行律法與信基督
1無知的加拉太人啊！誰又迷惑了你們呢？耶穌基督被釘在十字架上的事早就像一幅畫一樣展現在你們眼前了。 2我只想問，你們領受了聖靈是靠遵行律法呢，還是因為相信所聽見的福音呢？ 3你們既然靠聖靈開始了基督徒的生活，現在卻想靠肉體達到純全嗎？你們就這麼無知嗎？ 4你們受了許多苦，難道都是徒然的嗎？都白受了嗎？ 5上帝將聖靈賜給你們又在你們中間行神蹟，是因為你們遵行律法呢，還是因為你們相信所聽到的福音呢？
6聖經上說：「亞伯拉罕信上帝，就被算為義人。」 7因此，你們要明白，那些信上帝的人才是亞伯拉罕的子孫。 8聖經早就指明，上帝要叫外族人因信而被稱為義人，祂預先將福音傳給亞伯拉罕，說：「萬國必因你而蒙福。」 9所以那些信上帝的人必和有信心的亞伯拉罕一同得到祝福。
10凡以遵行律法為本的人都在咒詛之下，因為聖經上說：「凡不遵行律法書上一切命令的人必受咒詛。」 11非常明顯，沒有人能靠遵行律法在上帝面前被稱為義人，因為聖經上說：「義人必靠信心而活。」 12律法卻不是以信心為本，而是說：「遵行的人必存活。」
13但基督替我們受了咒詛，從而救贖我們脫離了律法的咒詛，因為聖經上說：「凡掛在木頭上的人都是受咒詛的。」 14這樣，賜給亞伯拉罕的祝福可以藉著基督耶穌臨到外族人，使我們也可以藉著信得到上帝應許賜給我們的聖靈。
律法與應許
15弟兄姊妹，我舉個日常生活中的例子。世人的合約一經雙方簽訂之後，就不能作廢，也不能加添。 16上帝曾向亞伯拉罕和他的後裔賜下應許，不過這裡沒有說「後裔們」——指許多人，而是說「你的後裔」——指一個人，就是基督。 17我的意思是：四百三十年後頒佈的律法不會廢除上帝先前立下的約，以致應許落空。 18倘若我們是靠守律法去承受產業，我們就不是倚靠上帝的應許。但上帝是憑應許把產業賜給了亞伯拉罕。
19那麼，為什麼會有律法呢？律法是為了使人知罪而頒佈的，等那位承受應許的後裔來到後，律法的任務就完成了。律法是通過天使交給一位中間人頒佈的。 20中間人代表雙方，但上帝則單方面賜下應許。
21這樣看來，上帝的律法和上帝的應許是否互相矛盾呢？當然不是！如果賜下的律法能帶給人生命，人就可以靠律法成為義人了。 22但聖經說萬物都在罪的權勢下，爲要使那些相信的人因爲相信耶稣基督而得到應許3·22 「因爲相信耶稣基督而得到應許」或譯「因爲耶稣基督的信實而得到應許」。。
23信耶穌的時代3·23 「信耶穌的時代」希臘文是「信心」，下同25節。還沒有來臨以前，律法暫時監管我們。等到信耶穌之道顯明出來後，律法就不再監管我們。 24因此，律法是我們的監護人，負責引領我們歸向基督，使我們可以因信而被稱為義人。 25現在信耶穌的時代已經來臨，我們不再受律法監管。 26你們都藉著信基督耶穌而成為上帝的兒女， 27因為你們受洗歸入基督就是披戴基督3·27 「披戴基督」是個隱喻，主要的意思是「像基督」，象徵有基督的生命與品格。。 28從此不再分猶太人和希臘人，自由人和奴隸，男人和女人，因為你們都在基督耶穌裡合而為一了。 29你們若屬於基督，就是亞伯拉罕的後裔，都是照著上帝的應許承受產業的人。
Guds accept opnås ved tro, ikke ved at overholde de jødiske love
1I tåbelige galatere, hvordan kunne I komme sådan på afveje? Har nogen forhekset jer? Har vi ikke klart fortalt jer om Kristi død på korset? 2Sig mig engang: Modtog I Helligånden, fordi I var gode til at overholde de jødiske love? Eller var det, fordi I greb om budskabet i tro? 3Er I virkelig så tåbelige? I begyndte jeres kristenliv så godt i Åndens kraft. Vil I nu forsøge at fuldføre det ved jeres egne anstrengelser? 4I har allerede været udsat for megen forfølgelse, siden I blev kristne. Har det hele været til ingen nytte? 5Når Gud giver jer sin Ånds kraft og gør mirakler iblandt jer, er det så, fordi I er gode til at overholde de jødiske love, eller fordi I tror på det budskab, I fik fortalt?
6Tænk på, at Abraham havde tro til Gud, og det var derfor, Gud accepterede ham.3,6 Jf. 1.Mos. 15,6. 7I skal vide, at det er dem, der har tro som Abraham, der er de sande børn af Abraham. 8Skriften har for længe siden gjort det klart, at Gud ville acceptere alle folkeslag på grund af deres tro. Det kan man se af det løfte, Gud gav Abraham, nemlig: „Gennem dig vil alle folkeslag blive velsignet.”3,8 1.Mos. 12,3. 9Derfor vil alle, der har den samme tillid til Gud, som Abraham havde, også opnå den samme velsignelse, som Abraham opnåede.
