耶穌超越摩西
1因此，同蒙天召的聖潔的弟兄姊妹，你們應當仔細思想那位我們公認為特使和大祭司的耶穌。 2祂向委任祂的上帝盡忠，就好像摩西向上帝的全家盡忠一樣。 3然而祂卻比摩西配得更大的榮耀，因為建造房子的人當然比房子更尊貴。 4所有的房子都有建造者，但建造萬物的是上帝。 5摩西以僕人的身分向上帝的全家盡忠，為將來要宣告的事做見證。 6但基督是以兒子的身分忠心治理上帝的家。我們若堅強勇敢，持定引以為榮的盼望，我們就是祂的家了。
不可存剛硬的心
7因此，正如聖靈說：
「你們今天若聽見祂的聲音，
8不可心裡頑固，
像從前在曠野試探祂、悖逆祂一樣。
9當時，你們的祖先試我、探我，
觀看我的作為達四十年之久。
10所以，我向那世代的人發怒，
說，『他們總是執迷不悟，
不認識我的道路。』
11我就在憤怒中起誓說，
『他們絕不可進入我的安息。』」
12弟兄姊妹，要謹慎，免得你們當中有人心存惡念，不肯相信，背棄了永活的上帝。 13趁著還有今日，要天天互相勸勉，免得有人被罪迷惑，心裡變得剛硬。 14如果我們將起初的信念堅持到底，便在基督裡有份了。
15聖經上說：
「你們今日若聽見祂的聲音，
不可像從前那樣硬著心悖逆祂。」
16聽見祂的聲音卻又悖逆祂的是誰呢？不就是摩西從埃及領出來的那些人嗎？ 17四十年之久惹上帝發怒的是誰呢？不就是那些犯罪作惡並倒斃在曠野的人嗎？ 18上帝起誓不准誰進入祂的安息呢？不就是那些不肯信從的人嗎？ 19可見，他們不能進入上帝的安息是因為不信的緣故。
Kristus har en langt mere betydningsfuld tjeneste, end Moses havde
1Kære venner, I, som har modtaget det himmelske kald, tænk på, hvordan Jesus som apostel og ypperstepræst for vores tro 2var trofast over for Gud, som gav ham den opgave. Moses var også trofast over for Gud i den opgave, han fik som leder i Guds husholdning. 3Men ligesom en mand, der bygger et hus, får større ære end selve huset, sådan er Jesu tjeneste langt mere betydningsfuld end Moses’ tjeneste. 4Ligesom ethvert hus har en bygherre, sådan er det Gud, der er den store Bygherre bag alle ting. 5-6Moses var Guds tjener, men Kristus er Guds egen Søn. Moses’ tjeneste peger profetisk hen på det, der senere skulle ske, og han var trofast i det lederansvar han fik for det Guds folk, han selv var en del af. Men Jesus har som Guds Søn lederansvaret for et nyt Guds folk, og vi tilhører det folk—hvis vi da holder fast ved den frimodighed og glæde, vi oplevede, dengang vi fik vished om at få det evige liv.
Israels folk som et afskrækkende eksempel på ulydighed og vantro
7-8Hør derfor efter, hvad Helligånden siger:
„Gid I ville lytte til, hvad han siger i dag:
Lad være med at lukke af for mit ord,
som da jeres forfædre gjorde oprør
og satte sig op imod mig i ørkenen.
9-10De provokerede mig ved at sætte mig på prøve,
selv om de havde set mine undere i 40 år.
Derfor blev jeg vred på dem og sagde:
‚De går altid deres egne veje
i stedet for at følge mine.’
11Så svor jeg i min vrede:
‚De skal ikke få lov at opleve min hvile.’ ”3,7b-11 Sl. 95,7-11 (LXX).
12Pas derfor på, kære venner, at ingen af jer gemmer på ondskab og vantro i jeres hjerter, så I glider væk fra den levende Gud. 13I stedet bør I hver dag opmuntre hinanden, så længe verden står, så ingen af jer på grund af syndens snedige forførelse lukker af over for Gud. 14For hvis vi indtil det sidste holder fast ved den overbevisning, vi havde i begyndelsen, skal vi få del i alt det, som tilhører Kristus.
15Da synden er så snedig, må I ikke glemme advarslen fra før:
„Gid I ville lytte til, hvad han siger i dag:
Lad være med at lukke af for mit ord
som dengang under oprøret.”
16Hvem var det, som hørte, hvad Gud sagde, og dog gjorde oprør mod ham? Det var alle dem, der forlod Egypten med Moses som anfører. 17Og hvem var det, Gud var vred på i 40 år? Det var alle dem, som havde gjort oprør og derfor måtte dø i ørkenen. 18Hvem var det, Gud talte om, da han svor, at de ikke fik lov at opleve hvilen i det land, han havde lovet dem? Det var alle dem, der var ulydige. 19Og hvorfor kom de ikke ind i det land, hvor Gud havde lovet at give dem hvile? Fordi de ikke havde tillid til ham.
