底波拉和巴拉之歌
1那一天，底波拉和巴拉高唱凱歌：
2「以色列的首領身先士卒，
民眾前仆後繼，
你們要讚美耶和華！
3君王和首領啊，請留心細聽！
我要向耶和華歌唱，
我要歌頌以色列的上帝耶和華。
4耶和華啊，當你從西珥出來，
走過以東時，
大地震動，
天上降雨。
5在西奈山的耶和華面前，
在以色列的上帝耶和華面前，
群山震動。
6在亞拿的兒子珊迦與雅億的時代，
大路行人絕跡，
旅客繞道而行。
7我底波拉做以色列之母以前，
以色列的鄉村人煙稀少。
8以色列人選擇新的神明，
便戰禍臨門，
四萬以色列人中找不到一矛一盾。
9我的心追隨以色列的首領，
追隨民中踴躍出征的人。
你們要讚美耶和華！
10「你們騎白驢的、坐繡花毯子的、步行的，
都要傾聽。
11歌樂手聚集在井旁，
傳揚耶和華和祂以色列子民的勝利。
耶和華的子民都來到城門口。
12「底波拉啊，來吧，來吧，
歌唱吧！
亞比挪庵的兒子巴拉啊，來吧，
帶走你的戰俘吧！
13倖存的以色列人回應他們的首領，
耶和華的子民為我攻擊勇士。
14他們有些來自原屬亞瑪力人的以法蓮，
有些來自便雅憫，
統領出自瑪吉，
將官出自西布倫。
15以薩迦的首領與底波拉同往，
以薩迦人隨巴拉同去，
眾人一起衝進山谷，
呂便人卻猶豫不決。
16呂便人為什麼坐在羊圈中聽悠悠笛聲？
他們舉棋不定。
17基列人留在約旦河對岸。
但人為什麼停留在船上？
亞設人在海岸靜坐，
在港口逗留。
18但西布倫人和拿弗他利人卻拼死鏖戰沙場。
19「迦南諸王來戰，
來到米吉多河邊的他納交戰，
卻沒有掠走金銀。
20星辰從天上、從它們的軌道攻擊西西拉。
21古老的基順河沖走了敵人。
我的心啊，要奮勇向前！
22蹄聲隆隆，
駿馬疾馳！
23「耶和華的天使說，
『要咒詛米羅斯，
要重重地咒詛米羅斯的居民，
因為他們沒有幫助耶和華，
沒有幫助耶和華攻擊強敵。』
24「基尼人希百的妻子雅億是婦人中最有福的，
是住帳篷的婦人中最有福的。
25西西拉求水，
雅億給他奶喝，
用珍貴的碗盛上乳酪。
26雅億左手拿起橛子，
右手拿起工匠的錘子，
猛擊西西拉，
打碎了他的頭，
刺透了他的太陽穴。
27西西拉屈身倒下，
死在她腳前，
一動不動地躺在那裡。
28「他母親憑窗遠眺，
隔著窗櫺喊道，
『為什麼他的戰車遲遲不回？
為什麼還聽不到車輪聲？』
29聰明的宮女安慰她，
她卻依然自言自語，
30『莫非他們在搜索、瓜分戰利品？
也許每人得到一兩個少女，
西西拉也會分得從俘虜身上奪來的繡花彩巾。』
31耶和華啊，
願你的敵人都像西西拉一樣滅亡！
願愛你的人如升起的太陽，
光輝熠熠！」
此後，以色列安享太平四十年。
Deboras sejrssang
1Den dag sang Debora og Barak følgende sejrssang:
2Når Israels ledere fører an,
når folket villigt følger med,
da skal I prise Herren.
3Hør, I høvdinger, lyt, I fyrster!
Jeg vil synge for Herren og spille for Israels Gud.
4Herre, da du førte dit folk op fra Seir,
da du ledte os fra Edoms land,
da skælvede og rystede jorden,
himlen kunne ikke holde tæt,
skyerne rystede regnen af sig.
