiritterne, som bosatte sig der. 41Jair-slægten fra Manasses stamme erobrede en lang række byer i Gilead, hvorefter de gav området navneforandring til Jairs landsbyer. 42En mand ved navn Noba erobrede med sin hærstyrke byen Kenat og de omkringliggende landsbyer og opkaldte området efter sig selv.