撒母耳記下 18 – CCBT & BPH

Chinese Contemporary Bible (Traditional)

撒母耳記下 18:1-33

押沙龍之死

1大衛召集軍隊,設立了千夫長和百夫長率領他們。 2他兵分三隊,一隊由約押率領,一隊由洗魯雅的兒子、約押的兄弟亞比篩率領,一隊由迦特以太率領。大衛對部下說:「我必與你們一同出戰」。 3他們卻說:「請我王不要出戰。因為如果我們敗逃,敵方不會放在心上;即使我們一半人陣亡,敵方也不會放在心上。你一人比我們一萬人更寶貴。你還是留在城中支援我們吧。」 4王說:「你們認為怎樣好,我就怎樣做。」於是,大衛王站在城門旁邊,軍兵百人一隊、千人一隊地按次序出城了。 5大衛王吩咐約押亞比篩以太說:「你們要看在我的份上對年輕的押沙龍手下留情。」全體的軍兵都聽見了大衛吩咐眾將領的話。

6大衛的軍隊在以法蓮的樹林裡跟以色列人交戰。 7以色列人被大衛的部下打敗,傷亡慘重,有兩萬人陣亡。 8戰事蔓延到整個郊野,那天死在樹林裡的人比死在刀下的人還多。 9押沙龍碰巧遇見大衛的部下。他騎著騾子逃走,騾子從一棵大橡樹的茂密枝條下經過,押沙龍的頭髮被樹枝纏住,整個人吊在半空中,胯下的騾子也跑了。 10大衛的一個部下看見,就向約押稟告說:「我看見押沙龍正吊在橡樹上。」 11約押對那報信的說:「什麼!你看見他吊在樹上,為什麼不把他殺掉呢?要是你把他殺了,我會賞你十塊銀子和一條腰帶。」 12他卻答道:「就是你賞我一千塊銀子,我也不敢加害王的兒子啊!我們曾聽見王吩咐你、亞比篩以太不可傷害年輕的押沙龍13如果我膽敢殺死押沙龍,王遲早會查出真相,到時你就撒手不管了。」 14約押說:「我不跟你浪費時間。」趁著押沙龍還吊在橡樹上,他拿起三杆矛槍剌入了他的心臟。 15十個為約押拿兵器的年輕人圍上去將押沙龍殺死。 16隨後,約押吹起收兵的號角,部下便停止追趕以色列人。 17他們把押沙龍的屍體丟在林中的一個坑裡,在上面堆了一大堆石頭。以色列人都各自逃回家去了。 18押沙龍生前沒有兒子為他留名,所以他曾在王谷立了一根石柱,以自己的名字命名,稱為「押沙龍柱」,沿用至今。

19撒督的兒子亞希瑪斯約押說:「請讓我跑回去向王稟告,讓王知道耶和華已從仇敵手中救了他。」 20約押對他說:「你今天不要去報信,改天再報吧。你不要今天去,因為王的兒子死了。」 21約押吩咐一個古示人:「你去把所看見的稟報給王。」那人就拜別了約押,馬上跑回去報信。 22撒督的兒子亞希瑪斯再次對約押說:「求你讓我與古示人一同去吧!」約押說:「我的孩子,你何必要去呢?你報這個消息是不會得到賞賜的。」 23他說:「無論怎樣,我想跑去報信。」約押答應了。亞希瑪斯沿平原的路跑,跑到了古示人的前面。

24那時,大衛王正坐在內城門和外城門中間。有一個守衛爬上城門樓頂觀望,看見一個人獨自跑來。 25守衛就大聲向大衛稟告。王說:「如果他是單獨一個人,他帶來的一定是好消息。」那人越來越近了。 26這時候,守衛又看見另一個人跑來,就大聲對守城門的說:「又有一個人獨自跑來了!」王說:「他也一定是傳好消息的。」 27守衛又說:「從跑的姿勢看,那跑在前面的人好像撒督的兒子亞希瑪斯。」王說:「他是個好人,他一定帶來了好消息。」

28亞希瑪斯高聲對王說:「一切都好!」他在王面前俯伏叩拜,說:「你的上帝耶和華當受稱頌,祂已經消滅了那些攻擊我主我王的敵人。」 29王問道:「年輕的押沙龍平安嗎?」亞希瑪斯答道:「約押派僕人來的時候,僕人看見一陣大騷動,但不知道是什麼事。」 30王說:「你先退到一邊去。」亞希瑪斯就退下,站在一邊。

31這時,古示人也到了,他說:「我有好消息向我主我王稟告,今日耶和華已經從一切反叛之人手中救了我主我王。」 32王問古示人:「年輕的押沙龍平安嗎?」古示人答道:「願我主我王的仇敵和一切要加害我王的人,下場都與那青年一樣。」 33王聽了十分難過,就走上城門樓去痛哭,邊走邊說:「我兒押沙龍啊!我兒,我兒押沙龍啊!我恨不得可以替你死!押沙龍,我兒啊!我兒!」

Bibelen på hverdagsdansk

2. Samuelsbog 18:1-32

Kampen mellem David og Absalom

1David mønstrede nu alle sine våbenføre mænd og udpegede befalingsmænd over dem. 2Så opdelte han hæren i tre afdelinger og satte Joab, Abishaj og Ittaj fra Gat til at lede hver sin afdeling. Selv beredte han sig på at gå i spidsen for hæren, men hans mænd protesterede kraftigt:

3„Det går ikke, for det er dig, de er ude efter. For dem er det ikke væsentligt, om vi flygter, eller halvdelen af os dør i kampen. Men du er mere værd end 10.000 mænd. Derfor bør du afvente slagets gang i byen og sende hjælp, hvis vi får brug for det.”

