士師記 21 – CCBT & BPH

Chinese Contemporary Bible (Traditional)

士師記 21:1-25

為便雅憫支派娶妻

1以色列人曾在米斯巴起誓不把女兒嫁給便雅憫人。 2他們來到伯特利,坐在上帝面前放聲痛哭,直到黃昏。 3他們說:「以色列的上帝耶和華啊,以色列為何少了一個支派呢?為何發生了這樣的事呢?」 4第二天,眾人清早起來在那裡築了一座祭壇,獻上燔祭和平安祭。 5他們彼此議論說:「我們到米斯巴聚集在耶和華面前的時候,各支派中誰沒有來呢?」原來,他們曾經起誓說:凡不到米斯巴聚集在耶和華面前的人都要被處死。 6以色列人為他們的同胞便雅憫人難過,說:「如今以色列絕了一個支派。 7我們曾經在耶和華面前起誓,決不把女兒嫁給便雅憫人,現在我們應該怎麼辦才能使他們剩下來的人得到妻子呢?」

8他們又查問各支派中誰沒有到米斯巴聚集在耶和華面前,結果發現基列·雅比人缺席, 9因為點兵的時候,沒有一個基列·雅比人在場。 10於是,會眾派出一萬二千精兵,命令他們殺掉基列·雅比人及其婦女和孩子。 11他們對精兵說:「你們所要做的就是消滅所有的男子和已婚婦女。」 12他們在基列·雅比的居民中找到四百名處女,把她們帶回迦南示羅營地。

13全體會眾又派人到臨門岩去跟便雅憫人講和。 14於是,便雅憫人返回了家鄉,以色列人把從基列·雅比居民中留下來的四百個處女給他們做妻子,但還是不夠。 15眾人為便雅憫支派難過,因為耶和華使以色列少了一個支派。

16會眾的長老說:「便雅憫支派的女子都死了,我們應該怎麼辦才能使餘下的人有妻子呢? 17便雅憫的餘民必須成家立後,以免以色列失去一個支派。 18可是我們又不能把女兒嫁給他們,因為我們曾經起誓,『把女兒嫁給便雅憫人的必受咒詛。』」 19有人想起在示羅每年都有耶和華的節期。示羅利波拿以南、伯特利以北至示劍的大路東面。 20於是,他們對便雅憫人說:「你們埋伏在葡萄園裡, 21見到示羅的女子出來跳舞時,就衝出去各自搶一個,帶回便雅憫做妻子。 22倘若她們的父親或弟兄前來抱怨,我們會說,『求你們恩待我們,因為我們從戰場上帶回的女子不夠分給他們做妻子。何況又不是你們把女兒嫁給他們的,所以罪不在你們。』」 23便雅憫人就依計行事,從跳舞的女子中各自搶了一個,帶回自己的家鄉做妻子。他們重建城邑,住在其中。 24於是,以色列人離開那裡,各回自己的支派、宗族和家園。

25那時候,以色列人沒有王,人人各行其是。

Bibelen på hverdagsdansk

Dommerbogen 21:1-25

Benjamins stamme reddes fra udslettelse

1De israelitiske ledere havde under mødet i Mitzpa svoret på, at de aldrig ville lade deres døtre gifte sig med mænd fra Benjamins stamme. 2Men efter slaget holdt de endnu et møde—denne gang i Betel—hvor de sørgede og græd for Herrens ansigt indtil aften. 3„Herre, Israels Gud,” klagede de, „hvorfor skulle denne ulykke ramme os? Nu må vi savne en stamme i Israel!”

4Næste morgen stod de tidligt op, byggede et alter og ofrede brænd- og takofre på alteret. 5Da spurgte de hinanden: „Var nogen af Israels folk ikke repræsenteret under mødet i Mitzpa?” De havde nemlig svoret på, at hvis nogen nægtede at møde op, skulle de straffes med døden. 6Men samtidig følte Israel medlidenhed med benjaminitterne og sagde: „Ak, en hel stamme er næsten totalt udryddet af Israel! 7Hvordan skal vi skaffe koner til de få mænd, der er tilbage, når vi for Herrens ansigt har svoret på, at vi ikke vil lade vores døtre gifte sig med dem?”

8-9Da de nu undersøgte, om nogen var udeblevet fra det omtalte møde i Mitzpa, opdagede man, at ingen fra Jabesh i Gilead havde været til stede. 10-11Så sendte de en hær på 12.000 af de bedste soldater af sted med følgende besked: „Udryd alle indbyggerne i Jabesh med undtagelse af unge piger, som er jomfruer.” 12Det gjorde de så, og de fandt 400 unge jomfruer. Disse piger blev ført til den israelitiske lejr i Shilo i Kana’ans land.

13Derefter sendte man en delegation af sted for at fortælle de 600 overlevende benjaminitter ved Rimmons klippe i ørkenen, at de nu kunne tage hjem i fred. 14Det gjorde de så, og de fik overdraget de 400 piger fra Jabesh, men der var ikke koner nok til dem alle. 15-16Israelitterne var meget kede af, at Gud således næsten havde udryddet en af deres stammer. De følte medlidenhed med de sidste benjaminitter og lederne spurgte hinanden: „Hvordan skal vi skaffe koner til de sidste 200 mænd? Alle kvinder i Benjamins stamme er jo udryddet. 17Der må findes en udvej, så de overlevende kan få efterkommere og stammen kan komme på fode igen, 18selv om vi ved vores ed har udelukket muligheden af at bortgifte vores egne døtre til dem.” 19Pludselig var der en, som fik en lys idé! „Hør,” sagde han, „måske kan vi løse problemet under den kommende religiøse byfest i Shilo.” (Shilo ligger øst for vejen mellem Betel og Sikem, syd for Lebona og nord for Betel.)

20-21Så blev de enige om at sige til de benjaminitter, som stadig manglede koner: „Hold jer skjult i vinmarkerne uden for Shilo og se godt på de piger, der tager derhen for at danse. Under dansen kommer I frem fra jeres skjulested, og finder jer hver især en pige, som I tager med hjem til Benjamins land. 22Når deres fædre og brødre så kommer og nedlægger protest over for os, skal vi nok berolige dem og overtale dem til at lade jer beholde deres døtre, for der var ikke koner nok til jer i Jabesh. Vi skal også nok forklare dem, at de ikke har brudt deres ed, for de har ikke bortgiftet deres døtre frivilligt. I har jo selv taget dem!”

23Så gjorde benjaminitterne, som de fik besked på. De fik hver fat i en pige under festen, hvorefter de hjemførte dem som deres koner til deres eget land. Her genopbyggede de byerne og bosatte sig igen i deres eget stammeområde.

24Derpå opløstes den israelitiske hær, og de forskellige stammer vendte hver for sig tilbage til deres land og deres familier. 25Men der var stadig ingen konge i Israel, så alle gjorde, som de havde lyst til.