保羅與假使徒
1請你們多包涵，聽我說幾句愚妄話吧！我知道你們一定會包容我。 2我要求你們忠貞不渝，正如上帝要求祂的子民忠貞不渝一樣。因為我曾把你們當作貞潔的少女許配給一位丈夫——基督。 3但我真怕你們會像被狡猾的蛇欺騙的夏娃一樣，思想受迷惑，失去了對基督純真專一的心。 4有人來傳另一位耶穌——與我們所傳的不同，或要你們接受另一個靈——與你們所接受的不同，或要你們相信另一種福音——與你們所相信的不同，你們竟欣然容忍。 5我想，我一點也不比那些「超級使徒」差。 6我雖然不善辭令，但我認識真理。這一點，我在各樣的事上已經向你們證明了。
7我為了把福音白白地傳給你們，甘願卑微，以擢升你們，我這樣做有罪嗎？ 8我「搶奪」其他教會，拿了他們的資助，來服侍你們。 9我在你們那裡經濟拮据的時候，沒有拖累過你們任何人，因為馬其頓來的弟兄姊妹補足了我的缺乏。我沒有在任何方面成為你們的負擔，將來也不會成為你們的負擔。 10我憑我心中基督的真理說，亞該亞地區無人會阻止我這樣誇口。 11為什麼呢？難道我不愛你們嗎？上帝知道我愛你們！
12我現在所做的，將來還會繼續做下去，為了要斷絕那些投機分子的機會，使他們無法吹噓自己的職分與我們一樣。 13其實這些人是假使徒，為人詭詐，冒充基督的使徒。 14這不足為奇，因為連撒旦都裝成光明的天使， 15牠的爪牙若冒充公義的僕人，又何足為奇呢？他們最終必得到應得的報應。
保羅的諸多苦難
16我再說，誰也別把我當作傻瓜。如果你們真的當我是傻瓜，就把我當傻瓜看待吧！好讓我也能說幾句自誇的話。 17我這樣說，並不是主的意思，而是像一個傻瓜一樣誇口。 18既然許多人憑血氣誇口，我當然也可以誇口。 19因為你們這些聰明人竟然甘願忍受那些傻瓜， 20就算有人奴役、剝削、利用、侮辱你們，打你們耳光，你們都能逆來順受！ 21慚愧得很，我必須說，我們太軟弱了，做不出那樣的事！
然而，別人敢誇口的，讓我再講一句傻話，我也敢。 22他們是希伯來人，我也是。他們是以色列人，我也是。他們是亞伯拉罕的子孫，我也是。 23他們自稱是基督的僕人，我說句狂話，我更是！我比他們更辛苦，坐牢更多，身受更重的鞭打，經常出生入死。 24我被猶太同胞鞭打了五次，每次三十九鞭11·24 「三十九鞭」希臘文是「四十鞭減一鞭」。， 25被羅馬人用棍打了三次，被人用石頭打了一次，遇到船難三次，曾在大海上漂浮了一天一夜。 26我常常四處奔波，遭遇江河的危險、盜賊的威脅、同胞的威脅、外族的威脅，城中的危險，曠野的危險，海上的危險和假信徒的威脅。 27我勞碌困苦，不得安眠，又饑又渴，挨餓受凍，赤身露體。 28此外，我還掛慮眾教會的事，天天承受著壓力。 29有誰軟弱，我不感同身受呢？有誰失足犯罪，我不心急如焚呢？
30如果一定要誇耀，我情願誇耀自己的軟弱。 31主耶穌的父——永受稱頌的上帝知道我不撒謊。 32在大馬士革的時候，亞哩達王手下的總督吩咐人把守城門，要逮捕我。 33我只好藏在筐子裡，被人從城牆上的窗戶縋下去，才逃出了他的魔掌。
Paulus og de falske apostle
1Nu håber jeg, I vil bære over med lidt tåbelig snak fra min side—ja, det gør I jo allerede! 2Gud har lagt en længsel i mit hjerte efter at beskytte jer mod åndelig utroskab. For ligesom en ung jomfru holder sig fra andre mænd i hengivenhed over for den mand, hun er forlovet med, sådan bør I være hengivne over for Kristus alene. 3Men jeg er bange for, at det skal lykkes nogle af de falske forkyndere at dreje jeres tanker bort fra den rene og enkle hengivenhed over for Kristus, ligesom Slangen narrede Eva med sin snedige overtalelsesevne. 4For hvis nogen kommer og forkynder jer en anden Jesus, end ham vi forkyndte, eller hvis I åbner jer for en anden ånd end Helligånden, som I modtog, eller hvis nogen viser jer en anden vej til frelse, så accepterer I det uden videre! 5Men jeg mener ikke, at jeg står tilbage for de „superapostle”, som optræder hos jer. 6Det kan godt være, at jeg ikke er nogen stor taler, men jeg har til gengæld et indgående kendskab til det, jeg taler om. Det er I vist også klar over, for vi har bevist det over for jer på mange forskellige måder.