4„Godt, jeg følger jeres råd!” svarede kongen til sidst og stillede sig ved byporten, mens tropperne gjorde klar til afgang.

5Kongen kaldte de tre hærførere Joab, Abishaj og Ittaj til sig. „I må ikke være for hårde ved den unge Absalom!” beordrede han. Denne befaling blev videregivet til hele hæren.

6Davids hær rykkede nu ud mod Israels hær, og slaget kom til at foregå i Efraims tætte skovområde. 7Israelitterne blev slået på flugt, og mange blev dræbt af Davids mænd. Det var et totalt nederlag, og den dag døde 20.000 mand. 8Flere mænd mistede dog livet ved den hovedkulds flugt gennem skoven end ved at blive hugget ned af Davids krigere. 9Hvad Absalom angik, så stødte han på nogle af Davids mænd og flygtede på sit muldyr. Men da muldyret løb ind under et stort egetræ, satte hans lange hår sig fast i grenene. Muldyret løb videre, mens Absalom hang og dinglede i luften. 10En af Davids mænd fortalte nu Joab, hvad de havde set.

11„Så du Absalom hænge der?” udbrød Joab. „Hvorfor slog du ham så ikke ihjel? Jeg ville have belønnet dig med både penge og et officersbælte!”

12„Om du så havde givet mig en formue, havde jeg ikke slået ham ihjel!” svarede soldaten. „Kongen gav jo befaling om, at vi ikke måtte gøre Absalom fortræd, 13og han ville før eller senere finde ud af, at det var mig, der havde gjort det. Og du ville sikkert bare lade mig i stikken, hvis jeg blev anklaget.”

14„Jeg vil ikke spilde min tid på dig!” afbrød Joab ham og greb tre spyd, løb derhen og stødte dem i brystet på Absalom, der endnu hang og dinglede i egetræet. 15Bagefter omringede ti af Joabs unge livvagter Absalom og gav ham dødsstødet.

16Så blæste Joab i hornet for at indstille forfølgelsen af Israels hær. 17Absaloms lig blev smidt i et stort hul i skoven, hvorefter man dyngede sten over ham. I mellemtiden flygtede Absaloms hær og vendte tilbage til deres hjem.

18Absalom havde tidligere rejst en stenstøtte i Kongedalen som et monument over sig selv, fordi han ingen sønner havde til at videreføre sit navn og slægt. Stenstøtten kaldte man for „Absaloms minde”—og det hedder den stadig.

19Efter Absaloms død sagde den unge Ahima’atz: „Lad mig løbe hjem til kongen med den glædelige nyhed, at Herren har givet ham hævn over hans fjender.”

20„Nej,” svarede Joab, „kongen vil ikke blive glad for at høre, at hans søn er død. Du kan få lov til at bringe bud en anden gang.”

21I stedet sendte Joab en sudaneser18,21 Fra landet Kush, også kaldet Nubien, som lå syd for Egypten, nord for Etiopien, i det nuværende Sudan. af sted. „Fortæl kongen, hvad du har set!” befalede han manden, der straks kastede sig for hans fødder i respekt og derefter satte i løb.

22Ahima’atz blev ved med at tigge Joab om lov til at løbe bagefter, men Joab svarede: „Hvorfor det? Du får ingen penge for det.” 23„Åh,” bad Ahima’atz, „jeg vil så gerne!”

„Så løb da!” indvilligede Joab til sidst, hvorefter Ahima’atz skød genvej gennem dalen, så han kom foran sudaneseren. 24David ventede ved byporten, og da portvagten gik op til sin udkigspost på muren, fik han øje på en mand, der kom løbende frem imod dem.

25„Der kommer en mand løbende!” meldte han kong David i porten.

„Hvis han kommer alene, er det sikkert et sendebud!” svarede David.

Men da manden kom nærmere, 26fik portvagten øje på endnu en mand, der kom løbende. „Nu kommer der en mand til!” meldte han, hvortil kongen svarede: „Så må der være flere nyheder!”

27„Den første ligner Ahima’atz med den fart, han har på!” meldte vagten.

„Han er en god mand, så han må have gode nyheder,” svarede kongen.

28Da Ahima’atz kom nærmere, råbte han til kongen: „Fred være med dig!” og bøjede sig til jorden. Så tilføjede han: „Lovet være Herren, din Gud, som har givet dig sejr over de oprørere, der vovede at sætte sig op imod dig!”

29„Hvad med den unge Absalom?” spurgte kongen. „Er han er i god behold?”

Ahima’atz svarede undvigende: „Der var en frygtelig råben og skrigen, da jeg blev sendt af sted. Jeg ved ikke, hvad der er sket med ham.”

30„Vent her!” beordrede kongen, og Ahima’atz trådte til side.

31Straks efter ankom sudaneseren. „Jeg har glædelige nyheder til kongen,” pustede han. „I dag har Herren givet dig hævn over alle dem, som gjorde oprør imod dig!”

32„Hvad med Absalom? Er han i god behold?” spurgte kongen.

Manden svarede: „Gid alle dine fjender må få samme endeligt som ham!”