10Alle, som prøver at blive accepteret af Gud på grundlag af lovgerninger, lever under Guds dom. Der står jo skrevet: „Enhver, som ikke holder fast ved og handler efter alt, hvad der er skrevet i denne lovbog, kommer under Guds dom.”3,10 5.Mos. 27,26 LXX. 11Det skulle være klart for enhver, at ingen opnår det evige liv ved at overholde alle lovene. Der står jo skrevet: „Den retskafne får livet ved sin tro.”3,11 Hab. 2,4. Rom. 1,17. 12Men den jødiske lov bygger ikke på tro, men på overholdelse af alle lovene. Der står jo skrevet: „Den, der overholder alle disse love, vil få livet derved.”3,12 3.Mos. 18,5. Rom. 10,5. 13Nu har Kristus frikendt os fra den dom, som følger af ikke at kunne overholde alle lovene. Det gjorde han ved selv at gå ind under dommen i stedet for at lade dommen ramme os. Da Jesus døde på korset, oplevede han Guds dom, for der står skrevet: „Den, der hænges op på et stykke træ, er under Guds dom.”3,13 5.Mos. 21,22-23. 14Da Jesus døde i stedet for os, nåede den velsignelse, som var lovet Abraham, ud til alle folkeslagene. Det betyder også, at det er ved tro, vi modtager Helligånden, som blev lovet os.
Løfterne til Abraham sammenlignet med lovens pagt
15Lad mig prøve at forklare det for jer ved at bruge et dagligdags eksempel. Når et testamente først er underskrevet og gjort retsgyldigt, kan ingen føje noget til eller trække noget fra. 16Sådan er det også med pagten mellem Gud og Abraham. Guds pagt med Abraham indeholdt et løfte om, at en af hans efterkommere ville blive til stor velsignelse. Skriften siger ikke „og dine efterkommere”, som om det gjaldt mange, men „og en af dine efterkommere”,3,16 Paulus tænker muligvis på udtrykket „i din sæd skal alle jordens folk velsignes” i 1.Mos. 22,18; 26,4 og 28,14. Udtrykket „i din sæd” i 1.Mos. 22,18 er en præcisering af udtrykket „i dig” fra 1.Mos. 12,3, som Paulus citerede i vers 8. Her gøres det klart, at velsignelsen gennem Abraham til alle jordens folkeslag skulle komme gennem en af Abrahams efterkommere. Det er også muligt, at Paulus tænker på andre steder, hvor hele udtrykket „og i din sæd” findes, nemlig 1.Mos. 13,15; 17,8; 24,7; 26,3. I åndelig forstand er Abrahams børn alle, som tror på Kristus, og de får del i de åndelige velsignelser, som hører Guds rige til. Ligesom Israels folk blev et stort folk med et konkret land med den berømte David som konge, således er Abrahams åndelige efterkommere blevet til et stort folk i et nyt åndeligt rige med Davidssønnen Jesus som konge. og det vil sige Kristus. 17Det, jeg mener, er, at det løfte om velsignelse, som pagten med Abraham indeholdt, blev ikke trukket tilbage, da Gud oprettede lovens pagt efter 430 år.3,17 I et fremmed land, Egypten. 18Gud gav et løfte til Abraham på grundlag af sin nåde. Men hvis løftet om velsignelse bliver opfyldt ved, at man overholder loven, så er der ikke længere tale om et løfte, som opfyldes ved Guds nåde.
19Hvad er så formålet med loven? Den blev nødvendig på grund af menneskers ondskab, og den skulle være i kraft, indtil den efterkommer, som løftet talte om, var kommet. Jødernes lov blev givet til Moses med engles hjælp, og Moses var som et mellemled mellem Gud og folket. 20Gud gav ikke sine love direkte til folket. Men da han gav sit løfte til Abraham, skete det direkte, for Gud er ikke afhængig af et mellemled.
Abrahams velsignelse fås ved tro på Kristus, ikke gennem loven
21Er loven da i modstrid med Guds løfter? Selvfølgelig ikke! Havde der eksisteret et sæt lovregler, som kunne give evigt liv, så ville man kunne blive accepteret af Gud ved at overholde de regler. 22Men det kan ikke lade sig gøre, for Skriften siger, at alle mennesker er under syndens magt.3,22 Sl. 14,1-3, Rom. 3,10. Det er kun ved tro på Jesus Kristus, at mennesker kan få del i det evige liv, som Gud har lovet.
23Indtil det at tro på Kristus blev en mulighed, levede vi jøder som i et fangenskab og blev bevogtet af loven. 24Den skulle holde os i skak, indtil Kristus kom, og vi dermed kunne blive accepteret af Gud på grundlag af vores tro på ham. 25Og nu, da vi er kommet til tro, behøver vi ikke længere at blive bevogtet af den jødiske lov.3,25 Eller: „vi er ikke længere under Toraens formynderskab”. Det græske ord henviser til en person, der skulle fortælle mindreårige børn, hvad de skulle gøre, og sørge for, at de blev holdt i skak og ikke kom på afveje. Det samme ord forekommer i vers 24 og i 1.Kor. 4,15.
I er ikke umyndige slaver, men Guds børn
26Gennem jeres tro på Jesus er I alle blevet Guds børn. 27Alle I, som blev døbt til at tilhøre Kristus, har iklædt jer Kristus. 28Der er opstået en helt ny enhed mellem jøder og grækere, slaver og frie folk, mænd og kvinder. Vi er alle blevet ét på grund af vores fælles tro på Kristus. 29Da I nu tilhører Kristus, er I også åndeligt set børn af Abraham, og I er blevet medarvinger til det, som Gud for længe siden lovede Abraham.