5Bjergene bævede for Herren,
Sinai skælvede for Israels Gud.
6Men på Shamgars tid gemte man sig,
på Jaels tid lå vejene øde,
folk sneg sig af sted ad de afsides stier.
7Bønderne holdt sig bag storbyens mure,
landsbyidyl var en saga blot,
indtil jeg, Debora, stod frem
og blev som en mor for Israel.
8Da Israel valgte sig nye guder,
blev der ufred og kaos overalt.
Der var fyrre tusind krigere i Israel,
men hvor så man et skjold eller spyd?
9Mit hjerte banker for Israels ledere
og for folket, der frivilligt fulgte dem.
Pris Herren for dem!
10I, som rider på glinsende æsler,
I, som sidder på fornemme sadeltæpper,
I, som vandrer til fods på vejen, hør efter!
11Lyt til vanddragerne ved brøndens vandtrug.
De synger om Herrens sejre og Israels bønders bedrifter.
Herrens folk kom i flok,
i byporten råbte de:
12„Træd frem, Debora, træd frem og syng krigssange!
Rejs dig, Barak, rejs dig, kom og tag fjender til fange!”
13Den gudfrygtige rest sluttede sig til hæren.
Herrens folk kom til mig og krigerne.
14De kom fra Efraims land,
som engang tilhørte Amalek.
Nogle kom helt fra Benjamins land.
Fra Makir kom mægtige krigere,
fra Zebulon stærke ledere,
15Issakars hærførere sluttede op om Debora,
de løb med Barak ned ad bjerget.
Rubens klaner var ubeslutsomme:
16Hvorfor blev I siddende mellem kvægfoldene?
Var det for at høre hyrderne fløjte?
Rubens klaner var for ubeslutsomme.
17Gileads folk blev på den anden side af Jordanfloden.
Hvorfor blev Dan ved sine skibe?
Asher sad stille ved havets vande,
han blev i sin sikre havn.
18Men Zebulon satte livet på spil,
Naftali sloges på slagmarken.
19Kana’ans konger kom til Ta’anak,
de væbnede sig til kamp ved Megiddos vande.
Men sejren gled dem af hænde,
krigsbytte fik de intet af.
20Himlens kræfter kæmpede for os,
tordnede og lynede mod Siseras hær.
21Kishons vand svulmede med stormflods styrke,
den gamle bæk fejede fjenden væk.
Fat mod, min sjæl,
løb frem med styrke.
22Da hamrede hingstenes hove,
i galop fór de frem.
23„Forbandet være dem, der holdt sig tilbage!”5,23 Mere ordret: „I skal forbande Merotz” (betyder måske tilflugtssted). Enten er Merotz et ukendt stednavn eller en beskrivelse af dem, der ville redde sig selv frem for at være med i kampen.
sagde Herrens engel.
„De kom ikke Herren til hjælp
imod hans vældige fjender.”
24Velsignet blandt kvinder er Jael,
kenitten Hebers kone.
Hun er den mest velsignede
af alle kvinder, der bor i telte.
25Sisera bad om vand,
men Jael gav ham mælk,
tykmælk i en fornem skål.
26Hun holdt en teltpløk i venstre hånd,
en hammer i højre.
Hun hamrede pløkken gennem Siseras tinding,
hun gennemborede hans hoved.
27Han lå død mellem benene på hende.
En fældet fjende—stendød.
28Siseras mor venter ved vinduet,
hun spejder gennem gitteret:
„Hvorfor kommer han dog ikke?
Hvornår hører vi hestenes hove?”
29En hofdame giver hende et svar,
det samme, hun selv har tænkt:
30„Krigsbyttet skal nok deles,
en pige eller to til hver kriger,
prægtige klæder til Sisera
og smukt broderet tøj til hans mor.”
31Herre, må alle din fjender
gå til grunde som Sisera,
men må de, som elsker dig,
stråle som den opgående sol.
Derefter var der fred i landet i 40 år.
