撒母耳記上 19 – CCBT & BPH

Chinese Contemporary Bible (Traditional)

撒母耳記上 19:1-24

掃羅試圖殺大衛

1掃羅吩咐他兒子約拿單和眾臣僕去殺掉大衛。但約拿單非常喜愛大衛2便告訴他,說:「我父親要殺你,明天早上你要小心,找個僻靜的地方躲起來。 3我會出去和父親站在你藏身的田間,跟他提你的事,然後把消息告訴你。」 4約拿單就在父親面前替大衛說好話,他說:「王不要傷害大衛,他從來沒有對不起王,他所做的使王大受益處。 5他冒著生命危險去殺非利士人,耶和華使以色列人大獲全勝,當時你看見了,非常歡喜,現在為什麼要犯罪,枉殺無辜的大衛呢?」 6掃羅聽了約拿單的話,就憑永活的耶和華起誓說:「我不殺大衛。」 7約拿單叫來大衛,把經過告訴他,帶他去見掃羅大衛又像以前一樣伺候掃羅

8後來,戰事再度爆發,大衛領兵與非利士人交戰,大敗敵人,殺得他們四散潰逃。 9一天,掃羅手裡拿著矛正坐在家中,從耶和華那裡來的邪靈降臨在掃羅身上。大衛正在彈琴, 10掃羅想用矛把大衛刺透,釘在牆上,大衛躲開了,矛插在了牆上。大衛當晚逃走了。

11掃羅派人監視大衛的家,要在早上殺死他。大衛的妻子米甲警告他說:「如果你今晚不逃命,明早必死無疑。」 12於是,她從窗口把大衛縋下去,讓他逃走了。 13然後她把家中的神像放在床上,頭枕在山羊毛的枕頭上,蓋上被子。 14掃羅派人來捉拿大衛的時候,米甲說他病了。 15掃羅又派人去見大衛,並吩咐說:「把他連床一起抬來,我好殺他。」 16眾人進去發現躺在床上的是一個神像,頭枕在山羊毛的枕頭上。 17掃羅米甲:「你為什麼欺騙我,讓我的敵人逃走?」米甲答道:「他說如果我不讓他逃走,就殺了我。」

18大衛逃到住在拉瑪撒母耳那裡,把掃羅的所作所為告訴他。後來,他和撒母耳拿約住了下來。 19掃羅聽說大衛拉瑪拿約20就派人去捉拿他。掃羅的人看到一群先知在說預言,撒母耳在當中帶領他們。上帝的靈也臨到掃羅的人,他們也說起預言來。 21掃羅聽說後又派人去,派去的人也說起預言來。掃羅第三次派人去,派去的人同樣說起預言來。 22最後掃羅親自前往拉瑪,走到西沽的大井,問撒母耳大衛在哪裡,有人說在拉瑪拿約23掃羅便去拉瑪拿約。上帝的靈臨到掃羅,他就一邊走一邊說起預言來,一直到拉瑪拿約24他脫下自己的衣服,在撒母耳面前說起預言來。他赤身躺了一天一夜。因此有句俗語說:「掃羅也在先知當中嗎?」

Bibelen på hverdagsdansk

1. Samuelsbog 19:1-24

David undslipper Saul

1Saul talte nu med sine folk og med sin søn Jonatan om at få David skaffet af vejen. Men Jonatan holdt meget af David, 2og derfor røbede han sin fars planer. „Min far er ude på at finde en anledning til at slå dig ihjel,” sagde han. „I morgen tidlig skal du derfor skjule dig et sted ude på marken. 3Så vil jeg bede min far om at gå en tur med mig, og jeg vil bringe dig på tale i nærheden af det sted, hvor du ligger skjult. Bagefter skal jeg nok fortælle dig, hvad jeg har fundet ud af.”

4Så talte Jonatan med sin far og lagde et godt ord ind for David. „Han har jo aldrig gjort dig noget ondt,” sagde han. „Tværtimod har han altid forsøgt at hjælpe dig. 5Har du glemt, hvordan han satte livet på spil for at slå Goliat ihjel, og hvordan Herren ved den lejlighed gav Israel en stor sejr? Du så det selv og glædede dig over det. Hvad får dig nu til at ændre mening, så du pønser på at slå en uskyldig mand ihjel? Det er der absolut ingen mening i.”

6Til sidst lod Saul sig overtale, og han svor: „Så sandt Herren lever, skal David ikke blive dræbt.”

7Så kaldte Jonatan på David og fortalte ham det hele. Derefter førte han ham til Saul, som tog ham i sin tjeneste som før. 8Krigen fortsatte, og David og hans mænd rykkede ud mod filistrene og dræbte så mange af dem, at resten af filisterhæren flygtede i panik.

9-10En dag, da Saul sad derhjemme med sit spyd i hånden, kom den onde ånd fra Herren igen over ham. David tog sin lyre og spillede for ham. Men pludselig kastede Saul sit spyd imod ham for at spidde ham til væggen. David sprang til side, og spyddet borede sig ind i væggen. Så flygtede han ud af huset og slap bort i mørket. 11Straks sendte Saul nogle af sine folk hen for at holde Davids hus bevogtet, så han kunne komme og dræbe ham den følgende morgen.

„Hvis du ikke flygter øjeblikkelig,” advarede Mikal sin mand, „er du dødsens i morgen.” 12Derefter hjalp hun David ud gennem et vindue, så han undslap. 13Så lagde hun husguden i hans seng, dækkede den med et tæppe og lagde noget gedehår i hovedenden. 14Da Sauls mænd næste morgen trængte ind i huset for at hente David, sagde Mikal: „Han er syg.” 15Den besked overbragte de til Saul, men det var han ikke tilfreds med. „Så bær ham hen til mig på sengen, så jeg kan gøre det af med ham,” befalede han. 16Men da de trængte ind i Davids soveværelse, opdagede de, at det var husguden, der lå i sengen med noget gedehår over hovedet.

17Så skældte Saul sin datter Mikal ud. „Hvorfor har du bedraget mig og ladet min fjende undslippe?” „Jeg blev tvunget til det,” forklarede hun. „Han truede med at slå mig ihjel, hvis jeg ikke gjorde, som han sagde.”

18Det lykkedes altså David at flygte. Han tog til Rama for at opsøge Samuel, og han fortalte ham om alt, hvad Saul havde gjort imod ham. Samuel tog ham med sig til Najot, hvor han kunne bo en tid. 19Da Saul fik at vide, at David opholdt sig i Najot tæt ved Rama, 20sendte han folk ud for at fange ham. Da de kom til stedet, hvor Samuel og de andre profeter stod og profeterede, kom Guds Ånd over dem—og de begyndte også at profetere! 21Da Saul hørte om det, sendte han andre folk af sted, men de begyndte også at profetere. For tredje gang sendte Saul en gruppe folk af sted, men de endte også med at profetere! 22Så tog Saul selv af sted til Rama. Da han kom til den store brønd ved Seku, spurgte han efter David og Samuel. „De er i Najot,” fik han at vide.

23På vejen derhen kom Guds Ånd over Saul, og han profeterede hele vejen til Najot! 24Derefter flåede han tøjet af sig, og hele dagen og den følgende nat lå han på gulvet og profeterede foran Samuel. Derfor siger man: „Er Saul nu også blandt profeterne?”