7Var det forkert af mig at forkynde Guds budskab uden at få betaling for det? Skulle jeg have fremhævet mig selv noget mere? Når jeg bøjede mig ned, var det for at kunne løfte jer op. 8I de andre menigheder tog jeg imod betaling, for at jeg kunne klare at betjene jer. 9Og da mine penge slap op, mens jeg var hos jer, bad jeg ikke jer om noget, men det var de kristne, som kom fra Makedonien, der gav mig, hvad jeg havde brug for. Jeg har aldrig bebyrdet jer med udgifter og vil heller ikke gøre det. 10Så sandt Kristus bor i mig, skal den ære ikke tages fra mig i provinsen Akaja. 11Hvorfor ikke? Mon det er, fordi jeg ikke elsker jer? Gud ved, hvor meget jeg elsker jer!
12Jeg vil fortsat handle på den måde over for jer, for at de andre ikke skal få en chance for at prale med, at de står på linie med os. 13De er nemlig falske apostle. De er bedragere, som giver sig ud for at være sendt af Kristus. 14Det er ikke så mærkeligt, for Satan selv giver sig jo ud for at være en lysets engel. 15Derfor kan det ikke undre nogen, at de, der tjener Satan, påstår, at de tjener Gud. Men de vil få løn som forskyldt.
Paulus’ lidelser som apostel
16Nu vil jeg alligevel prale lidt. Det gør jeg ikke, for at I skal synes, jeg er tåbelig, men selvom I skulle synes det, så hør alligevel på mig. 17Herren har ikke befalet mig at fremhæve mig selv, og det er sikkert tåbeligt af mig at gøre det. 18Men når så mange andre roser sig af de ydre ting, som verden ser på, så vil jeg også gøre det. 19I er jo så kloge, at I gladelig tager imod nogle tåbeligheder. 20I accepterer uden videre, hvis nogen umyndiggør jer eller æder jer ud af huset, eller hvis nogen tager magten over jer, ophøjer sig selv og behandler jer med foragt. 21Jeg må med skam bekende, at vi er for svage til den slags!
Men når de andre nu tillader sig at prale, så lad mig også gøre det, selvom det er tåbeligt. 22De er stolte over at være hebraisktalende jøder. Det er jeg også! De siger, at de hører til Guds udvalgte folk. Det gør jeg også! De siger, at de er Abrahams efterkommere. Det er jeg også! 23De siger, at de tjener Kristus. Nu bliver jeg helt ustyrlig: Det gør jeg da endnu mere end dem! Jeg har slidt og slæbt mere end dem, og jeg har været i fængsel flere gange, end de har. Jeg er blevet pryglet mere end dem og har ofte været døden nær. 24Fem gange har jøderne givet mig de frygtelige 39 piskeslag. 25Tre gange er jeg blevet slået med stokke, og én gang er jeg blevet stenet. Tre gange har jeg lidt skibbrud, og et helt døgn har jeg drevet rundt på havet. 26Jeg har haft mange farlige rejser. Jeg har været i fare på floder, i fare blandt røvere, i fare blandt mine egne landsmænd og i fare blandt fremmede folkeslag. Jeg har været i fare i byer, i ørkener og på de oprørte have. Jeg har også været i fare midt iblandt mennesker, der gav sig ud for at være kristne. 27Jeg har slidt, lidt afsavn og haft mange søvnløse nætter. Jeg har lidt sult og tørst, og mange gange har jeg fastet. Ofte har jeg frosset og manglet tøj at tage på. 28Og oven i alt det daglige, ydre stress bekymrer jeg mig for, hvordan menighederne klarer sig. 29Er det mærkeligt, at også jeg føler mig svag? Er det mærkeligt, at også jeg fristes til at give op, når andre falder fra? 30Skal jeg endelig rose mig af noget, så lad mig rose mig af min magtesløshed. 31Gud, vores Herres Jesu Kristi Far, ved, at jeg taler sandt. Han være priset i al evighed! 32I Damaskus satte Kong Aretas’ guvernør vagter ved byens porte for at fange mig. 33Men gennem et hul i bymuren blev jeg firet ned i en kurv og slap derfra.
