撒母耳的臨別警戒
1撒母耳對以色列人說：「看啊，我已照你們的要求為你們立了一個王。 2你們已經有君王了。我自幼帶領你們，現在已年老髮白，我的兒子也都在你們這裡。 3如今我站在這裡，你們只管在耶和華和祂膏立的王面前為我作證，我奪過誰的牛？搶過誰的驢？欺騙過誰？壓迫過誰？收過誰的賄賂而徇私枉法？如果有的話，我一定償還。」 4他們答道：「你沒有欺騙、壓迫過我們，也沒有拿過任何人的東西。」 5撒母耳對他們說：「耶和華和祂所膏立的王今天為我作證，我沒有拿過你們任何人的東西。」他們說：「是的，耶和華為證。」
6撒母耳繼續說：「是耶和華派摩西和亞倫帶領你們的祖先離開埃及。 7現在，你們都要站在耶和華面前，讓我來提醒你們有關耶和華過去曾為你們和你們祖先所做的一切公義作為。 8從前，雅各曾遷到埃及，你們的祖先受到埃及人的壓迫，向耶和華呼求，耶和華就差遣摩西和亞倫帶領他們離開埃及，來到這裡居住。 9他們卻忘記了他們的上帝耶和華，於是耶和華讓他們落入夏瑣的將軍西西拉、非利士人和摩押王的手中，這些人常常攻擊他們。 10他們就向耶和華呼求，『耶和華啊，我們犯了罪，我們背棄了你去供奉巴力和亞斯她錄，現在求你從仇敵手中救我們，我們必事奉你。』 11耶和華就派耶路·巴力、比但、耶弗他和撒母耳12·11 「耶路·巴力、比但、耶弗他和撒母耳」有古卷作「基甸、巴拉、耶弗他和參孫」。從周圍的敵人手中救你們，使你們安然居住。 12可是你們看到亞捫王拿轄來攻擊你們，就對我說，『不行，我們要有一個王來統治我們。』其實你們的上帝耶和華就是你們的王。 13現在，你們所求所選的王在這裡，耶和華為你們立了一位王。 14如果你們敬畏耶和華，事奉祂，聽從祂的吩咐，不違背祂的命令，你們和統治你們的王都願意跟從祂，一切都會順利。 15如果你們不聽從耶和華的話，違背祂的命令，祂就會像從前懲罰你們的祖先一樣懲罰你們。 16現在你們站著留心看，耶和華就要在你們面前行一件大事。 17你們都知道收割麥子的時候不會下雨。現在，我要向耶和華禱告，求祂打雷降雨，好讓你們知道，你們要求立王在耶和華眼中是多麼大的罪。」 18於是，撒母耳向耶和華呼求，耶和華便在當天打雷降雨，民眾非常害怕耶和華和撒母耳。
19他們求撒母耳，說：「求你為僕人們向你的上帝耶和華祈禱，免得我們死亡！因為我們要求立王是罪上加罪。」 20撒母耳說：「不要害怕，你們雖然做了這惡事，但不可離開耶和華，要全心全意地事奉祂。 21不要去追求其他虛無的假神，它們對你們毫無益處，也不能拯救你們。 22耶和華不會丟棄祂的子民，使自己的大名受損，祂樂意使你們做祂的子民。 23至於我，我會不斷地為你們祈禱，免得我得罪耶和華。我會教導你們行善道、走正路。 24你們要單單敬畏耶和華，全心全意地事奉他，想想他為你們做了何等偉大的事。 25可是，如果你們仍然繼續行惡，你們和你們的王都必滅亡。」
Samuels afskedstale til folket
1Samuel sagde derefter til folket: „Se, jeg har nu opfyldt jeres ønske og givet jer en konge. 2Det er denne konge, der nu skal være jeres leder. Her står jeg med mine sønner som en gammel, gråhåret mand. Jeg har tjent jer, lige siden jeg var dreng. 3Sig mig nu, mens jeg står her for Guds ansigt og foran jeres nye konge: Har jeg nogen sinde taget så meget som en okse eller et æsel fra nogen af jer? Har jeg udnyttet nogen? Har jeg undertrykt jer? Har jeg afsagt uretfærdige domme? Har jeg taget imod bestikkelse fra nogen? I så fald vil jeg betale erstatning.”
4„Nej,” svarede de, „du har hverken udnyttet eller undertrykt os på nogen måde, og du har aldrig på uretfærdig vis taget noget fra os.”
5„Så Herren og hans salvede konge er i dag vidner på, at ingen har noget at anklage mig for?” spurgte Samuel.
„Ja, det er sandt,” svarede folket.
6„Godt! Det var Herren, som udvalgte Moses og Aron,” fortsatte Samuel. „Ved deres hjælp førte han jeres forfædre ud af Egyptens land. 7Jeg vil nu minde jer om, hvor mange gange Herren i sin nåde har reddet jer.
8Da Jakobs efterkommere var slaver i Egypten, råbte de til Herren om hjælp, og han sendte Moses og Aron til dem for at føre dem ind i dette land. 9Men det varede ikke længe, før folket havde glemt Herren, deres Gud, og derfor lod han kong Hatzors hærfører, Sisera, og filistrene og Moabs konge besejre dem. 10Da råbte de igen til Herren og indrømmede, at de havde syndet ved at vende sig fra ham og i stedet dyrke afguderne Ba’al og Astarte. De bønfaldt Herren om hjælp. ‚Vi vil tilbede dig alene, hvis du bare vil frelse os fra vores fjender,’ lovede de. 11Da sendte Herren Gideon, Barak, Jefta og Samson12,11 Oversat efter Septuaginta. Gideon blev også kaldet Jerubba’al. Den masoretiske tekst har Bedan i stedet for Barak og Samuel i stedet for Samson. Det er sandsynligvis fejlskrivninger. for at frelse jer, og under deres ledelse havde I trygge kår.
12Men så blev I bange for ammonitterkongen Nahash, og I kom til mig med jeres krav om at få en konge, der kunne regere over jer. Men Gud Herren var allerede jeres Konge—og det har han altid været. 13Men her er den konge, I har bedt om at få. Herren har opfyldt jeres ønske og givet jer en konge.
14Hvis I nu vil have ærefrygt for Herren og tjene ham, hvis I vil adlyde hans befalinger og ikke sætte jer op imod hans vilje, hvis både I og jeres konge vil følge Herren, jeres Gud, så vil det gå jer godt. 15Men hvis I gør oprør imod ham og nægter at lytte til ham, vil han straffe jer, sådan som han straffede jeres forfædre.
16Men se nu det under, som Herren vil gøre for øjnene af jer. 17I ved, at det ikke regner her i hvedehøstens tid. Men i dag vil jeg bede Herren om at sende torden og regn for at I kan forstå, hvor stor en synd det var i Herrens øjne, at I krævede at få en konge.” 18Så råbte Samuel til Herren, og Herren sendte torden og regn. Da blev folket grebet af frygt for Herren og for Samuel.
19„Gå i forbøn for os, at vi ikke skal dø,” råbte de til Samuel. „Vi har syndet mange gange, og nu har vi også forlangt en konge.”
20„Vær ikke bange, selvom I har begået denne synd,” beroligede Samuel dem. „Men følg nu Herren af hele jeres hjerte, så I ikke igen vender ham ryggen. 21Gå ikke tilbage til de nytteløse afguder, som ikke kan hjælpe jer. 22Fordi Herren er stor, står han fast på sit ord. Han vil ikke forkaste det folk, han har udvalgt som sit eget folk.
23Hvad mig angår, så vil jeg ikke synde imod Herren ved at undlade at gå i forbøn for jer. Jeg vil også fortsat undervise jer om, hvad der er godt og ret. 24I skal vise ærefrygt for Herren og tjene ham af hele jeres hjerte. Tænk på alle de store ting, han har gjort for jer. 25Men hvis I fortsætter med at synde, vil både I og jeres konge blive udryddet.”
